Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kunstkammeret Christiansborg til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstkammeret Christiansborg

Det historiske maleri fra 1917 af Herman Vedel -- "Fra forhandlingerne om Grundloven 5. juni 1915" -- hænger i Chistiansborgs samtaleværelse og viser de endelige drøftelser inden vedtagelsen af Grundloven i 1915. -- Arkivfoto.

Kommenter Hold mig opdateret

Kristeligt Dagblads politiske redaktion viser i denne klumme rundt på Christiansborg. I dag ser vi på Borgens over 2500 kunstværker og er i "kunstkammeret." Det er ikke helt tilfældigt, hvad der får plads på væggene

I et aflåst lokale på anden sal på Christiansborg gemmer kunsten sig. Eller noget af den i hvert fald, for langt de fleste af Folketingets flere end 2500 værker er i brug. Alligevel er der altid et udvalg af malerier, kunstplakater, litografier, kobberstik og tryk i "kunstkammeret", så Folketingets ansatte kan komme forbi og vælge, hvad der skal pryde deres kontorvægge. I kammeret kan man bladre i de enorme metalrammer, der går fra gulv til loft, og fra kroge på udspændte metalgitre hente det, der falder bedst i ens smag.

Et par kobberstik med historiske motiver af Christiansborg og det nærliggende miljø falder denne dag i udvalgssekretær Finn Skriver Frandsens smag. Han skal endnu engang udsmykke et nyt kontor på Christiansborg.

"Når man som jeg har været her i 25 år og er fleksibel nok til at skifte kontor hvert tredje-fjerde år, må man også skifte kunsten ud nogle gange," siger han og forklarer, at hans nye kontor er knap så stort og derfor må have nye og mindre billeder.

Men det er ikke kun kunsten på de private kontorer, der skal passe til omgivelserne. Jens Christian Jacobsen, der er chefkonsulent på Christiansborg, forklarer, at især kunsten på fællesarealerne bliver nøje udvalgt.

Annonce
"Vi forsøger så vidt muligt at skabe en scenografi for politikken. Der må gerne være en symbolik i kunsten og dens placering," siger han og bruger som eksempel det nyere værk af Astrid Krogh "Polytics".

En moderne installation af neonrør udgør et vægtapet i runde former og skiftende farver, og det siges, at Astrid Krogh fandt inspiration i Rasmus Larsens billedfrise fra 1921. Installationen er eksempelvis i samme nuancer som billedfrisen, der løber i den såkaldte vandrehal mellem folketingssalen og landstingssalen.

"Neontapetet har en fast rytme ligesom det politiske år, men er samtidig omskifteligt i sine farver ligesom det politiske liv," siger Jens Christian Jacobsen.

Ét er den nye, moderne kunst, der kommer til Christiansborg som nye indkøb og udlån fra Statens Museum for Kunst. Noget andet er den kunst, der er fast inventar, som mange af de historiske, politiske malerier er.

I det såkaldte Samtaleværelse, der var tænkt som et sted, hvor Landstingets og Folketingets medlemmer kunne mødes, er hele den ene endevæg eksempelvis dækket af et maleri fra 1917 af Herman Vedel. På mere end fem gange tre meter tårner tidligere rigsdagsmedlemmer sig op i færd med at diskutere det endelige indhold af Grundloven, der blev vedtaget i 1915. Og sådanne historiske malerier, der skildrer politiske situationer, findes flere steder på Christiansborg.

I dag er det også fast tradition, at tidligere statsministre og formænd for Folketinget får deres portræt malet og hængt op på Christiansborg. Portrættet af Anders Fogh Rasmussen bliver afsløret den 3. december, og den tidligere statsminister har selv fået lov til at vælge kunstneren. Næsten da.

Folketingets Rådgivende Kunstudvalg beslutter nemlig overordnet, hvad der skal pryde fællesarealerne, og giver politikerne fire-fem kunstnere at vælge imellem.

"For det skal være den bedste danske kunst, der finder vej til Christiansborg," forklarer Charlotte Sabroe, museumsdirektør ved Vestsjællands Kunstmuseum og medlem af udvalget.

dalsgaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​