Verden skal have flere europæiske kardinaler

Hvad kan man så læse ud af de nye udnævnelser? Først og fremmest at Europa fortsat dominerer kardinalkollegiet, til trods for at væksten sker andre steder i verden. 11 af de nye kardinaler kommer fra Europa – heraf ikke færre end otte fra Italien – mens Schweiz, Polen og Tyskland også hver har fået en. Dertil kommer fire fra Afrika (Egypten, Congo, Zambia og Guinea), to fra USA, to fra Latinamerika (Brasilien og Ecuador) samt en enkelt fra Asien i form af ærkebiskoppen af Colombo i Sri Lanka.

Det er ikke en fordeling, der er fair over for de mange ikke-europæiske katolikker, og derfor spørger mange iagttagere, hvorfor den europæiske dominans fortsætter.

En forklaring er, at den 83-årige pave foretrækker at koncentrere sig om sin forkyndergerning og agter at overlade væsentlige fornyelser på det praktisk-administrative plan til sin efterfølger. I mellemtiden gør paven blot tingene "efter bogen."

Heri kan paven støtte sig til, at den katolske kirke på lokalt plan er en decentral størrelse, der hylder princippet om, at flest mulige beslutninger skal træffes på det lavest mulige niveau. Gode biskopper er afgørende, mens kardinaler sjældent er nødvendige i den daglige drift, selvom de naturligvis kaster glans over deres oprindelsesland og har indflydelse på kirkens højeste niveau.

En anden teori går på, at de mange europæiske kardinaler skal ses i sammenhæng med de forsøg på at styrke Europas kristne identitet, der i øvrigt præger Benedikts pontifikat, og som han blandt andet har vist gennem sine mange rejser på kontinentet.

Paven ved godt, at væksten sker på den sydlige halvkugle, men han er overbevist om, at de unge kirker endnu ikke kan erstatte den kulturelle og historiske vægt, der knytter sig til den katolske kirke i Europa. Desuden spiller kirken i lande som Spanien, Italien og Polen stadig en så stor samfundsmæssig rolle, at det giver håb om, at den på sigt vil få et europæisk comeback.

En af måderne at overleve på er at synliggøre sig politisk og fortsætte kampen for beskyttelse af den traditionelle familie, kampen mod abort og kampen mod dødshjælp for nu blot at nævne tre højtprofilerede områder. At skære ned på antallet af europæiske kardinaler i den situation ville efter Vatikanets opfattelse sende et forkert signal.

Ifølge en analyse af den franske kirkeekspert Jean-Marie Guénois i dagbladet Le Figaro er Benedikt XVI "meget mere politiker, end han giver indtryk af", fordi han for længst har indset, at det håb, han har om at styrke Europas kristne identitet, falder sammen med en tiltagende konservativ værdikamp på kontinentet.

"Benedikt har ikke søgt dette politiske sammenfald. Han er en teolog, der gerne holder afstand til politiske manøvrer. Men sammenfaldet er ikke til at komme uden om, og det peger på, at den katolske kirke, trods sine svagheder, ikke har sagt det sidste ord i Europa," konkluderer den franske kommentator.

kirke@k.dk

Andreas Rude, mag.art. og forfatter, skriver hver anden uge på denne plads om internationale kirkelige forhold.