Familiesammenføring bliver afgjort i et stramt skema

Danmark bliver et foregangsland.

Det var beskeden fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, da de i går og under stor mediebevågenhed præsenterede det nye pointsystem for familiesammenføring, som regeringen og DF sammen Kristendemokraterne er blevet enige om.

Pointsystemet har de seneste uger været stærkt omdiskuteret og udskældt. Ikke kun fordi danske statsborgeres mulighed for at leve sammen med udenlandske ægtefæller i Danmark i højere grad skal afhænge af ægtefællens kvalifikationer. I et skema sammenlægges nemlig de point, der er optjent gennem uddannelse, erhvervserfaring, sproglige kvalifikationer samt øvrige meritter som aktiv deltagelse i globale humanitære organisationer eller bosættelse i Danmark uden for et udsat boligområde.

Men pointsystemet er primært udskældt – også i store dele af det borgerlige bagland – fordi det i praksis betyder, at det bliver langt sværere at få sin udenlandske ægtefælle til Danmark. Og det lægger hverken Birthe Rønn Hornbech eller Peter Skaarup skjul på.

»Det ér en stramning. Vi vil have, at man skal have nogle kvalifikationer for at kunne blive familiesammenført«, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Peter Skaarup påpeger samtidig, at konsekvensen af det nye pointsystem bliver, at der kommer færre muslimer til Danmark:

"Jeg tror, der vil blive flere fra vestlige lande, som får familiesammenføring og færre fra ikke-vestlige lande."

Ifølge pointsystemet skal en person optjene 120 point, hvis vedkommende er over 24 år – 60 point, hvis vedkommende er under 24 år. For eksempel giver en færdiggjort ph.d.- eller kandidatuddannelse i Danmark eller på et universitet, der ligger blandt verdens 20 bedste, 120 point.