1 / 3
Bogen indeholder mange motiver fra Amalienborg, som vi normalt ikke ser. For eksempel rengøringsdamen, der støvsuger et stort tæppe. -- Foto fra bogen.
-
Helle Sahl Madsen |
18. november 2010
Indenfor på Slottet Amalienborg skildres i ny bog som både hjem for kongefamilien og arbejdsplads for en lang række mennesker
Amalienborg forbinder vi ofte med Dronningens nytårstale og balkonen, hvor den kongelige familie viser sig på Dronningens fødselsdag.
Men Amalienborg er mere end et slot. Det er også et hjem for kongefamilien og en arbejdsplads for mange forskellige faggrupper.
Det skildrer bogen "Amalienborg", der er skrevet af de to redaktører på Berlingske Tidende, Thomas Larsen og Jørgen Larsen, og med fotografier af Bjarke Ørsted.
I bogen findes interview med dronning Margrethe, prins Henrik og kronprins Frederik, der alle fortæller om, hvordan det har været at have Amalienborg som hjem – og for Dronningen og Kronprinsens vedkommende også som barndomshjem. Desuden fortæller nogle af slottets mange ansatte – her er tale om hoffourer, en ceremonimester, en håndbibliotekar, en garagemeter og en oldfrue – om, hvordan det er at have de fire rokoko-palæer midt i København som arbejdsplads.
I 1794 blev den danske kongefamilie hjemløs, da Christiansborg Slot brændte ned til grunden. Gode råd var dyre, for hvor skulle kong Christian VII og den i praksis regerende kronprins Frederik så bo? I løbet af få dage blev det imidlertid besluttet, at kongefamilien kunne overtage adelspalæerne, der udgjorde Amalienborg. Først blev Moltkes Palæ købt, et par dage efter Schacks Palæ, og inden længe også Levetzaus og Brockdorffs Palæer. Og her har kongefamilien så boet lige siden. Dronning Margrethe og prins Henrik bor i Christian IX?s palæ, der er indrettet meget farvestrålende, og kronprins-parret har netop overtaget det nyrenoverede Frederik VIII?s palæ, som over en halv million danskere nåede at se, inden det blev lukket for offentligheden i slutningen af august.
For at et sted som Amalienborg kan fungere, må der nødvendigvis være andet end fine saloner.
I gården bag Christian VIII?s palæ ligger en lav bygning, der oprindelig var hestestald, og som i dag fungerer som snedkerværksted. Her holder en snedkermester, en svend og en lærling de gamle håndværkertraditioner i hævd og sørger for, at kongehusets møbler bliver passet og plejet, og at selv det ældste og mest skrøbelige inventar fra de kongelige slotte bliver sat i stand. Så er der garagen, hvor en garagemester sørger for, at kongehusets bilpark, der udgøres af 25-30 forskellige køretøjer, bliver holdt i god stand.
I kælderen under Christian VIII?s palæ findes Dronningens personlige bibliotek, håndbiblioteket, der har eksisteret gennem 10 generationer. Her kan hun og resten af kongefamilien låne bøger og skrifter, og forskere kan ansøge om at få lov at låne materiale herfra.
En relativt ny funktion på Amalienborg er kongehusets kommunikationschef. I forbindelse med kronprinsparrets bryllup blev journalist Lis M. Frederiksen udnævnt til kommunikationschef, og da hun gik på pension, trådte Lene Balleby til.
Bogen beskriver også, hvordan kongefamilien er blevet stadig mere synlig i mediebilledet, og at det derfor på et tidspunkt var påkrævet med en presseansvarlig. Blandt andet til at koordinere de mange mennesker, der i disse år laver interview, tv-serier og bøger om kongefamilien, deriblandt denne bog, som blandt andet udmærker sig ved at indeholde mange fotografier af motiver fra Amalienborg, som vi normalt ikke ser. For eksempel rengøringsdamen, der støvsuger og med en støvkost fjerner støv fra de mange malerier.
madsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad