Lene Siel har netop taget fat på en lang turne til 30 kirker, hvor hun optræder med julesange. Det er de første julekoncerter i fire år, der foregår i kirker frem for koncerthuse
Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?
"Mit stærke temperament. Jeg har en virkelig blid side, som er den, jeg nok er blevet mest kendt for i offentligheden. Men jeg engagerer mig også i det, jeg laver, og derfor kan det slå gnister, hvis tingene ikke går, som jeg synes, de skal."
Hvad er lykke for dig?
"Når jeg har fred med mig selv, og det har jeg, når jeg bruger mig selv uden at skele til, hvad andre måtte tænke. Som yngre har jeg mærket, at andre var jaloux på mig over mine evner som sanger og min karriere. Det er ikke rart at være genstand for misundelse, så indirekte har andres jalousi betydet, at jeg ikke altid har brugt mig selv fuldt ud."
Hvad er elendighed for dig?
"Den magtesløshed, man står over for, når man møder børn, som lider under sult og fattigdom. Vi lever i en verden med ubegribelige kontraster."
Dine helte og heltinder i det virkelige liv?
"De mennesker, der sætter sig selv til side, trodser deres egen komfort og gør noget for at rette op på levestandarden hos verdens fattigste børn. Jeg vil gerne bruge min stemme til at gøre en indsats i den sammenhæng."
Hvornår føler du dig mest misforstået?
"Når folk dømmer mig som ?bare en pæn pige, som synger godt?. Det er en misforståelse, hvis man tænker, at det er alt, hvad jeg er."
Hvad er din største bedrift?
"At opdrage vores tre børn, for det er over for de mennesker, man holder mest af, man kan føle sig mest utilstrækkelig. Som forælder bliver man bevidst om sine svage sider, og hele ens følelsesaspekt bliver aktiveret. Mine evner som sanger er en vuggegave, men det at være mor har været en rolle, som jeg har skullet vokse ind i, og hvor jeg hver dag skal gøre mit bedste."
Hvad er dit forhold til religion og tro?
"Min mor er norsk og voksede op i et hjem tilknyttet pinsemissionen, så min søster og jeg blev ikke døbt som små, men vi blev velsignet, og da jeg var 11 år, valgte jeg at blive døbt og siden konfirmeret. Min mors kristne opdragelse satte sit præg på hendes normer. Hun hverken bandede eller drak alkohol og forventede, at vi heller ikke gjorde det. Var man kærester, så sov man ikke sammen. Selv da min søster blev gravid som ganske ung, holdt min mor på, at min søster og kæresten skulle sove hver for sig, når de var på besøg. Min fars kristendom er den, som jeg har taget til mig. Han bad fadervor med os om aftenen og kunne tale med os om tro. Jeg var ikke særlig gammel, da han fortalte, at man kunne vælge mellem at tro på, at livets afslutning var ?et stort sort hul?, eller at der var noget mere. Han lærte os ikke at dømme andre, talte konkret med os om tilgivelse og rummelighed. For mig er det kærlige syn på næsten lig med kristendom."
Din sindsstemning lige nu?
"Glad. Jeg føler mig i stand til at overskue de problemer, som livet giver mig. For eksempel er jeg lidt spændt på, hvordan det bliver at fejre jul uden min far. Han døde i juli lige efter at være fyldt 80 år. Han blev dement og kom på plejehjem, hvor han ikke rigtig trivedes."
Hvilken dyd er den vigtigste?
"Ærlighed. Det kan godt være, at du vil få ting at høre, som du helst var fri for at vide, men så ved du, hvad du har at regne med."
Hvad betragter du som din største ulykke?
"Da mine forældre gik konkurs med 'Kilden' i Sæby og stod med en kæmpe gæld. Indtil da havde vi boet i en lejlighed på 'Kilden' med udsigt over Kattegat. Men i en alder af 14 år så jeg, hvordan vores familie faldt fra hinanden.
Mine forældre blev ikke skilt, men min mor rejste hjem til Norge med min storesøster, fordi hun havde brug for familiens opbakning. Min far og jeg boede i Frederikshavn, hvor jeg gik i gymnasiet, og det var kun hver anden weekend, vi var sammen som familie. Der kom både angst og ensomhed ind i mit liv på det tidspunkt."
Dit motto?
"Jeg søger det højeste i mig selv. Det er det mantra, som jeg bruger, når jeg mediterer, og det giver egentlig god mening som et motto for mit liv lige nu."
nygaard@k.dk