Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Satirisk serie om uduelige terrorister stoppet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Satirisk serie om uduelige terrorister stoppet

Tv-satireserien "Cellen" med Omar Marzouk i en af hovedrollerne har ligget klar i to år, men spørgsmålet er, om den nogensinde bliver vist. --

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

terror | satire | Per Stig Møller | Omar Marzouk | SBS
flexblock
7 debatindlæg Hold mig opdateret

Den øgede terrortrussel mod Danmark og frygten for at miste annoncører har fået tv-stationen SBS til at bremse en ellers køreklar, satirisk tv-serie om en terrorcelle. Stationen risikerer nu at skulle betale filmstøtte tilbage

For tre år siden præsenterede tv-stationen SBS, der står bag blandt andet Kanal 4 og Kanal 5, en storstilet satsning: Stationen var på vej med en ny komedieserie om en gruppe uduelige terrorister, som blandt andet skulle spilles af komikeren Omar Marzouk og skuespilleren Nicolas Bro.

Nu har de 12 afsnit ligget klar i to år uden at nå tv-skærmen. Spørgsmålet er, om serien med navnet "Cellen" nogensinde bliver vist for de danske tv-seere. SBS har nemlig besluttet at udsætte den på ubestemt tid.

"Ikke mindst terrorbilledet i verden anno 2010 gør, at vi ud fra en kommerciel vurdering beslutter, at det ikke er et program, der skal vises nu," forklarer informationschef hos SBS Jesper Jürgensen og tilføjer:

"Vi er en kommerciel tv-station, der lever af at sælge reklamer. Vi vurderer, at der er risiko for, at det i værste fald kan støde annoncører fra os og få annoncører til fravælge os, og det er med til at gøre, at vi skubber programmet."

Annonce
Da tv-stationen satte projektet i gang, havde Danmark allerede oplevet reaktionerne på Muhammed-tegningerne og var blevet genstand for en øget terrortrussel. Men situationen er efter SBS's vurdering endnu værre i dag, og det er medvirkende til beslutningen, siger Jesper Jürgensen.

Er det fordi, at I er bange for at puste til ilden?

"Nej, vi går slet ikke ind i den vurdering. Jeg tror ikke, at jeg kan forklare det meget bedre end ved at sige, at vi træffer en række beslutninger hver eneste dag om, hvornår et program passer godt eller dårligt i forhold til vores sendeflade. Vi har kigget på det her program og overordnet set på, hvordan det passer ind. Og vi ser altså en verden, hvor terrorbilledet har udviklet sig. Skal vi så sætte et program på, en satire, der handler om en terrorcelle i Danmark? Vores vurdering er, at det vil vi ikke. Og det sker alene på baggrund vores egen kommercielle mavefornemmelse."

Den beslutning kan dog komme til at koste SBS dyrt. Stationen har fået 4,5 millioner kroner i støtte fra Det Danske Filminstitut til produktion af "Cellen", og derfor er SBS forpligtet til at vise serien. Tv-stationen har dog fået dispensation to gange. Nu skal den senest vise serien den 6. juni 2011. Ellers skal støtten betales tilbage. Det slog kulturminister Per Stig Møller (K) fast over for Berlingske Tidende i går:

"Hvis ikke de udsender filmen, så skal de sende pengene tilbage, for de har jo fået pengene for at bringe programmer på de private kanaler fra public service-puljen. De får tiden frem til sommeren 2011 til at bringe filmen, og har de ikke bragt den, så skal pengene tilbage," siger han.

Om SBS ender med at vise serien, ved Jesper Jürgensen ikke:

"Det er svært at spå om fremtiden. Det vil jeg ikke give mig i kast med. Nu vil vi bruge det næste halve år på at se, om andre tv-stationer er interesseret i at købe den. Jeg håber, at vi finder en eller anden form for løsning."

agger@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Øv

Uafhængige, publiceret d.25/11 08:46 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Satirisk serie om uduelige terrorister stoppet
Jeg ville ellers gerne have set denne serie. Det burde være op til seerne om den er god eller dårlig, relevant eller irrelevant, og ikke SBS som skal fungere som smagsdommer. At de er bange for at miste reklameindtægter, så burde de have tænkt på dette, inden de sagde ja til en serie, hvor de var bekendt med indholdet, navnet siger jo en hel del. Men hvad har vi lært? At det er godt vi har public-service, hvor de ikke skal bekymre sig om reklameindtægter.
Del Link

Sv. Øv

Nederby Jessen, publiceret d.25/11 09:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Satirisk serie om uduelige terrorister stoppet
- og lur mig om ikke en af de øvrige kanaler køber serien og viser den.

Men så kan man jo diskutere om det er klogt. Det er jeg langt fra sikker på.

Bjarne Nederby Jessen.
Del Link

Sv. Øv

erik, publiceret d.25/11 09:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Satirisk serie om uduelige terrorister stoppet
Nederby Jessen skrev:
- og lur mig om ikke en af de øvrige kanaler køber serien og viser den.
Men så kan man jo diskutere, om det er klogt.
Det er jeg langt fra sikker på.
Bjarne Nederby Jessen.


Det kan du have ret i, Bjarne.
Kun en tåbe frygter ikke religiøs fanatisme!


