I et tilfælde nævnes en sag, hvor den unge har begået selvmord som 22-årig. Den sag blev også bragt i dagspressen i foråret, hvor broderen og familien efter mange års tavshed udtaler sig. Journalisten vælger at bruge den historie til at så tvivl om familiens vederhæftighed. Jeg gik i klasse med drengen, som tog sit liv, og jeg har ikke grund til at tro andet, end at familien absolut er til at stole på.

Journalisten interviewer en anden præst og lader ham læse et brudstykke af et brev, som en kvinde har skrevet om det overgreb, han har begået. En anden kvinde bliver telefoninterviewet om en episode med samme pastor, da denne var ansat i Randers. Hun siger, at hun har lagt det bag sig og ikke ønsker at have mere med sagen at gøre. Hun siger ikke, at der ikke er foregået noget.

Journalisten nævner to andre sager, som involverer tre præster, der stadig er suspenderet, og samme journalistiske vinkling gør, at sagerne fremstilles som ikke holdbare.

Det er absolut ikke o.k. at hænge præster ud som pædofile i al offentlighed – og slet ikke, når sagerne undersøges, og der ikke er faldet dom. Omvendt er det heller ikke o.k. at bagatellisere seksuelle overgreb, som er foregået, som journalisten godt hjulpet af politiefterforskeren og den anden præst gør. Endelig er det ikke o.k. af den katolske kirke og biskoppen at misbruge sager om overgreb til at komme af med besværlige præster.

Hvad journalisten vil opnå ved at fremstille sagerne i dette lys, kan jeg ikke gennemskue. Jeg kan bare konstatere, at det ikke hjælper børnene, der i dag udsættes for misbrug, hvor det end foregår. De bliver igen mistænkeliggjort, hvad de bestemt ikke har fortjent.

Brigitta V. Rick,

medlem af bestyrelsen i Landsorganisationen mod seksuelle overgreb,

Strandparksvej 24, 2. tv.,

Hellerup