Det pågældende hospital bærer problemet med en patient mindre!

En ting er at se konflikten ud fra etiske almene grundsætninger eller ud fra idealer, og så kan man køre argumenter som den lære, vi kan drage fx ud fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner, i felten, eller grundsætningen om, at alle mennesker er lige. En anden ting er at tage udgangspunkt i den dagsorden, der allerede er sat af de involverede parter.
Den ene part er de muslimer, der anfører et religiøst argument for at bære tørklæde (hvad enten de er brugere af sygehuset eller hører til personalet på sygehuset), og som fx ønsker en afdeling for muslimske kvinder, der med en religiøs begrundelse ikke ønsker at blive behandlet af en læge, som er en mand. Så er en læge ikke længere en læge, men enten en mandlig læge eller en kvindelig læge. Og det religiøse argument er blevet en del af dagsordenen og en afgørende faktor i dagligdagen. Det må således også være legitimt at bruge det religiøse argument for modparten.
Den anden part er dem, der er af en anden livsanskuelse (både personale og brugere af sygehuset).
Kan en person - med et reliøst argument - bære fx tørklæde i arbejdstiden, så må en bruger af sygehuset - med et religiøst argument (også et ateistisk argument) - kunne forlange at blive behandlet af et medlem af personalet, der ikke bærer et reliøst symbol. Kan en bruger af sygehuset - med et religiøst argument - forlange af et sygehus at blive behandlet udelukkende af kvindeligt personale, så må sygehuset også imødekomme forlangender om at blive betjent af personale, der ikke "skilter" med deres religiøse tilhørsforhold.
Hvis et religiøst symbol (i dette tilfælde et religiøst begrundet tørklæde) alligevel ikke betyder så meget, så må det kunne fjernes, inden man møder på sin arbejdsplads. Der er muslimer, der angiver, at de ikke behøver at bære det, for de er lige gode muslimer for det.
Hvis det udelukkende handler om at dække håret til, og det ikke er afgørende, hvordan det gøres, så har sygehuset i forvejen hovedbeklædning, der kan dække håret og dække det helt. Dermed er den specielle religiøse hovedbeklædning overflødig.
Etiske grundsætninger er almengyldige og står fast og bør følges af alle. Men der vil uvægerligt opstå konflikt i de tilfælde, hvor "spillereglerne" er forskellige for de involverede parter. I dette tilfælde med den nye tørklædedebat virker det urimeligt, at den ene part gerne må påberåbe sig reliøst begrundede rettigheder, mens den anden part ikke må, eller forventes at lade være.
Et generelt forbud mod religiøse symboler på offentlige arbejdspladser, fx på sygehuse, virker som den eneste fair løsning for alle parter. Det går ikke, at en befolkningsgruppe må bære et (endog meget synligt) religiøst symbol, mens det forventes, at andre ikke gør det, fx hovedbeklædning, kors, specielle religiøse farver.
Religionsfrihed er friheden til at dyrke sin religion, men det er også friheden til at være fri for religion. Ønsker man at være fri for religion, virker det urimeligt, at man som syg bliver indlagt på et sygehus, hvor man bliver konfronteret med en religiøs overbevisning af et personale, man som syg er afhængig af. At man kan blive sendt ubehandlet hjem igen er fuldstændig i strid med almengyldig etik; helbredet må altid være vigtigere end religion.
Vi har således valget mellem: at alle må bære deres religion med sig i mødet med hinanden på sygehuset, eller: at alle må have lov at være fri for religion i mødet med hinanden på sygehuset. Dette må gælde alle offentlige arbejdspladser.

Jeg deltog i foråret/sommer 2006 i debatten i Kristeligt Dagblad men nogle læserbreve og nogle indlæg på Religion.dk. For tiden er det som om, at jeg opleve et Deja Vu.
Det er stort set de samme indlæg, der er i debatten, indlæg som helt mangler saglighed, og som åbenlyst skilter med mangel på faglig viden og indhold.
Der er i de fleste tilfælde ikke tale om egentlige argumenter i debatten, men om spekulationer og følelsesmæssige ytringer, hvor en hovedbeklædning, et stykke tøj, pludselig kun signalerer religiøst indhold, og hvor det stykke tøj medfører en total sammenblanding af religion, politik, kvindeundertrykkelse, mangel på frihed, mandschauvinisme mv. og hvor kvinder med tørklæde er frataget ethvert anstrøg af fri vilje, for fri vilje til selv at vælge at tage et så undertrykkende stykke tøj på hovedet, det findes simpelt hen ikke.
Jeg synes, det er skræmmende, at der tilsyneladende ikke er sket noget som helst for de mennesker, der ikke kan lide tørklæder. Hele deres grundlag hviler stadig på nogle unuancerede myter om, at en bestemt religion er undertrykkende, at kvinder med tørklæder ikke har nogen fri vilje, at de er undertrykte, og at de deres mænd er slemme mandschauvinister.
Desværre er de fleste forsøg på at få debatten ud af den uheldige cyklus, den kører i, ofte dømt til at mislykkes fra starten, da alle forsøg på at tilføje rationelt og fagligt indhold, sables ned som politisk propaganda, eller som romantiske og urealistiske forestillinger om et samfund hvor, der er plads til forskelligheder.
Jeg skammer mig ind i mellem over at være dansker.

Albert Einstein skrev:

Pausefisk, jeg ved ikke om danskere er mere disponeret for dumhed og uvidenhed end andre, men det er utroligt fænomenerne kan være så fremtrædende i et land, hvor analfabetisme påstås udryddet.

De der gik ind i løvens hule for at stjæle er nok de dummeste!

Jeg deltager i debatten, når jeg har tid.
Fortiden har jeg lidt tid til overs, da jeg er på supplerende dagpenge.
Jeg synes ikke, det er de samme indlæg, der er i debatten, men naturligvis har de fleste den samme holdning som for 4-5 år siden.
Mine indlæg skriver jeg ud fra den erfaring, jeg har efter 40 år i erhvervslivet - offentligt som privat - samt frivilligt arbejde i såvel boligforeninger som humanitære organisationer.
De har bygger på en praktisk baggrund, så helt uden saglighed, vil jeg nu ikke mene de er. Den faglige viden og dermed argumenterne er altså fra virkelighedens verden.

Følelsesmæssige ytringer? - tja, det kan vel ingen sige sig fri for.

Men er der tale om beklædning, et stykke tøj, der kun signalerer religiøst indhold - det være sig burka, sharia-tørklæde, kluklux-klan-hætte, nazi-armbånd mv, så er det stykke tøj en blanding af religion, politik, mangel på frihed, og ofte kvindeundertrykkelse/mandschauvinisme mv.

Kvinder med sharia-tørklæde er frataget ethvert anstrøg af fri vilje. Tænk dog på æresdrab, og den overvægt af muslimske kvinder der er på kvindekrisecentrene (der som de eneste fik dispensation til at hyre "hvide taxier", det er nødvendigt, da de ellers risikerer, at en kulturberiger kører de undslupne kvinder hjem til den voldelige ægtemand).

Jeg tænker hvergang på æresdrabene, når jeg står på Slagelse Station. Der var sandelig ingen "fri vilje" for den stakkels kvinde, som blev myrdet på stationspladsen af sin familie, da hun ikke ønskede at følge mørkemandskulturen.

Jeg synes, det er skræmmende, at der tilsyneladende ikke er sket noget som helst for de mennesker, som Naser Khader for år tilbage så betegnende kaldte halal-hippier. Hele deres grundlag hviler stadig på nogle unuancerede myter om, at islam er en kulturberigende religion, der bestemt ikke er undertrykkende, at kvinder med tørklæder da har fri vilje (selvom de fleste godtnok bliver tvangsgift, men det er jo deres kultur....), at de ikke er undertrykte, og at de deres mænd bestemt ikke er slemme mandschauvinister, de holder jo blot så meget af deres kultur.....

Det er rigtigt, at forsøg på at tilføje rationelt og fagligt (skal vi ikke hellere kalde det realistisk) indhold, sables ned som politisk propaganda - det gælder uanset, om du kommer fra venstre eller højre fløj. Tænk blot på, hvor ofte DF'ere bliver beskyldt for at være nazister - selv om mindst en af de kendte er kæreste med en dame med jødisk blod i årene, og at praktisk talt hele DF-partitoppen er Ridder af Dannebrog (hvilket man som bekendt ikke kan blive som nazist - eller "blot" med nazi-fortid!)

Jeg skammer mig ikke over at være dansker - men nu skal jeg jo heller ikke sælge CD'er eller film.
Spøg side - sagen er jo, at man ikke kan gøre for, hvor man er født, og at i et demokrati er det nu engang flertallet, der bestemmer. Respekt for det!
Flertallet har nu engang valgt det folketing, der sidder.
Måske kommer der en ny regeringsfarve ved valg, og så kan vi jo se, hvad de kan gøre bedre.

---

P.S. Den læge eller sygeplejerske, der går med sharia-tørklæde, sætter sin religion højere end videnskaben, der jo forlængst har påpeget problemet med tildækning og det dermed manglende D-vitamin.
Den slags er jo ikke ligefrem noget, det skaber tryghed hos patienten!

Derfor bør den slags religiøse symboler forbydes på hospitaler og plejeinstitutioner (så har den muslimske kvinde også en god undskyldning, når faderen eller ægtefællen skaber sig over det manglende sharia-tørklæde - hendes løn kan de jo godt bruge, så der kommer såmænd ikke så mange opsigelser af den grund!

Forresten: Den rettroende muslimske kvinde må jo ikke røre ved mænds kønsdele (bortset fra ægtefællens naturligvis). Men det er de jo nødt til, hvis de vel at mærke vil arbejde på et hospital. Når de kan fravige de ene påbud, kan de vel også fravige det andet.

Man skal skelne mellem to ting.

1. Et lægevalg mellem mand og kvinde.
2. Et valg mellem f.eks en kvinde med tørklæde og en anden kvinde uden tørklæde.

Kigger vi på mulighed 1. så er det noget der har med hvad patienten føler og der er det ikke et spørgsmål om hvem der er bedst. Vi er alle enige om at alle læger i teorien er lige kvalificerede. Men når f.eks en patient har et problem der omhandler de ædlere dele af kroppen så er det naturligt at valget går til en læge med samme køn da det er mindre pinligt ellere mere behageligt. Skal en kvinde undersøges i forbindelse med graviditet så er det fortrukne valg for hende en kvindelig læge. Dette er et faktum for både muslimer og ikke muslimer.

Kigger vi derimod på mulighed 2. så er handler det netop om at man skelner på kvalifikationen mellem lægerne idet at man siger at en læge eller sygepljerske med tørklæde er dårligere til sit job end kollegaen der ikke bærer tørklæde. Og det her der opstår et problem.