Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Det var godt, de slog til til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var godt, de slog til

Bondekulturens måde at udtrykke sig på præger også Knud Sørensens forfatterskab. --

- Henning Bagger/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

En uanselig replik kan sige meget om bondekulturens måde at udtrykke sig på. Om den sag ved forfatter Knud Sørensen god besked

Det var godt, de slog til.

Ordene, der afslutter en færøsk anekdote, lyder umiddelbart ikke af meget. Ikke desto mindre indfanger de et grundtræk i den måde, bondekulturen udtrykker sig på. Det påpeger Knud Sørensen, den 82-årige forfatter, hvis to erindringsbøger, "Et stykke af min tid" og "Kun slutningen mangler", netop er udkommet på Gyldendal i en samlet og lettere udvidet udgave, "Erindringer".

Anekdoten handler om en færøsk bonde, der bor ved foden af et fjeld. På et plateau et par hundrede meter oppe går hans 100 græssende får. En nat bliver det et frygteligt uvejr – nærmest orkan og samtidig snefog. Mens fårene vender bagen mod sneen og stormen, bliver de langsomt drevet hen mod kanten af plateauet. Trængslen dér på den yderste rand bliver større og større. Og på et tidspunkt begynder fårene at falde ned, det ene efter det andet. Til sidst er kun ét tilbage. Da bonden næste morgen har kæmpet sig op på plateauet og ser det enlige får stå og kigge ned på de 99 døde, siger han efter et øjeblik at have sundet sig: "Det var godt, de slog til".

"Med den afværgereplik bevarer bonden sin værdighed," siger Knud Sørensen.

Annonce
"Han jamrer ikke over, at hans livsgrundlag er forsvundet. Bondekulturens sprog kan ikke udtrykke følelser. Det er ikke en angst for følelser, men det er en angst for at vise følelser. Og det er to helt forskellige ting. Følelserne holder man inden i sig selv. Udadtil holder man facaden.

I dag har vi en større befolkningsblanding end tidligere. Og uanset hvilken kultur, man tilhører, ser man for eksempel de samme tv-programmer. Men engang kunne en ung mand, der var vokset op inden for bondekulturen, ikke sige ?jeg elsker dig? til en pige. Måske kunne han sige det på engelsk. For så var det en rolle. Derfor kunne han også sige det i en dilettantkomedie i forsamlingshuset. Efter et foredrag, jeg holdt om dette her, kom en kvinde hen til mig og fortalte, at nu forstod hun, hvorfor hendes mand var, som han var. Hun havde ikke kunnet forstå, at han aldrig sagde noget pænt til hende.

Møder man folk fra en anden kultur, der gerne udtrykker følelser og måske endda overdriver, mistolker man. Og så går det galt. Tilhører man derimod den samme kultur, opfanges de følelser, som er der, i det fælles underforståede. Oprindeligt troede jeg, at disse forhold var noget rent vestjysk. Men jeg er blevet klar over, at de findes over hele verden."

grymer@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​