Men hvor er det dog trist, at disse knæfald overfor muslimske ekstremister tager til.
Man mærker jo, hvem det er, der bestemmer. Siden en Mozart-opera blev taget af plakaten i Tyskland, p.g.a. den kunne fornærme kulturberigere med muslimsk baggrund, har kravene blot taget til fra såvel religiøse fanatikere som "politisk korrekte" danskere.
Del Link

Internettet

Davse Bamse, publiceret d.25/11 10:14 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Satirisk serie om uduelige terrorister stoppet
Ellers kan den jo blive "lækket" til internettet, så skal folk når få den at se.

Og med lækket mener jeg at det kunne ske på flere måder. SBS kunne lække den, evt. folk har fået den til screening kunne lække den, eller nogle af dem der arbejder i SBS kunne lække den.
Del Link

Nu igen !

Bjarne D., publiceret d.25/11 11:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Satirisk serie om uduelige terrorister stoppet
Endnu et firma, som har bøjet sig for i-slam-isternes trusler
Husk dog at KORANEN=MEIN KAMPF=DAS KAPITAL=MAO LILLE RØDE
Del Link

Satirisk serie om uduelige terrorister stoppet

Heinrich R., publiceret d.25/11 11:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Satirisk serie om uduelige terrorister stoppet
Den skal da nok blive sendt af en anden station. TV serien har jo fået sublim reklame, takket været SBS's ledelse, så publikum er sikret. Til gengæld har SBS fået forhandlet sig hen i et hjørne, der de der måtte være interesseret i at bringe TV serien, kan gøre det på meget økonomiske vilkår.

Hvis nogen tilbød SBS en million for at overtage retten og "forpligtelsen" til at sende TV serien, må det jo betyde, at der følger 4,5 millioner med fra Kulturministeriet? Altså 3,5 million i fortjeneste for at bringe en givetvis hysterisk morsom og populær TV serie. Det burde være en no-brainer...

DR2 overvejer muligvis at bringe TV serien. Hvis kvaliteten er i orden. Det er et live show med publikum, og det er normalt ikke DR2's kop te. Hvordan man kan få 4,5 mio i tilskud til et discount concept som et TV live show, kan i øvrigt undre.

TV serien hed oprindeligt "Terrorcellen", men fik undervejs ændret navn til "Cellen". Det var også meningen, at TV serien skulle have været sendt på en af SBS's større kanaler, men SBS har fået tilladelse til at sende den på en af deres mere marginale og mindst sete. Så den burde kunne flyttes til andre landsdækkende kanaler, uden Kulturministeriet hoster over det.

Udover Omar Marzouk og Nikolas Bro, har Simon Juul og Ramadan Huseini. Den sidste kender jeg ikke til, men de øvrige er afprøvede garanter for at kvaliteten og morskaben holder.

TV serien handler om tåbelige og uduelige wanna-be terrorister. Hvordan skulle det provokere muslimer? Da DR2 for nogle år siden kørte deres egenproducerede julekalender, Yallahrup Færgeby, over skærmen, lagde jeg ikke mærke til at der var protester over indholdet. Et indhold, der vel at mærke gik direkte på at gøre grin med muslimer, livet i ghettoen og meget andet. Virkelig grovkornet humor.
Del Link

SBS pinlige opførelse

1967, publiceret d.25/11 12:09 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Satirisk serie om uduelige terrorister stoppet
http://kristen1967.eftertanke.dk/2010/10/03/kristeligt-dagblad-indirekte-kn%c3%a6faldt-overfor-muslimske-ekstremister/

Det er knæfaldt overfor muslimske ekstremister samt selvcensur fra SBS`s side er dybt forkastlige, men desværre stigende tildens hos danske medier som også Kristeligt Dagblad er slået ind på senest iforbindelse med 5 års dagen for Muhammed-tegningerne, hvor ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager begrundelse hvorfor avisen ikke har valgt at bringe billederne af Muhammed-tegningerne tydeligøre en gradvis mere og mere frygt hos medierne overfor muslimske ekstremister er en farlig vej man bevæger sig henad vil i længden betyde en begrænsning af ytringsfriheden. SBS`s beslutning om ikke at ville vise satireserien bekræfter tydeligt den angst/frygt ekstremisterne gang efter gang kan spille på med succes kan opfattes som et knæfald desværre er helt korrekt. Omar Marzouk er dybt skuffet samt meget vred overfor SBS`s beslutning er helt forståelige, men kulturminister Per Stig Møller burde øjeblikkelig bede om at SBS`s betaler 4,5 mio kr, (licenspenge) tilbage. Sagen viser med tydelighed at private kanaler ikke burde have andel i licenspenge af den grund der ikke stilles samme betingelse som der gøres til statskanaler i Danmark, (DR, TV2).

Erik Bjerager forsøger på en tvetydig måde at fremstille avisen ikke går på kompromis med ytringsfrihed virker på overfladen korrekt, men sådan opfattes muslimske ekstremister tydeligvis som har blod på tanden til at forsøge med flere trusler om indgreb/begrænsning af ytringsfriheden i Vesten. Det er en farlige vej danske medier bevæger sig hen af med signaler til ekstremisterne, som næste gang måske vil kræve medierne skal indføre censur overfor blogger som skriver kritisk om Islam på grund af hul i lovgivning.

Linket kan findes i toppen af dette indlæg.

Kim Thomassen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​