JEG KUNNE brække mig i lårtykke stråler, når jeg i disse dage sidder foran tv-skærmen og lytter til politikernes begejstrede forkyndelse af den opstrammede 24-årsregel.

LÆS OGSÅ Voldsom kritik af pointsystem

Vi hører det omtrent hele vejen fra Socialdemokraterne og hen til Dansk Folkeparti om den nye redningsplanke til det danske samfund: lettelsen af adgangen for veluddannet arbejdskraft fra udlandet, samt besværliggørelsen, for ikke at sige umuliggørelsen af adgangen for ikke veluddannet udenlandsk arbejdskraft.

Forslaget stinker. Af national egoisme, af dansk smålighed, af fuldstændigt fraværende solidaritet med fattige og udpinte befolkninger. Hid med nogle amerikanere, australiere og nogle hundrede læger fra Indien. Og skulle der være et par kvikke hoveder til fra mindre udviklede lande, så skummer vi også gerne den fløde. De spiser jo alligevel aldrig lagkage i de lande. De ved slet ikke, hvad de går glip af. Dertil er de for fattige og uoplyste.

Og det jo ikke vores skyld, for pokker. De kan jo bare tage sig sammen. De ligger, som de har redt. De burde sporenstregs skaffe sig af med deres totalitære regimer og religiøse formørkethed og komme ud i lyset til os andre oplyste.

JEG SKAL IKKE gøre mig klog på, om 24-årsreglen i et og andet tilfælde har reddet en kvinde af udenlandsk oprindelse fra et absolut uønskværdigt tvangsægteskab, og fint nok med det. Men 24-årsreglen er sejlet langt forbi dette hensyn. Og endnu tydeligere nu med opstramningen. Det handler om at redde vores alle sammens dellefede velfærd.

I disse globale krisetider må enhver hytte sit eget skind. Lad os rykke sammen og være vores egen lykkes smed. Og huske på at vi er kristne og ikke muslimer. Gud bevare Danmark. Ja, det tør siges.

Henrik Højlund,

sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk,

Vestergade 42 B, Løsning