9 ud af 10 sognekirker sviner med energien

Klimadebatten er tilsyneladende gået mere eller mindre hen over hovedet på folkekirken.

Selvom kirkernes varmeanlæg skal kunne varme kirkerne op på maksimalt seks timer, er det alligevel helt normalt, at graveren eller kirketjeneren skruer op for varmeanlægget i kirken, når han eller hun går hjem om fredagen. For så er man helt sikker på, at der er dejlig varmt, når der er gudstjeneste søndag morgen - cirka 40 timer senere. Og ofte bliver der også først skruet ned igen mandag morgen. Det betyder, at mange kirker er opvarmede i mindst to døgn for meget i forbindelse med en gudstjeneste.

Energivejleder hos Energistyrelsen i Midt- og Østjylland Carsten Vejborg har i de seneste to år undersøgt energiforbruget i cirka 100 folkekirker over hele landet, og han er ikke imponeret. I 9 ud af 10 sognekirker er den gal med energiforbruget, lyder konklusionen.

"Mange steder holder man en konstant grundvarme i kirken, uden at der er nogen grund til det. Kirketjenere og gravere sætter en ære i at gøre deres arbejde godt, men de er ikke uddannede varmemestre, og derfor sker der ofte et energispild," siger Carsten Vejborg.

At kirkerne kan spare mange penge på varmeforbruget, ved man i Syddjurs Provsti. Her besluttede man i 2007 at få undersøgt og optimeret energiforbruget i provstiets 36 kirker og øvrige bygninger.

Og den beslutning er provst Søren Peter Hansen glad for i dag.

"Når det hele er kørt ind om et par år, og investeringerne er betalt tilbage, vil vi spare op imod to millioner kroner om året. Folkekirken som helhed vil kunne spare mindst 100 millioner kroner om året, hvis alle provstier gjorde, som vi har gjort," siger Søren Peter Hansen.