Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Katedralen på øen i Paris til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katedralen på øen i Paris

Man skal have hovedet helt tilbage for at kunne se det øverste af kirken, når man står på det lille torv ved Notre Dame-kirken i Paris. --

- Henning Bagger/Scanpix (imageID: 20100531-111915-6)

Fakta

Klokkeren fra notre dame

I 1831 udkom romanen "Klokkeren fra Notre Dame" skrevet af den franske forfatter Victor...
Læs mere

Tornekronen i notre dame

I Notre Dame opbevares det, der menes at være Jesu tornekrone fra korsfæstelsen. Trods utallige...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

katedral | rejser | Paris | Notre Dame
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Både det ydre og det indre af den legendariske Notre Dame i Paris imponerer. Katedralens størrelse, de små detaljer, smukke billeder og meget andet kæmper om de besøgendes opmærksomhed

Den er høj. Svimlende høj, når man står udenfor på torvet og kigger op ad facaden. Og så er den så massivt udsmykket, at de mange detaljer næsten fortaber sig i mængden.

Stedet er Paris, nærmere bestemt Île de la Cité – den lille ø midt i Seinen, hvor Notre Dame tårner sig op mod himlen. En lang kø af mennesker slanger sig over det lille torv Place du Parvis Notre Dame, men der er nok at se på, mens man venter på at komme ind i kirken.

Nederst på den vestlige facade er tre hoveddøre, hvoraf den midterste, som også er den største, bliver kaldt for dommedagsporten. Her vejer ærkeenglen Mikael de dødes sjæle.

Til højre er Sankt Anne-porten, hvor en stor Jomfru Maria-figur sidder på en trone med Jesusbarnet på skødet og et scepter i hånden. Til venstre er Jomfruporten, hvor Jomfru Marias død, opstigning til himlen og kroning til himlenes dronning ifølge katolsk kirketradition er afbildet.

Annonce
Over de tre hoveddøre står på rad og række 28 statuer af konger af Judæa, og midt på facaden danner et rosevindue glorie omkring Jomfru Maria og Jesusbarnet. Højt oppe på den store kirkes facade stikker mystiske figurer – en slags fantasiuhyrer – hovedet ud.

Inde i katedralen, hvor der er utroligt højt til loftet, er strømmen af turister så stor, at man nærmest bliver ført rundt i kirken. Men undervejs på rundturen er der et væld af ting, der fanger øjet.

De små levende lys, der for et mindre beløb bliver tændt af besøgende, de store malerier, den store lysekrone, de smukke glasmosaikker, skriftestolene, der er i brug, og de andægtige ansigtsudtryk på de personer, der venter på at komme til.

Den første sten til Notre Dame blev lagt i 1163 under overværelse af pave Alexander III. Det var biskoppen i Paris, Maurice de Sully, der satte projektet i gang.

Han mente, at byen havde brug for en ny, stor kirke. Knap 200 år efter – i 1345 – var kirken færdigbygget, men siden har den gennemgået mange ændringer – både til det værre og til det bedre.

Eksempelvis blev glasmalerier fra middelalderen fjernet og erstattet med almindeligt glas i 1700-tallet, og under revolutionen i 1789 blev kirken udsat for hærværk og plyndringer. Den revolutionære regering forbød kristendommen i Frankrig, og det betød, at kirken i en årrække blot blev brugt som lagerbygning.

Efter at Napoleon Bonaparte havde hjulpet sig selv til magten i Frankrig, genindførte han kristendommen og lod sig krone til kejser i Notre Dame i 1804.

I 1840'erne blev det besluttet, at den store kirke skulle gennemrestaureres. En af arkitekterne, der fik denne opgave betroet, var den kendte 1800-tals-arkitekt Viollet-le-Duc. Det kom til at tage 23 år, før kirken var færdigrestaureret.

I dag benyttes kirken både til gudstjenester, koncerter og som seværdighed for de millioner af turister, der hvert år lægger vejen forbi Paris – cirka 13 millioner besøger hvert år Notre Dame.

Der er plads til godt 6000 mennesker inde i kirken, men det er også muligt at bestige de 380 trin op til toppen af de 69 meter høje tårne, hvor man blandt andet kommer tæt på den 13 ton tunge kirkeklokke. Og så er der frit udsyn til spiret, der med sine 96 meter, som det højeste på kirken, strækker sig mod himlen.

joergensen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​