Institut advarer mod stramning

Eksempelvis i forhold til pointsystemets præmiering af visse uddannelser.

"Pointsystemet kan dog efter instituttets opfattelse indebære, at en række persongrupper normalt ikke vil have og ikke vil kunne erhverve sig de fornødne kvalifikationer. Der kan for eksempel være tale om unge og ældre samt personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (handicap) og mindre bemidlede, ligesom forskellige elementer i pointsystemet indebærer forskelsbehandling, hvis legitimitet og proportionalitet må vurderes nærmere."

Endelig sætter instituttet spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at amerikanere og argentinere på grund af sprogkravet i pointsystemet vil få nemmere ved at blive familiesammenført i Danmark end kinesere og thailændere.

Dansk Folkepartis integrations- og retsordfører, Peter Skaarup, siger, at man vil læse rapporten fra Institut for Menneskerettigheder grundigt, men at han foreløbig ikke har hørt noget, der giver anledning til ændringer.

Han afviser kritikken af, at det hele er blevet meget bureaukratisk og uoverskueligt. Og af at der sker så mange ændringere af udlændingelovgivningen, at den ene stramning ikke kan nå at virke, før den næste vedtages.

"Nogen siger, at udlændingeloven er ændret 18 gange på få år, men det er ikke anderledes end på så mange andre politiske områder. Vi ændrer jo også ofte miljølovginvingen, hvis der viser sig et hul i den," siger han.

"Med hensyn til indvandringsprøven blev den allerede vedtaget for tre år siden, men den har været længe undervejs, fordi der var nogle ting, som skulle afklares i Integrationsministeriet. Det var bare et lille hjørne, selve loven har virket," siger Peter Skaarup.

Han afviser, at den nye aftale i praksis forhindrer fattige eller dårligt uddannede i nogensinde at blive ægtefællesammenført i Danmark. Og flygtninge og handicappede vil være omfattet af de konventioner, Danmark har skrevet under på, fremhæver han.

hoffmann@k.dk