Det var godt, de slog til

Det var godt, de slog til.

Ordene, der afslutter en færøsk anekdote, lyder umiddelbart ikke af meget. Ikke desto mindre indfanger de et grundtræk i den måde, bondekulturen udtrykker sig på. Det påpeger Knud Sørensen, den 82-årige forfatter, hvis to erindringsbøger, "Et stykke af min tid" og "Kun slutningen mangler", netop er udkommet på Gyldendal i en samlet og lettere udvidet udgave, "Erindringer".

Anekdoten handler om en færøsk bonde, der bor ved foden af et fjeld. På et plateau et par hundrede meter oppe går hans 100 græssende får. En nat bliver det et frygteligt uvejr – nærmest orkan og samtidig snefog. Mens fårene vender bagen mod sneen og stormen, bliver de langsomt drevet hen mod kanten af plateauet. Trængslen dér på den yderste rand bliver større og større. Og på et tidspunkt begynder fårene at falde ned, det ene efter det andet. Til sidst er kun ét tilbage. Da bonden næste morgen har kæmpet sig op på plateauet og ser det enlige får stå og kigge ned på de 99 døde, siger han efter et øjeblik at have sundet sig: "Det var godt, de slog til".

"Med den afværgereplik bevarer bonden sin værdighed," siger Knud Sørensen.

"Han jamrer ikke over, at hans livsgrundlag er forsvundet. Bondekulturens sprog kan ikke udtrykke følelser. Det er ikke en angst for følelser, men det er en angst for at vise følelser. Og det er to helt forskellige ting. Følelserne holder man inden i sig selv. Udadtil holder man facaden.