Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Aldrig mere skældud til din ven.
Aldrig mere skældud
Tina Edeling oplevede en stor lettelse, da sønnen fik diagnosen ADHD og dermed den hjælp og støtte i skolen, han har brug for. Her ses de to sammen med Olivers stedfar, Jes. --
- stock.xchng
Emneord for denne artikel
Efter at det første chok har lagt sig, er Tina Edeling glad for, at hendes dreng, Oliver, har fået diagnosen ADHD. Han kan nu lide at gå i skole i modsætning til før, hvor hverdagen var præget af nederlag og skældud
De sidder i bilen, Oliver på syv år og hans mor, da de lover hinanden, at dét der med skældud, det er det bare helt slut med. De har netop været inde og få resultatet af en rapport, som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har lavet om Oliver. Rapporten konkluderede, at Oliver havde ADHD.
"Min verden væltede den dag," husker Olivers mor Tina Edeling, 47 år og kokkefaglærer på Erhvervsuddannelsescenter i Esbjerg (EUC Vest).
"Det var i den grad en traumatiserende oplevelse. Jeg havde det dårligt over alle de skældud og nederlag, han havde fået, fordi ingen forstod ham," fortæller hun.
Forud for diagnosen er gået et forløb i folkeskolen, der er blevet værre og værre. Allerede i børnehaveklassen var der problemer med Oliver, men her havde han en mandlig pædagog, der tacklede ham godt, og det var ham, der anbefalede Olivers mor at søge hjælp. De kom derfor i kø til en udredning via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, men der nåede ikke at ske noget, før Oliver var begyndt i 1. klasse, og herfra gik det helt galt.
Annonce
I løbet af de første tre uger i 1. klasse havde Oliver fire fastholdelser (hvor læreren er nødt til fysisk at holde barnet fast, for eksempel for at forhindre det i at gøre skade på andre).
Han fik sedler med hjem hver dag, der påpegede, at han ikke hørte efter, at han ikke kunne sidde stille, og at han slog de andre børn. En dansklærer meldte klart ud, at hun ikke kunne lære Oliver noget, og at han efter hendes mening aldrig ville komme til at lære noget.
"Min verden væltede den dag," husker Olivers mor Tina Edeling, 47 år og kokkefaglærer på Erhvervsuddannelsescenter i Esbjerg (EUC Vest).
"Det var i den grad en traumatiserende oplevelse. Jeg havde det dårligt over alle de skældud og nederlag, han havde fået, fordi ingen forstod ham," fortæller hun.
Forud for diagnosen er gået et forløb i folkeskolen, der er blevet værre og værre. Allerede i børnehaveklassen var der problemer med Oliver, men her havde han en mandlig pædagog, der tacklede ham godt, og det var ham, der anbefalede Olivers mor at søge hjælp. De kom derfor i kø til en udredning via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, men der nåede ikke at ske noget, før Oliver var begyndt i 1. klasse, og herfra gik det helt galt.
Han fik sedler med hjem hver dag, der påpegede, at han ikke hørte efter, at han ikke kunne sidde stille, og at han slog de andre børn. En dansklærer meldte klart ud, at hun ikke kunne lære Oliver noget, og at han efter hendes mening aldrig ville komme til at lære noget.
Da rapporten fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning endelig kom, slog den fast, at Oliver havde ADHD. Olivers mor og far var i mellemtiden blevet skilt, og Tina Edeling flyttet sammen med Jes på 47 år og hans tre større børn i Vejle. Oliver er selv en efternøler og har to storesøstre på henholdsvis 26 og 27 år.
For Oliver og hans familie gjorde dét at få stillet en diagnose en stor forskel. Den hjælp, Tina Edeling forgæves havde forsøgt at få gennem nogen tid, kunne nu godt fås.
For Oliver bestod den bedste kur af flere ting. For det første går han nu i en særlig del af Mølholm Skole i Vejle, der har et tilbud til elever med specifikke hjerne- dysfunktioner. Det betyder, at Oliver går i en centerklasse, hvor der kun er seks børn til tre lærere. For det andet får han medicin, der hjælper ham til at være rolig og adskille alle de mange sanse- og synsindtryk, der kan stresse ham. For Tina Edeling er det vigtigt, at Oliver om nogle år igen kommer over i den normale folkeskole. Men lige nu fungerer det. Oliver bliver mødt der, hvor han er, og den dag, han kom hjem og sagde til sin mor: "Jeg tror, dansk bliver mit bedste fag," var Tina Edeling grædefærdig af glæde.
"Da vores søn fik ADHD, tænkte jeg på alle de triste episoder, hvor han var blevet fortalt, at det, han gjorde, var forkert – uden at han kunne gøre for det. De mennesker, som i dag ser vores dreng, efter at han er blevet visiteret til en rummelig skole og er blevet medicineret, de ser en glad dreng, der er klar til udfordringer og kan modtage indlæring," siger Tina Edeling.
For Olivers øvrige omgivelser har diagnosen været en lettelse. Hvor mange før syntes, Oliver var uopdragen, har de nu fået en forklaring, der gør det nemmere at rumme ham.
"Især bedsteforældrene har i den grad brug for, at der er en grund til, at man er uopdragen," griner Tina Edeling, der ikke mener, diskussionen om arv eller miljø er særlig gavnlig.
"Det er bevist, at ADHD er arveligt, men kan fremprovokeres ved miljø. For mig er det egentlig ikke så vigtigt, hvor det kommer fra, bare man får den rette hjælp."
familieliv@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
