Økonomisk set er Tyrkiet ved at udvikle sig til, hvad der bedst kan karakteriseres som et lille Kina i Europa, og denne nye økonomiske muskel bruger landet til at blive en regional politisk supermagt.

Tyrkiets styrkede position i den muslimske verden sætter sit præg på det historiske Nato-topmøde, der i dag indledes i Portugals hovedstad, Lissabon.

Her vil de 28 medlemslande drøfte det nye trusselsbillede, der tegner sig to årtier efter den kolde krigs afslutning og – formentlig i samarbejde med Rusland – vedtage etableringen af et missilskjold mod fjendtlige raketter fra lande som Syrien, Iran og Nordkorea.

Samtidig vil alliancens medlemmer beslutte at reducere i antallet af taktiske atomvåben på europæisk grund og forhåbentlig i løbet af nogle år helt fjerne dem.

Med sin nyvundne selvsikkerhed har Tyrkiet, der sammen med Albanien er Natos eneste muslimske medlemsland, placeret sig problematisk dominerende i forhandlingerne.

Tyrkiet vil ikke acceptere, at Iran nævnes som et af de lande, der truer Nato med langtrækkende missiler. Og senest har Tyrkiet helt urimeligt krævet operationel kontrol over missilforsvaret for at støtte oprettelsen.

Da alle Nato-lande har vetoret, er de øvrige medlemmer gået langt for at imødekomme Tyrkiet. En lang række lande har eller prøver at tilegne sig raketter, der kan ramme mål i Europa, og derfor kan man leve med ikke at nævne navnene på dem.

Men det er med god grund, at USA, der tidligere har kritiseret Europa for at tøve med at lukke tyrkerne ind i det europæiske fællesskab, nu selv betragter landet med stigende skepsis.