25. november 2010
Abraham Serfati var marokkansk systemkritiker. Han blev fængslet og sendt i eksil af det franske kolonistyre og siden hen af Marokkos regering for sammensværgelse mod staten. I torsdags døde han som 84-årig. Serfati var en af de få jøder i det overvejende muslimske Marokko. Som ung mand sluttede han sig til kommunistpartiet, og livet igennem trodsede han myndighederne.
"En jødisk personlighed som Serfati var meget afholdt af det marokkanske samfund som den marokkaner og araber, progressive og demokratiforkæmper, han var," fortæller Abdelhamid Amine, næstformand i Den Uafhængige Marokkanske Menneskeretsforening.
"Serfati blev udsat for meget brutal tortur sidst i 1960?erne og i 1970'erne. Men han var stærk og trodsede sine plageånder både under fængslingen og retssagen," fortæller Amine, som selv har siddet i fængsel med Serfati.
Systemkritikeren døde af sygdom. I 1952 blev han sendt i eksil i Frankrig af det franske kolonistyre grundet sine nationalistiske aktiviteter. Han vendte tilbage i 1956, da Marokko opnåede uafhængighed.
Men i 1970?erne blev han igen fængslet - nu for modstand mod den marokkanske kong Hassan II, hvis styre dræbte demonstranter og torterede systemkritikere.
En ny tid i fængsel fulgte for hans ledende rolle i den oppositionelle venstrefløjsgruppe Illal Amam (Fremad). Hans venner fortæller, at han blev torteret i denne periode. Regeringen i Rabat tvang ham i eksil i Frankrig i 1991. Han vendte tilbage 10 år senere, efter at den reformvenlige kong Muhammed VI efterfulgte sin far på tronen og lovede at gøre en ende på overgrebene. Siden boede Serfati i Marrakesh med sin kone, Christine.
De forelskede sig i hinanden i 1970?erne, efter at hun hjalp ham med for en tid at undgå at blive anholdt af politiet. De blev senere gift ved en jødisk ceremoni i højsikkerhedsfængslet Kenitra, hvor han afsonede en straf.
Marokkos jødiske befolkning menes at være på omkring 5000. Ved afslutningen af Anden Verdenskrig boede der omkring en halv million. /Reuters/
Oversat af Sara Høyrup