Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage

Foto fra satireserien Cellen, som tv-station ikke tør sende. På billederne er bl.a skuespillerne Omar Marzouk, Nicolas Bro, Simon Jul og Ramadan Huseini.

- Teitur Jonasson / STR

46 debatindlæg Hold mig opdateret

Man må aldrig afstå fra at gøre noget af frygt, siger kulturminister Per Stig Møller (K) om tv-stations afvisning af terror-satire

Kulturminister Per Stig Møller (K) sætter tommelskruerne på tv-selskabet SBS, som ikke ønsker at bringe satireserien "Cellen" med henvisning til den skærpede terrortrussel mod Danmark .

"Hvis ikke de udsender filmen, så skal de sende pengene tilbage, for de har jo fået pengene for at bringe programmer på de private kanaler fra public service-puljen. De får tiden frem til sommeren 2011 til at bringe filmen, og har de ikke bragt den, så skal pengene tilbage", siger Per Stig Møller til Berlingske.dk.

"Cellen" er en satireserie i 12 afsnit og er skrevet af komikeren Omar Marzouk. Den handler - efter det oplyste - om tre tumpede terrorister i Danmark.

For mere end to år siden fik SBS TV et tilskud på 4,5 mio. kr. fra Dansk Filminstituts public service-pulje til at producere serien.

Annonce
Informationschef Jesper Jürgensen fra SBS TV begrunder i dag over for Berlingske Tidende, at det er den forhøjede terrortrussel mod Danmark, som har fået SBS til at træffe den "kommercielle vurdering, at vi ikke har lyst til at sætte det på skærmen".

Per Stig Møller peger på den ene side på, at SBS har redaktionel frihed, som han ikke ønsker at blande sig i.

"Jeg kan ikke sidde her og være overprogramdommer på et program, jeg ikke har set. Men bringes det ikke, må de levere pengene tilbage, for de har fået pengene til at producere programmer", siger han til Berlingske.dk.

Kulturministeren ønsker ikke at forholde sig til selve serien, da han ikke har set den. Men han advarer rent principielt mod at afstå fra at bringe programmerne af frygt.

"Man må aldrig afstå fra at gøre noget af frygt, for så har man indført en selvcensur af frygt. Det vil betyde, at det, der vil skræmme en til at afstå fra at gøre det, man ellers ville, har vundet. Så har man ladet sig skræmme, og så har dem, der skræmmer, vundet. Så det skal man ikke", siger Per Stig Møller.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvorfor skal man absolut genere andre??

Hans Og Lis, publiceret d.24/11 15:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage
Jeg har så svært ved at forstå, at man absolut skal give udtryk for alting. Man kan da godt tænke sit uden at det skal på forsiden. Jeg er så ked af den holdning, at man skal genere andre, især hvis man kan genere muslimer - specielt, når det gælder noget af det dybeste og mest personlige, nemlig vores tro, bør man vise respekt gennem dialog og ikke latterliggøre og håne andres gudsdyrkelse/tro.
Per Stig Møllers holdning vækker til konfrontation, idet den helt sikkert vil såre muslimer. Hvad opnår vi ved det???
Del Link

Sv. Hvorfor skal man absolut genere andre??

HBP, publiceret d.24/11 16:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage
Hans Og Lis skrev:
Jeg har så svært ved at forstå, at man absolut skal give udtryk for alting.

Hvem skal bestemme hvilke ting man ikke skal give udtryk for? Er det dig? Eller er det Akmed Akkari? Eller det dem der er mest villige til at slå ihjel for at forhindre andre i at udtrykke sig?

Jeg er så ked af den holdning, at man skal genere andre, især hvis man kan genere muslimer - specielt, når det gælder noget af det dybeste og mest personlige, nemlig vores tro

Er det så helt ligegyldig hvor syg og betændt en tro nu engang er - hvis det er "tro" så skal det fredes, uanset om det er aztekernes tro på en gud som kræver menneskeofringer? Hvad nu hvis det er dig og dine som skal ofres? Er der ingen grænser for hvilken form for tro som skal fredes - eller er det dig der sætter grænsen? Eller er dem som er mest villige til at dø som sætter grænsen?

vise respekt gennem dialog og ikke latterliggøre og håne andres gudsdyrkelse/tro.

Dialog om hvad? Hvordan vi kan få sharia i Danmark så imamerne kan få lov til at huge hænderne af folk som stjæler? Det er måske et greelt eksempel, men helt ærligt - dialog om hvad?

Per Stig Møllers holdning vækker til konfrontation, idet den helt sikkert vil såre muslimer. Hvad opnår vi ved det???

Per Stig Møllers siger 2 ting:
1) man ikke skal lade sig kue af terrorister
2) hvis man modtager støtte for at lave en TV udsendelse, så skal TV udsendelsen også laves og vises, ellers er skatteyderne blevet snydt

Hvilken af de 2 ting er det du mener vil såre muslimer? Og hvorfor har du sådanne en foragt for muslimer at du åbenbart mener at de er en flok børn der ikke kan tåle kritik?
Del Link

Sv. Hvorfor skal man absolut genere andre??

