Det lyder yderst rimeligt, og når det gælder påklædning (uniform), kan det vel aldrig komme til at gå ud over mennesker, der bærer kors eller krucifiks om halsen!?

britt skrev:

Det må være sådan, at sygehuspersonale med patientkontakt bærer uniform. Først og fremmest et hensyn der gælder hygiejne og genkendelighed. Men der er sjældent tale om én uniform, da det er en arbejdsdragt, bærerne skal være komfortable i. Nogle foretrækker lange bukser, andre en kjole-agtig dragt. Lange ærmer er sjældent en mulighed, pga. hygiejne-hensyn.

Netop aht. hygiejne, er det fornuftigt, hvis personalet i mange funktioner dækker håret. Hvis nogen pga. egen komfort ønsker at dække deres hår, kan der umuligt være noget forgjort ved at de benytter den del af uniforms-udvalget, der er tildækning af håret. Tildækning af hals derimod, kan man se i vejviseren efter.

Som f.eks. sygeplejerske, kan man ikke bære fingerringe, armbånd, armbåndsur og andet pga. hygiejne-hensyn. Øreringe, piercinger og den slags er formodentligt heller ikke velanset hos personalet? Hvad angår halskæder med vedhæng, handler det sikkert mest om hvor lang kæden er, og om der kan være potentielle udfordringer mht. hygiejne eller personalets sikkerhed - f.eks. hvis en halskæde eller ørering skulle sidde fast.

Et smykke, sygeplejersker bærer, er deres sygeplejerske emblem. Et emblem, der dagligt kan sættes på en ren uniform. Altså et smykke der kan renholdes, som ikke er i vejen under arbejdet, næppe udgør en smitterisiko.

Hvorfor uniformeret personale i arbejdstiden skulle skilte med deres religiøse, politiske eller andre personlige holdninger, ved at bære jihab, kors, krucifiks eller andet, forstår jeg ikke. De er der som repræsentanter for arbejdspladsen. Arbejdsgiverne burde frabede sig den slags, og sørge for et udvalg af uniformsmodeller, personalet kan vælge mellem.

Ja men kære Rachel dog, det handler ikke om at patienterne skal tage stilling til hijab eller ikke hijab. Denne problematik handler om at vi som danske borgere skal have tillid til at de mennesker der arbejder på hospitalet, værende læger, sygeplejersker, sekretærer eller sågar rengøringspersonale, alle er uddannet til at udfører deres arbejde på bedste vis. Man skal ikke bruge religionen som skala om en læge er god nok eller ej. For religionen gør ikke en kirurg bedre eller dårligere til sit arbejde, men det er den træning og uddannelse der gør ham til læge.

Hvis vi alle skal leve i et paranoia samfund så vil ingen af os stole på hinanden. Vi vil konstant holde øje med hinanden for intet er godt nok.

Hvis vi ikke stoler på vores uddannelsessystem, ja men så er Danmark ikke noget værd.

Lige så snart at en lov bliver vedtaget om at patienter kan sige fra når de har lyst, vil dette problem blive racistisk og så skal det nok gå ned af bakke for Danmark, som så bliver det nye Nazi tyskland.

thansen skrev:

Helt enig, og der er heller da ingen, der ønsker at hindre offentlige ansatte i frit at vælge religion - endsige blande sig i deres religiøse tilhørsforhold. Og på samme måde burde offentlige også gøre sig den ulejlighed ikke at blande borgerne ind i deres religiøse tilhørsforhold.

I det offentlige skal vi kunne mødes på neutral grund uden at skulle konfronteres med religiøse eller politiske symboler. Sundhedspersonalet må lade deres ønsker om at missionere eller agitere blive i garderoben, når de klæder om til arbejdet. Det offentlige skal ikke være et multireligiøst supermarked.

Nej, selvfølgelig er det ikke patienten, som har et forklaringsproblem.

Tværtimod er det de danske hospitaler og de beslutningstagere, som i slutningen af 1990'erne begyndte at indføre den ikke-neutrale islamiske hijab som en del af en hospitalsuniform, der har et seriøst forklaringsproblem.

