Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hvad vil vi med mennesket? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad vil vi med mennesket?

Ultimativt betragtet indbefatter enhver pædagogik og skolepraksis en holdning til dette at være menneske. Det mærker man ikke meget til i øjeblikket, skriver dagens debattør.

- Steffen Ortmann, Scanpix

Emneord for denne artikel

uddannelse | folkeskole | Jørgen Carlsen | K. E. Løgstrup
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Der er ikke rigtig plads til at være menneske i nutidens folkeskole, mener Jørgen Carlsen, der er idéhistoriker og forstander på Testrup Højskole

KORT FØR SIN DØD i 1981 holdt den danske filosof K.E. Løgstrup et foredrag med temaet "Skolens formål". Det er ikke for meget sagt, at Løgstrup med sine betragtninger hæver sig milevidt over det aktuelle politiske hundeslagsmål om den danske folkeskole. Der er en klar forskel i niveau og format. Forskellen går mellem ånd og åndløshed.

Åndløsheden kommer tydeligt til orde i de verserende synspunkter på folkeskolen. Læg mærke til den udbredte brug af kvantificerbare størrelsesforhold og matematiske metaforer.

Folkeskolen skulle underkastes et 360-graders-eftersyn, for vi har "verdens dyreste folkeskole" og skal derfor også have "verdens bedste folkeskole". Det førte til nedsættelse af et såkaldt rejsehold, mestendels bestående af håndplukkede smagsdommere, så konklusionen var sikret på forhånd.

Og ganske rigtigt – efter mindre end et halvt års granskning lød meldingen: Små skoler er principielt af det onde, vi må satse på skoler med mere end 500 elever. Det er selvfølgelig guf for enhver kommunalbestyrelse, der vil svinge sparekniven over de små lokale skoler og indføre stordrift – noget, som også er blevet mere politisk håndterligt, efter at afstanden mellem borgere og byråd er blevet væsentligt forlænget som konsekvens af den fatale strukturreform.

Annonce
DET NÆRMESTE, vi kommer indhold i skoledebatten, er kravet om, at man nu skal kunne det samme i 3. klasse, som man tidligere kunne i 4. klasse. Forfølger man denne logik, er det klart, at det omdiskuterede 10. klassetrin bliver en overflødig luksus, fordi man jo allerede har nået målene i 9. klasse.

Det åbner store besparelsesperspektiver og en kærkommen politisk håndtagsløsning. Her er en knap, som man også i fremtiden vil kunne dreje på, hvis det skulle være opportunt. Hvad med for eksempel otte års skolegang? – sikken vi kunne spare, hvis vi var lidt bedre til at effektivisere og rationalisere.

Oven i alt dette skal folkeskolen score højere i både nationale og internationale test. Vores folkeskole skal nemlig være blandt de fem bedste på verdensplan. Sådan lyder regeringens politiske mål. Der tales ikke pædagogisk indhold. Man hæfter sig ved udvendige sammenligninger: små og store skoler, størst og bedst. Alt skal benchmarkes, måles og vejes: eleverne, lærerne, skolerne og landene indbyrdes. Og som man råber i skoven, får man svar. Eller med P3?s slogan: Det, du hører, er du selv!

Tilbage til Løgstrup. Her er vi på P1: tankevækkende radio. Her leveres ingen strømlinede snuptagsløsninger. Løgstrup tillader sig at gå i dybden og sætte fingeren på det ømme punkt. Skolens formål skal nemlig være "uoverkommeligt". Der må gerne restere en grad af metafysisk gådefuldhed, af nagende tvivl, anfægtelse eller udfordring i synet på folkeskolen.

SKOLENS HOVEDOPGAVE er ifølge Løgstrup "tilværelsesoplysning", altså "oplysning om den tilværelse, vi har med og mod hinanden, oplysning om samfundets indretning og historiens gang, om naturen, vi er indfældet i med vort åndedræt og stofskifte, om universet, vi er indfældet i med vore sanser".

Dermed peger Løgstrup på det forhold, at enhver skolediskussion dybest set udspringer af spørgsmålet: Hvad vil vi med mennesket?

Ultimativt betragtet indbefatter enhver pædagogik og skolepraksis en holdning til dette at være menneske. Til syvende og sidst baserer enhver skolepolitik sig på dette spørgsmål. Det mærker man ikke meget til i øjeblikket.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sognepræst Marianne Christiansen og medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​