Kennedy in memoriam

KENNEDYS "finest hour" er under Cuba-krisen, hvor det værste mareridt var på nippet til at blive til virkelighed: det atomare ragnarok. Han spiller hovedrollen i bestræbelserne på at få krisen bragt til en fredelig afslutning. I forholdet til Moskva viser han evne til at skære igennem i kraft af styrke og beslutsomhed.

Han forstår samtidig at sætte sig i modpartens sted – han forstår Sovjets behov for at redde ansigt. John F. Kennedy har selv i bogen "Mænd af mod" fremhævet, at politikere også kan vise mod ved at "acceptere et kompromis, ved at gå ind for forsoning, ved deres villighed til at erstatte konflikt med samarbejde".

Det hører naturligvis med i billedet, at der også blev begået fejl under Kennedys tusind dage i Det Hvide Hus: Tænk blot på invasionen i Svinebugten og det begyndende amerikanske militære engagement i Vietnam.

Indsættelsen af præsident John F. Kennedy betød også en ny begyndelse for det transatlantiske forhold. Kennedy (og ikke mindst Jacqueline) var umådelig populær på denne side af Atlanten, og parrets besøg hos Charles de Gaulle i Paris var et sandt triumftog – Kennedy præsenterede sig her som ham fyren, der ledsagede Jacqueline. For slet ikke at tale om indtagelsen af Vestberlin – det var i den forbindelse Kennedy takkede tolken for at oversætte hans tyske "Ich bin ein Berliner" til tysk!

Det hører med i billedet, at Vesteuropa tog imod Kennedys udstrakte hånd til samarbejde. Den samme parathed til samarbejde er der behov for i dag i EU i forhold til præsident Obamas USA. For eksempel når det gælder om at modtage Guantanamo-fanger, så basen kan lukkes, skrappere sanktioner over for Iran, så landets kurs mod atombevæbning kan bliver bremset, eller støtte til de fælles bestræbelser på at finde en værdig afslutning på Afghanistan-krigen.

Vi må ikke glemme, at uanset hvem der bor i Det Hvide Hus, kan USA aldrig bruge et svagt og splittet Europa, som ikke kan bidrag til løsning af fælles opgaver på den globale scene. Politisk definerede John F. Kennedy sig som en idealist uden illusioner. Han afviste al fundamentalisme, og denne pragmatiske tilgang er ifølge historikeren Arthur Schlesinger forklaringen på det had, som det radikale højre efterhånden udviklede mod ham.

I dag er Kennedys budskab til os, at der findes et USA, som er åbent og tolerant, og som arbejder for social retfærdighed og for et USA, der spiller en konstruktiv rolle i den internationale politik.

John F. Kennedy bemærkede engang, at der ikke bør være noget mere loyalt medlem af De Forenede Nationer end USA. Det ligger fint i tråd med hans grundtanke om, at USA bør respekteres ikke alene på grund af sin militære styrke, men også i kraft af sin civilisation.

Erik Boel er landsformand for Europabevægelsen