At nogen for at tækkes den politiske korrekthed vil være sig selv bekendt og være ligeglad med den svage part: Patienterne, de alvorligt syge mennesker (ingen kommer i dag på hospital uden at være alvorligt syge), som ikke ønsker at blive påduttet og forholde sig til den religionspolitiske hijab, når de befinder på hospitalet?

Er eliten "blevet så blinde i deres indædte forsvar for hijaben, at empatien med og respekten for patienterne er gået fløjten?"
Noget kunne tyde på det.

Vist er det ubegribeligt, at man vil forsvare et stigmatiserende symbol som hijaben, som millioner af kvinder tvinges til at tilsløre sig med i lande, hvor politisk islam, islamismen, hersker.

Hvis jeg fx mødte op på plejehjemmet i en t-shirt med df-logo, ville jeg jo nok blive bedt at skifte til prof-dress.

Vist handler debatten om hijab på hospitalsansatte ikke om ligegyldige begreber som hudfarve, etnisk oprindelse, de hospitalsansattes tro (eller ikke mindst mangel på samme!) som hijab-forsvarerne forsøger at fordreje sagen til.

Selvfølgelig skal repræsentanterne/de ansatte på hospitalerne fremtræde neutralt - og dermed professionelt.
Selvfølgelig skal ingen hospitalsansatte kunne stille religiøse særkrav og dermed kunne gradbøje en neutral dresscode = samme neutrale uniform. Ingen skal kunne gennemtrumfe særordninger med henvisning til religion eller politik.

britt skrev:

Der er forskel på tørklæder og kors.

Tørklæde

Hår og hovedbeklædning
Vdr. hår og hovedbeklædning drejer det sig om at markere renhed og ære. Da verden i islam er delt i ren og uren for eks. urene dyr: hunde, svin, kaniner, egern, rejer, etc. og rene dyr: høns, køer, får og geder, samt urene mennesker: dvs ikke-muslimer, kvinder med menstruation, kvinder i forbindelse med fødsel, personer, som er frafaldne fra islam, etc., gælder det om at markere renheden.
Et symbol på renhed er tørklædet. Det skiller den rene fra den urene ikke-muslimske kvinde. En urene kvinde uden tørklæde er uden ære.
Den ikke-tildækkede kvinde er ifølge systemet selv skyld i, at hun forulempes, hvilket dermed rammer den vestlige frem for den muslimske kvinde. “Oh profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troende kvinder, at de skal trække deres tørklæder (over hovedet). Dette er det bedste, så de kan kendes (som rene hustruer), og så de ikke forulempes”(Sura 33.59).
Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både som uren og som shalmuda (ludder) og er selv skyld i overgreb mod hende , ja hun har selv lagt op til det, og er dermed den, som bærer ansvaret.
Traditionen med hovedbeklædningen er egentlig overtaget fra jødedommen, hvor den fromme muslimske mand bærer kalot. Egentlig skal fromme muslimske mænd også bære hovedbeklædning, derfor ser man mange muslimske mænd med huen ned over ørene endog inden døre. Og han skal ligsom den fromme jøde lade sit skæg vokse(læs her GTs beretning om Samson og Dalila)
Da kvinden er uren ved fødselen, er det skik, at kvinden skal fjerne sine urene kønshår, det samme gælder for det nyfødte barn, hvis hovedhår er blevet urent pga. moderens urenhed. Derfor skal barnets hår fjernes efter fødslen, får at barnet kan blive rent.
Siden 1970erne har man i de fleste muslimske lande oplevet en udvikling, hvor stadig flere muslimske kvinder er begyndt at bære tørklæde. I nogle lande har det været direkte påfaldende. I Danmark har man kunnet se flere med tørklæde efter det store hijab-møde i Nørrebrohallen i 2001 indkaldt af Hizt ut-Tahrir bevægelsen.
Tørklædet har altså dels en afgrænsende effekt, men er samtidig et symbol, der viser, hvem som er ren og hvem som er uren. For de urene gælder en anden lovgivning end for de rene i islamisk lov(sharia). De urene har mindre værdi. Af samme grund er tørklædet (hijab) forbudt i offentlige institutioner i Tyrkiet, Tunesien og Frankrig for at bekæmpe den voldsomme forskelsbehandling, hvor kvinder uden tørklæde opfattes som lavtstående individer uden ære.
Man har kunnet få hjælp fra visse islamiske kulturcenter til af afgrænse sig og bære islamisk klædedragt. Nogle islamiske lande betaler/betalte således “slørpenge” for at motivere muslimske kvinder i ikke-islamiske lande til at følge islamiske klædedragt. Alene i 1986 betalte den Islamiske republik Iran gennem det islamiske kulturcenter i Paris 200 francs for 3 måneder af gangen til kvinder som gik over til at bære slør og korrekt islamisk påklædning. Indtil 1986 havde allerede 4000 modtaget pengene og påbegyndt at gå med slør, tusinder andre fulgte i kølvandet uden penge, men gennem pres, trusler eller for at få den beskyttelse, som tørklædet giver til at gå ud på gaden, hvilket ellers bliver dem forbudt. Pengene blev også givet til kvinder i lande som Jordan eller et afrikansk land som Senegal eller endog Indien (Amir Taheri: Holy Terror .s.145). Kvinderne blev samtidig pålagt at tvinge slør igennem i skoler, ved universiteter både i England, Frankrig og andre vestlige lande, hvilket lykkedes forbløffende godt mange steder.
“Uren er enhver ikkemuslim, også hans hår, negle, skæg og alle sekreter fra hans krop. Uren er enhver, som benægter Allahs eksistens og som ikke tror på hans profet Muhammad og hans principper”
Ikkemuslimen er derfor i sig selv uren. “Det seksuelt umodne barn er urent, hvis hans forældre eller forfædre ikke er muslimer, men hvis der er en muslim blandt hans forfædre, er han ren”-(Ayatollah Khomeini, "Principes", Paris 1979).
Per definition skal det urene fjernes eller holdes på afstand.

