Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen EU skal vise flaget i nødhjælpen til din ven.
EU skal vise flaget i nødhjælpen
EU-kommissær Kristalina Georgieva mener, at EU bør vise flaget mere i nødhjælpssituationer som her i Ungarn i oktober, hvor giftigt slam oversvømmede en landsby. --
- Attila Kisbenedek/AFP/Scanpix.
Hvis man medregner den humanitære bistand fra både EU-kommissionen og de 27 medlemslande, er EU verdens største bidragyder af nødhjælp. Det faktum skal fremgå mere tydeligt i offentligheden, mener EU?s kommissær for humanitær bistand, Kristalina Georgieva
Når Kristalina Georgieva er i Afrika for at sætte et EU-finansieret projekt i gang til støtte for landsbykvinder eller i Ungarn for at tage en forureningskatastrofe i øjesyn, så foregår det med et EU-flag på vesten, hvilket umiddelbart kan forekomme naturligt, eftersom hendes titel er EU-kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring.
Men står det til den bulgarske kommissær, så bør langt flere humanitære udsendinge fra de 27 EU-lande vise det blå-gule flag, end tilfældet er i dag. Det vil være en af måderne at fortælle offentligheden både inden for og uden for unionen, at EU er verdens største bidragyder af nødhjælp.
"Det er ikke altid lige tydeligt for hverken europæerne eller de mennesker, vi hjælper ude i verden, at vi bidrager hurtigt og med meget. Jeg husker, hvordan en journalist efter et interview i Haiti, hvor vi var markant til stede efter jordskælvet i januar, sagde til mig, at han ikke fandt vores tilstedeværelse særlig synlig, og det var muligvis korrekt," siger Kristalina Georgieva.
Selvom man blandt EU-landene tilstræber at koordinere indsatsen, når der sker katastrofer både internt i Europa, for eksempel med oversvømmelser, eller uden for Europa, typisk i udviklingslande, har man hidtil ikke været gode nok til at signalere omfanget af hjælpen. En nylig undtagelse har været oversvømmelserne i Pakistan, hvor det lykkedes at samle ressourcerne og sende 14 fly fra Europa af sted.
Annonce
"Vi kunne komme med en samlet melding til Pakistan om, at EU i alt bidrog med 400 millioner euro (cirka tre milliarder kroner), og de var taknemmelige for, at vi koordinerede indsatsen. Ikke mindst fordi det mindsker presset hos modtagerlandet, når vi koordinerer, fordi vi kan give dem et overblik over, hvad der kommer af hjælp," siger Kristalina Georgieva.
Men står det til den bulgarske kommissær, så bør langt flere humanitære udsendinge fra de 27 EU-lande vise det blå-gule flag, end tilfældet er i dag. Det vil være en af måderne at fortælle offentligheden både inden for og uden for unionen, at EU er verdens største bidragyder af nødhjælp.
"Det er ikke altid lige tydeligt for hverken europæerne eller de mennesker, vi hjælper ude i verden, at vi bidrager hurtigt og med meget. Jeg husker, hvordan en journalist efter et interview i Haiti, hvor vi var markant til stede efter jordskælvet i januar, sagde til mig, at han ikke fandt vores tilstedeværelse særlig synlig, og det var muligvis korrekt," siger Kristalina Georgieva.
Selvom man blandt EU-landene tilstræber at koordinere indsatsen, når der sker katastrofer både internt i Europa, for eksempel med oversvømmelser, eller uden for Europa, typisk i udviklingslande, har man hidtil ikke været gode nok til at signalere omfanget af hjælpen. En nylig undtagelse har været oversvømmelserne i Pakistan, hvor det lykkedes at samle ressourcerne og sende 14 fly fra Europa af sted.
Det er den form for koordinering, som kommissæren ønsker sig mere af i fremtiden, og i mandags fremlagde hun over for Ministerrådet en handlingsplan til en opjustering af EU?s kriseberedskab – en opjustering, som giver EU-Kommissionen en større koordinerende rolle, når der skal sendes humanitær bistand ud efter naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer.
"Vi kan opnå bedre resultater, hvis vi koordinerer i fællesskab, og vi kan oven i købet gøre det med lavere omkostninger til følge, hvilket er vigtigt, ikke mindst i en tid med økonomisk krise og pres på ressourcerne i de enkelte medlemslande," siger Kristalina Georgieva.
Ifølge den nye strategi skal medlemslandene melde mandskab og udstyr ind til en særlig beredskabspulje, som kan udsendes på kort tid, hvis der opstår en katastrofe.
"Hvis vi får et overblik over, hvad de enkelte lande har rådighed over og mulighed for at bidrage med, vil det gøre os mere effektive," siger Georgieva, der samtidig vil oprette et katastrofecenter, som døgnet rundt skal overvåge risikoen for nye katastrofer og være klar til at koordinere EU-landenes nødhjælpsindsats, hvad enten det er inden for eller uden for Europa.
"Hvis vi har det overblik, så kan det få afgørende betydning. Får vi en melding fra Polen om oversvømmelser klokken fem om morgenen, så vil det være bedre, at vi kan sende de rigtige ting af sted allerede om formiddagen i stedet for om eftermiddagen, og det vil være en fordel for de mennesker, der er ramt af katastrofen og skal hjælpes," siger Kristalina Georgieva.
Kommissæren er ikke bange for, at medlemslandene vil tøve med at afgive dele af styringen af deres hjælpeindsats til EU, hvad enten det så skyldes ønsket om egen kontrol over egne midler eller ønsket om selv at få æren for indsatsen.
"Hvad angår det sidste, så er vi meget gode til at give de lande, som bidrager, kredit i offentligheden for, hvad de har bidraget med. Det er vi meget opmærksomme på, for ethvert land fortjener at kunne være stolt af sit bidrag og fortjener at blive hædret for det. Med hensyn til kontrol med midlerne, så er det jo sådan, at det er i alles interesse, at det bliver så omkostningseffektivt som muligt, og det vil en øget koordinering jo netop hjælpe til med," siger Kri-stalina Georgieva, som dog understreger, at det stadig i første række er de nationale regeringer, der har ansvaret for katastrofehåndtering.
Hun hæfter sig samtidig ved en meningsmåling, som siger, at 90 procent af europæerne forventer, at EU vil gøre mere for at hjælpe deres land, hvis det skulle komme ud i en katastrofesituation. Målingen siger også, at samme procentdel forventer, at EU yder hjælp til ofre for katastrofer uden for EU.
"Det gør mig forhåbningsfuld at vide, at de europæiske borgere faktisk ønsker dette her og kan se meningen med det. Det er for mig at se en ekstra understregning af, at det er den rette vej at gå," siger Kristalina Georgieva.
En mere samlet europæisk hjælpeindsats ude i verden vil også blive påskønnet i FN-systemet, som ellers plejer at have den overordnede koordinatorrolle i katastrofesituationer.
"FN vil påskønne, hvis vi i Europa koordinerer bedre. Der er ingen modsætning dér. Vi vil blot fungere mere samlet inden for rammerne af FN. Med det store tidspres og det enorme kaos, der kan være i katastrofesituationer, er det lettere, jo mere koordinerede vi er," siger Kristalina Georgieva, der forventer, at antallet af katastrofer kun vil blive højere i de kommende år på grund af klimaforandringer, befolkningstilvækst, øget økonomisk aktivitet og terrorisme.
Den 57-årige bulgarske EU-kommissær kom fra en toppost i Verdensbanken, da hun i februar i år flyttede til Bruxelles for at beklæde posten. Her har hun lært at begå sig i et tankesæt, der rækker ud over det økonomiske og også har det poli-tiske og juridiske aspekt med.
"Der er meget mere sammenhæng i EU som sådan og i systemet. Det er ikke altid let at forklare unionen udadtil, men jeg håber i hvert fald, at vi på dette område, det humanitære, kan fremvise klare resultater. Når det gælder nødhjælp, så er resultater ikke et abstrakt begreb," siger Kristalina Georgieva.
brun@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
2 timer siden |
| 4 | Sv. Tænk... |
Andreas...
4 timer siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
4 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
8 timer siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
9 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
