Jeg er kristen gennem 35 år i frikirkekredse. Der bliver også holdt masser af fester, middage og andre sammenkomster uden alkohol, og hvor der bliver grinet, sunget og hyggesnakket alligevel.

Hvorfor ikke bruge nogle forbilleder af de mange tusinde blandt de kristne, især unge kristne, som lever godt og sjovt uden alkohol?

Personligt er jeg ikke "afholdsmand", drikker kun lidt vin ind i mellem, og i perioder har jeg slet ikke lyst til noget overhovedet. Men da jeg var ung, og ikke havde Guds glæde i mig, skulle der drikkes noget til fester ol.

Kærlig hilsen Henrik

Hvad har det egentlig med kristendom at gøre? Om man drikker alkohol eller ej.

Claus skrev:
Ikke særlig meget!
Jesus var vist nok glad for et glas vin.

Spiritualitet uden spiritus? Det lyder lidt bagvendt ;-)

Ja? En internationalt anerkendt professor i socialpsykiatri, Vladimir Hudolin, interesserede sig for tilbagefaldsproblemet, og opfandt så "Familieklubber" Vistnok o. 1980. Det med familie var, at man inddrog alkoholikerens familie for at få forholdet retableret, eller måske så bare på mere overvejet og personlig vis helt afviklet.

Han ledte selv en klub i nogle år. Og han indså så, at det var den menneskelige åndelighed, spiritualitet, der blev vakt ved møderne, hvor hver enkelt fortalte lidt om sig selv og sine oplevelser, der var afgørende imod tilbagefald. Man skulle have vakt den del hos personen. Selv var han vist næppe religiøs. Men indledte så i Italien (hvor metoden er slået stærkt igennem) et samarbejde med den katolske kirke der. Kirken på sin side ville gerne støtte familien. Så som en del af undervisningen for de ramte, OG deres pårørende, indgik spiritualitet. Desuden blev der afholdt en årlig kongres i Assisi for at styrke og fremme den side hos personerne. På et tidspunkt stoppede man disse kongresser. Men så arrangerede klubberne selv deres egen, hvorpå den katolske kirke genoptog støtten til arrangementerne (lokaler i Assisi, kongresssal, butik med udgivelser af familieklubberne).


AA i USA lænede sig også til kirken. Sandsynligvis for at udnytte en evt. tro til at få alkoholikeren til at se længere frem end den næste flaske.

Sammenhængen er ret enkel imellem spiritualitet og spiritus: under rusen bedøver og sløver man hjernen. Sanser og indtryk og tænkning bliver mere primitiv. "Han var ikke sig selv".

Mht. Jesus og vinen, så kan man jo tolke sakramentet på to måder angående vinen:

1) Lægge vægt på "drik alle"
2) "Tag dette - ENE glas, og drik ALLE heraf."

I DK anvendes alkohol rutinemæssigt ved festlige lejligheder. Det noble formål er at generthed og lukkethed skal lægges bort, og munterhed og umiddelbarhed fremmes, så det bliver et godt selskab.

Men problemet er så, når denne tilstand bygger på at gøre folk mindre, og nogen så ser noget tiltrækkende ved at leve mindre og nemmere. Og gladere, omend glæden altid efterfølges af en periode med tungere

Hvis man rejser væk fra den lokale bodega i et år, og så kommer forbi året efter, møder man helt de samme mennesker, og helt de samme historier og de samme typer pointe i evt. lidt nye historier

Den fremherskende metode i DK er at fokusere på alkoholikeren. Det er jo vedkommende, der skejer ud, så derfor er det vedkommende, der skal tage sig sammen og rette sig op! Og familien skal bare drikke som de har lyst til, for det er sagen helt uvedkommende! Også det må synderen lære at forstå. Hvilket medfører langt flere tilbagefald end med familiklubkonceptet.

Men vi har jo afskaffet socialt ansvar til fordel for statslig regeren. Og desuden er det jo nemmere og behageligere for de pårørende at lade fæet sejle sin egen sø, og så får vi andre det nemmere og behageligere. I sig selv er dette OGSÅ at gøre sig selv mindre. Præcis som drankeren. Den personlige ret til egen velfærd er nemlig ukrænkelig!

Og så, lukket inde i sin skal, finder man pludselig sig selv i en meningsløs og kunstig forfalskning af en tilværelse!

- Hvis det altså ikke er p.g.a. angst for, hvad familien siger og kan finde på. "Eksempelvis er især unge muslimske kvinder forsigtige med at feste og drikke alkohol, da de tænker på, hvad det kan betyde familiens ære og deres eget omdømme."
- Det kan jo også være, at det er p.g.a. en lav smertetærskel!

På samme måde er unge muslimske mænd også forsigtige med at blive set berusede, også selv om de går mere i byen end unge muslimske kvinder.
- Hm, til gengæld synes jeg nok, de fyre ryger en hel del hamp!
Og de unge muslimske kvinder ser jeg sandelig ikke mange af i det københavnske natteliv.

"Det lyder måske, som om muslimske unge er underlagt mange regler, men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at danskere også lever efter særlige regler og normer", siger Maria Røgeskov.
- Jo, men ikke nær så mange og strenge.