Nyttevurderingen er ikke ny

Historiker Uffe Østergaard er professor på Copenhagen Business School, CBS, i København. Ifølge ham giver det god mening, at regeringen nu vil sortere endnu mere i, hvem der kan komme hertil som ægtefælle, og hvem der ikke kan.

"Jeg ser det her som et oplæg til en rationel og pragmatisk indvandringspolitik. Så kan man altid diskutere, om man skal prioritere folk med universitetsuddannelser frem for folk med en håndværkeruddannelse. I Canada prioriterer man udlændinge, som kommer med en håndværkeruddannelse. Det kan give god mening, fordi de er lette at integrere og hurtigt vil kunne bidrage til samfundsøkonomien," siger han.

Netop Canada kræver, at man skriver under på, at man vil være "sponsor" for sin ægtefælle, der ikke må belaste landet økonomisk - bortset fra, at handicappede har ret til hjælp.

I EU findes den slags krav ikke, men nogle af landene har trods alt visse begrænsninger. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har tidligere oplyst, at flere EU-lande ingen eller ganske få regler har for familiesammenføring. Et eksempel på en regel er, at den tilflyttende part ikke må udgøre en trussel for staten. Den gælder i Frankrig, Irland, Sverige, Finland og Cypern.

Holland er til gengæld et land med mange regler og det EU-land, der kommer tættest på Danmark.

Her gælder det, at begge parter skal være over 18 år, at ægtefællen fra et land uden for EU har taget en integrationsprøve i sprog og viden om Holland, at han eller hun har en midlertidig opholdstilladelse på forhånd, og at den hollandske statsborger har en indtægt svarende til social understøttelse.

Hvis parterne ikke er gift, men blot kærester, er reglerne strammere. Imellem disse yderpunkter ligger blandt andre de britiske og østrigske regler, hvor man stiller krav til bolig og indtægt.

Ph.d. i jura og cand.scient.pol. Thomas Gammeltoft-Hansen er forsker i udlændingepolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Han understreger, at ingen andre EU-lande har lige så stramme regler som de nuværende danske eller det formentlig kommende pointsystem.

"Alle andre har jo strengt taget samme minimumsregler gennem EU's familiesammenføringsdirektiv.

Danmark står så bare uden for disse regler på grund af det retlige EU-forbehold," siger han.

Samtidig understreger han, at medlemslandene godt må opretholde visse krav om eksempelvis forsørgelse og med særlig begrundelse kan stille krav om en minimumsalder på 21 år.

hoffmann@k.dk

dalsgaard@k.dk