Heinrich R., publiceret d.24/11 17:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage
HBP skrev:
Hvilken af de 2 ting er det du mener vil såre muslimer? Og hvorfor har du sådanne en foragt for muslimer at du åbenbart mener at de er en flok børn der ikke kan tåle kritik?


Hvis SBS har fået produceret noget makværk, der ikke er morsomt eller på anden vis er uegnet til at blive sendt, har de et problem. Eller snarere to, da de har en kontrakt med kultusministeriet.

En lignende situation var DR2 i for et års tid siden. En julekalender, hvor dukker skulle agere danske jenser i en militærlejr i Afghanistan, viste sig iflg. kanalens oversmagsdommers mening ikke at være morsomt overhovedet. Et morsomt koncept, der mislykkedes. Ergo blev det skrottet.

At forstå forskellige former for humor, kræver kulturel tilvænning. Det er næppe alle rigets invånere, der er på kulturel bølgelængde med Omar Marzouks humor, men med de omtalte udsendelse, kunne det være, at flere kunne se morskaben?
Del Link

Salami

Bjarne D., publiceret d.24/11 17:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage
Så har de lidt omtale igen - i-slam-isterne - og de får nok også dennegang medhold - de nyttige idioter er godt med.
Del Link

Sv. Hvorfor skal man absolut genere andre??

Roland, publiceret d.24/11 17:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage
Jeg har så svært ved at forstå, at man absolut skal give udtryk for alting.


Det skal man heller ikke, og man bør selvfølgelig omgås hinanden med gensidig respekt.

Men SBS bør selvfølgelig tilbagebetale kulturministeriet de 4,5 mill hvis de ikke sender udsendelsen. Og det er vel blot det ministeren har påpeget!!
Del Link

MAN SKAL VISE RESPEKT FOR ANDRE OG IKKE PROVOKERE

niels anton daam, publiceret d.24/11 18:27 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage
kulturministeren og jeg er ikke helt enige, så jeg kan læse,
Det er klart, hvis nogen har fået penge for at lave noget, og derefter ikke vil sende det- så må de enten lave noget andet, eller betale tilbage til kasse 1.
Noget andet er begrundelsen for at producenen selv vil udsætte det, da er jeg enig,- man skal ikke provokere unødvendigt.

Niels Anton Dam
kontaktperson for Kristendemokraterne i Vordingborg Kommune.
Del Link

Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage

Johannes Harkjær Andersen, publiceret d.24/11 18:53 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage
Så vidt jeg forstår det er det ikke islam eller den muslimske tro der bliver udsat for satire, men nogle terrorister. De myrder og ødelægger, undertrykker kvinder,tvinger lokalbefolkningen til at give dem støtte - alt sammen i Guds navn. Ærlig talt så synes jeg sådanne individer har godt af at blive udstillet i satirens lys.
Del Link

Sv. Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage

Heinrich R., publiceret d.24/11 19:12 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage
Johannes Harkjær Andersen skrev:
Så vidt jeg forstår det er det ikke islam eller den muslimske tro der bliver udsat for satire, men nogle terrorister. De myrder og ødelægger, undertrykker kvinder,tvinger lokalbefolkningen til at give dem støtte - alt sammen i Guds navn. Ærlig talt så synes jeg sådanne individer har godt af at blive udstillet i satirens lys.


Præcis. Og ganske enig.

Omar Marzouk har selv en kommentar:
Okay hvor mange point for man med det nye point system hvis man har lavet en tv serie som en tv kanal ik tør sende ? ..... Ved godt at den joke er billig point men jeg er nød til at lave grin med det


I øvrig har ingen store danske mainstream medier endnu vovet at bede Omar Marzouk om at lave et program for dem. DR og TV2 er åbenbart endnu fejere hunde end SBS ...
Del Link

Sv. Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage

Jørgen Christensen, publiceret d.24/11 19:12 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage
Jeg har altid haft en svaghed for Per Stig Møllers eftertænksomhed og ærlighed. Helt Fint!

Kan man ikke bare usende disse nok ganske morsomme og lidt provokerende udsendelser med at man for det første skrev, hvem der finansierede dem, for det andet at det var et forlangende fra ministeriet? En evt. terrorist skal så være usandsynligt dum ikke at angribe ministeriet. Hvilket jeg iøvrigt tiltror er såre usandsynligt.
Del Link

Sv. Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage

Hajmad, publiceret d.24/11 19:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Per Stig: Send satire eller betal støtten tilbage
Heinrich R. skrev:
I øvrig har ingen store danske mainstream medier endnu vovet at bede Omar Marzouk om at lave et program for dem. DR og TV2 er åbenbart endnu fejere hunde end SBS ...

Danmarks radio sender ”Omars ark” på Dr2, som er produceret for DR.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4 | 5   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​