Der har aldrig boet så mange udlændinge i Danmark som i disse år. Men familiesammenføringer tegner sig for en meget lille del af det samlede antal. Langt de fleste kommer fra andre EU-lande. --
- Scanpix.
Henrik Hoffmann-Hansen, Kirstine Dalsgaard Larsen |
19. november 2010
Både historisk og internationalt er der en lang tradition for at stille krav til mennesker, der vil indvandre
Mennesker flytter sig. Aldrig har så mange udlændinge bosat sig i Danmark, som de gør i disse år, end ikke under masseindvandringen fra Tyrkiet og Jugoslavien i 1960?erne.
Næsten 57.000 udlændinge fik lov til at opholde sig i Danmark i 2009.
I det lys kan det lyde mærkeligt, at Danmark har EU?s strammeste udlændingepolitik. På området familiesammenføringer endda den i særklasse strammeste.
Med de nye pointregler, som regeringen og Dansk Folkeparti vil indføre, bliver det endda en tand sværere, især hvis man ikke har uddannelse, job, sprogkundskaber eller formue.
Forklaringen på paradokset får man, hvis man dykker ned i Udlændingestyrelsens seneste statistik over indvandringen til Danmark, "Tal og fakta på udlændingeområdet 2009."
Den viser, at familiesammenføringer udgør en meget lille del af den samlede indvandring. Omkring 4500 af de 57.000 udlændinge blev i 2009 ført sammen med en ægtefælle eller forældre her i landet. Langt hovedparten, cirka 24.000, kom fra andre EU-lande.
16.000 kom som studerende, praktikanter eller au-pairpiger.
9000 kom hertil som specialister i informationsteknologi og andre særlige, højtlønnede jobs, typisk fra lande som Indien, Kina, Ukraine og USA, for eksempel på den amerikansk inspirerede greencard-ordning.
Og asylansøgere? Knapt 1300 af dem fik opholdstilladelse sidste år, og i modsætning til andre grupper af indvandrere har de et umiddelbart retskrav på at få deres nære familie med. Derfor bliver flygtninge ikke berørt af det pointsystem, der er på vej.
Historiker Uffe Østergaard er professor på Copenhagen Business School, CBS, i København. Ifølge ham giver det god mening, at regeringen nu vil sortere endnu mere i, hvem der kan komme hertil som ægtefælle, og hvem der ikke kan.
"Jeg ser det her som et oplæg til en rationel og pragmatisk indvandringspolitik. Så kan man altid diskutere, om man skal prioritere folk med universitetsuddannelser frem for folk med en håndværkeruddannelse. I Canada prioriterer man udlændinge, som kommer med en håndværkeruddannelse. Det kan give god mening, fordi de er lette at integrere og hurtigt vil kunne bidrage til samfundsøkonomien," siger han.
Netop Canada kræver, at man skriver under på, at man vil være "sponsor" for sin ægtefælle, der ikke må belaste landet økonomisk - bortset fra, at handicappede har ret til hjælp.
I EU findes den slags krav ikke, men nogle af landene har trods alt visse begrænsninger. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har tidligere oplyst, at flere EU-lande ingen eller ganske få regler har for familiesammenføring. Et eksempel på en regel er, at den tilflyttende part ikke må udgøre en trussel for staten. Den gælder i Frankrig, Irland, Sverige, Finland og Cypern.
Holland er til gengæld et land med mange regler og det EU-land, der kommer tættest på Danmark.
Her gælder det, at begge parter skal være over 18 år, at ægtefællen fra et land uden for EU har taget en integrationsprøve i sprog og viden om Holland, at han eller hun har en midlertidig opholdstilladelse på forhånd, og at den hollandske statsborger har en indtægt svarende til social understøttelse.
Hvis parterne ikke er gift, men blot kærester, er reglerne strammere. Imellem disse yderpunkter ligger blandt andre de britiske og østrigske regler, hvor man stiller krav til bolig og indtægt.
Ph.d. i jura og cand.scient.pol. Thomas Gammeltoft-Hansen er forsker i udlændingepolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Han understreger, at ingen andre EU-lande har lige så stramme regler som de nuværende danske eller det formentlig kommende pointsystem.
"Alle andre har jo strengt taget samme minimumsregler gennem EU's familiesammenføringsdirektiv.
Danmark står så bare uden for disse regler på grund af det retlige EU-forbehold," siger han.
Samtidig understreger han, at medlemslandene godt må opretholde visse krav om eksempelvis forsørgelse og med særlig begrundelse kan stille krav om en minimumsalder på 21 år.
hoffmann@k.dkdalsgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad