Kan man give kærlighed point? I regeringen gør man.

Dermed har man ikke bare bureaukratiseret kærlighed, man sætter mennesker i bokse, som de færreste passer ind i, og fratager dem muligheden for at bidrage ved at begrænse frem for at give muligheder.

Jeg tror ærlig talt ikke, at kærlighed og retten til et familieliv kan gøres op i point eller gøres til genstand for nyttevurderinger. Ligesom jeg aldrig havde drømt om, at jeg skulle opleve et pointsystem, som deler personer der vil gifte sig op i nyttige og unyttige.  

Pointsystemerne er en uhørt indgriben i folks privatliv, hvor staten skal gøre sig til dommer over, hvor nyttig din elskede er for det danske samfund. Denne nyttevurdering er helt imod grundlæggende værdier og syn på familien og de personlige frihedsrettigheder. Vi er på vej til at isolere Danmark fra EU og verden, og det tjener ikke Danmarks interesser. 

Vi ved, at det ikke varer mange år før vi står og mangler arbejdskraft. Vi står meget snart over for små årgange, der skal løfte de store årgange på pension. Vi har ganske enkelt ikke råd til det ekskluderende pointsystem. 

Der er meget, der tyder på, at vi er ved at blive overhalet inden om. Verden omkring os bliver bedre og bedre uddannet, og vi ligger langt fra i top. Også lande, som vi ikke tidligere har set som en trussel, kommer tættere og tættere på, og de mennesker som vi gerne vil have enten kommer til landet eller bliver i landet, må flytte væk. Fordi vi med rigide regler ikke gør det muligt for dem, at blive og bidrage, hvis kærligheden ikke er dansk eller meget dygtig.

Vi slår os på, at danskerne skal gøre en forskel på innovation og kreativitet. Det kræver inspiration – og det får man ved at opleve, se, smage og møde mangfoldigheden. Mangfoldighed er ikke der, hvor man bygger en mur op omkring sig selv og ikke tillader nyt at komme til. Tværtimod.

Jeg er bange for, at vi skyder os selv i foden, hvis ikke vi snart får øjnene op for, at den gode integration ikke starter med udelukkelsesmetoden, men med et velkommen og erkender, at vi har brug for mange forskellige slags bidrag. Vi skal begynde at tænke i muligheder og ikke begrænsninger. Vi må også erkende, at uddannelsesniveau, erhvervserfaring og sprogkundskaber ikke kun siger noget om reelle evner og slet ikke om lysten og evnen til at bidrage positivt. Heller ikke i kærlighed.