Trommedans skal sikres som kulturarv

Større selvstændighed i Grønland bliver fulgt af større fokus på de historiske rødder på verdens største ø, og det har nu fået den østgrønlandske trommedanser Anna Kuitse Thastum til at foreslå, at trommedansen bliver gjort til en del af verdenskulturarven.

"Jeg håber, at vores gamle kultur kommer med på Unescos liste over uvurderlig kulturarv," siger Anna Kuitse Thastum til KNR, Grønlands Radio.

Trommedansen, der i århundreder blev brugt af både almindelige grønlændere og af åndemanere ved glædelige begivenheder og ved stridigheder, blev forbudt, da kristendommen kom til Grønland.

Forslaget får støtte fra borgmester Asii Chemnitz Narup fra Grønlands hovedby, Nuuk, som ikke er i tvivl:

"At få trommedansen med på listen over verdens uvurderlige kulturarv er oplagt. Trommedansen er en del af inuits kendetegn, som findes lige fra Sibirien over Canada til Grønland."

"Trommedansen definerer en del af vores kultur. Hvis den skal overleve, må der gøres noget ekstraordinært, og en optagelse i Unescos kulturelle verdensarv vil være en begyndelse," siger Asii Chemnitz Narup.

Også fra kirkelig side er der en åbning for, at trommedansen kan komme til at spille en fornyet rolle. I interview med Kristeligt Dagblad har unge grønlandske teologer tidligere sagt, at folkekirken bør kunne rumme trommedansen i gudstjenesten og give den et nyt religiøst udtryk.

Falkejagt i 11 lande, kroatisk ingefærbrød, fransk gastronomi og en speciel saksedans fra Peru har allerede fået et Unesco-stempel som ikke-materiel verdenskulturarv.

kiil@k.dk