Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Slibe sig en skraber til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slibe sig en skraber

Foto: Colourbox.com.

-

Kommenter Hold mig opdateret

Ordet skraber har rødder blandt både håndværkere og søfolk, forklarer lektor Johannes Nørregaard Frandsen

Jeg kan lægge mig på divanen for at få en skraber, skriver Inger Marie Tran holm-Pedersen fra Hune ved Blokhus, og det betyder som bekendt at få sig en lille forfriskende søvn. Men burde det ikke hedde at slibe sig en skraber? Tranholm-Pedersen beretter, at hendes far, der var snedker- og tømrermester, forklarede oprindelsen til vendingen således: Lærlinge hos håndværkere sagde til deres mester, at de skulle ud for at slibe skraberen, og når de så blev for længe væk, kunne mester finde det unge menneske sovende i et hjørne.

Det er rigtigt, at slibe sig en skraber er den oprindelige vending, der efterhånden er blevet til at få sig en skraber, og den forklarede oprindelse er heller ikke helt forkert. Ordbog over det Danske Sprog forklarer udtrykket ved at bringe os til en lidt anden branche, nemlig til sømændenes verden. Når sømænd udførte det hårde arbejde at skrabe rust, benyttede de ofte lejligheden til at få sig en lille blund midt i sliddet, mens deres skraberedskab blev slebet. Ud af dette begreb er at få eller tage sig en skraber altså udviklet. Samtidig peger ordbogen på, at det der med en skraber og en lille lur også godt kan rumme et ekko af snorkelyde. Når en person tager sig en lur og snorker, så kan det associere til skrabelyde.

Annonce
Det er almindelig sprogbrug i dag, at en lille lur kan hedde en skraber, og det er morsomt, at det egentlig har noget med at skrabe rust at gøre. Det er endnu et bevis på, at sproget er en levende organisme, der ofte rummer lange spor af historie. Der er næppe mange, der ved ret meget om sømandsliv dengang, der skulle skrabes rust i dagevis, men vi kan bruge udtrykket forskudt til en anden sammenhæng.

Der er mange navne for den lille, forfriskende skraber, man stjæler sig til midt på dagen. Man kan tage sig en lur, der stammer fra det middelalderligt tyske luren, som egentlig betyder at snyde eller gemme sig eller være skjult til stede.

Man kan også tage sig en lille én på øjet eller få en halv time på øjet. Det er betydninger, der giver sig selv, for øjenlågene bliver tunge. Mere finurlig er den morfar, der har bredt sig i sproget som synonym til en skraber. Man kan lige snuppe sig en morfar på divaneseren. Hvorfor morfar og ikke for eksempel farfar? Tja, måske er der mest blød rytme i morfar, hvad véd jeg. Måske er ordet bare så hyggeligt og rart. Morfar-begrebet er endnu ikke optaget i nogen officiel ordbog og bliver det måske heller aldrig, men i folketale er den god nok. En morfar kan være en lille lur.

Sådan en morfar er da hyggelig. Det er imidlertid et andet begreb, som snarere bliver det gængse for den lille, vederkvægende søvn, nemlig begrebet en power nap eller det fordanskede powernapping. Dette engelske slangord er ikke så tosset, for nap betyder en lille lur, og power kan betyde energi. Og det er, hvad det handler om, en lille skraber, der giver power og energi. Så nu må læserne have mig undskyldt. Jeg skal powernappe.

sprog@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​