Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Søndagsskoler får rekordtilskud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndagsskoler får rekordtilskud

Søndagsskoler skal have højt tilskud, mener professor.

- Alexandre MARCHI /NCY

Emneord for denne artikel

økonomisk | bibelhistorier | professor | tilskud | synge | børnene
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Større økonomisk tilskud er nødvendigt – selvom børnene ikke står i kø for at synge og høre bibelhistorier, siger skoleforening. Ifølge en professor udfylder de en vigtig niche

Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) har i år fået godt tre millioner kroner i støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd via tipsmidlerne. Det tilskud er større end nogensinde før.

"Tre millioner kroner er afgørende for en organisation som os. Uden dem ville det se væsentligt anderledes ud," siger Mikael Arendt Laursen, organisationskonsulent i DFS, der laver både legestuer, søndagsskoler, børneklubber og juniorklubber, og som er en selvstændig organisation med bagland i Indre Mission.

Pengene skal blandt andet gå til en rullende søndagsskole, der når bredt ud.

"Udbuddet til børn og unge er vokset inden for de seneste årtier. Derfor er bredden langt større. Det gør, at deltagerantallet for de enkelte tiltag er faldende," siger Mikael Arendt Laursen.

Annonce
I 2005 var der 472 lokale foreninger under DFS, mens der i dag er 374. 18 nye lokalforeninger kom dog til i 2009, men det er uvist, om den fremgang er fortsat.

Minikonfirmandordningen er omvendt blevet så populær, siden den blev indført i 1994, at mere end 75 procent af landets præster i dag kan tilbyde undervisning for elever i 3. og 4. klasse.

Niels Henrik Gregersen er professor ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet og har beskæftiget sig med kristendommen i en nutidig kontekst. Ifølge ham er både søndagsskole- og minikonfirmandundervisningen vigtig, fordi læren om kristendommen i folkeskolen ikke er så dækkende som tidligere. Han forklarer det med, at den forkyndende undervisning i skoletiden i 1975 blev taget af skemaet, og fordi der generelt har fundet en nedprioritering af faget sted.

"Det skaber en ny niche for søndagsskolerne, og der er mere brug for dem nu, end der før har været," siger han og forklarer, at folkekirkens præster allerede har taget fat på at dække behovet først og fremmest i form af undervisning af minikonfirmander. De to tilbud behøver dog ikke at konkurrere, men kan supplere hinanden.

"Søndagsskolerne har en fremtid, for så vidt som der er brug for det. Opgaven bliver at give børnene lyst til det og at gøre forældrene trygge ved det."

anne.jensen@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​