Ren-uren



I den senere tid har nogle danske institutioner, især skoler og børnehaver givet efter for islamisk pres for at indføre visse dele af islamisk lovgivning på institutionerne. En del af denne islamiske lov er læren om ren og uren.

Grundlaget i muslimsk lov, at muslimer ikke må røre ved bestemte ting eller personer eller spise og komme i berøring med mange former for mad er totalt uforenelig med dansk kultur.
Koranen skiller således verden i to, i urent og rent. Problemet kunne se uskyldig ud, men har langt mere vidtrækkende konsekvenser end nogle danskere forestiller sig. Det betyder nemlig også, at islam skelner mellem rene og urene mennesker, ligesom man skelner mellem rene og urene dyr. Problemet omkring maden i børnehaver og i skoler, sygehuse og plejehjem er langt mere vidtrækkende. Koranen siger således, at alle vantro, dvs. danskere er urene og dermed på et lavere stade. Den urene har ikke samme rettigheder som den rene. Den urene er per definition ringere.

Således sagde den indflydelsesrige danske imam Ahmed Abulaban i en tale til 500 muslimske mænd og drenge I København : "Jeg er forfærdet over at skulle behandles af en vantro læge, når jeg bliver syg. Min bil bliver repareret af en vantro mekaniker, og min bolig har jeg lejet af et boligselskab, der er styret af en vantro"(Februar 97). Det samme kan man læse i de danske muslimske blad "Tolerance, fred, dialog & islam(s.2): "Islam...har altid betragtet de vantro (danskerne) som vildledte, beskidte, usle, værre end dyr. "O I troende, de vantro er visselig urene"(Sura al Tawba 28). "Således vil Allah nedsende urenhed over dem, der ikke er muslimer"(sura al-Anám 125). "Sandelig, de værste dyr for Allahs åsyn er dem, de er vantro, og som ikke vil tro"(Sura al-Anfal 55) "De vantros tilstand er nøjagtig som en hunds: hvis du driver den bort, gisper og stønner den, og hvis du lader den være gisper og stønner den også" (Sura al-araf 176). Disse korancitater viser det problem, at danskere til tider kan blive regnet lige med hunde eller svin. For det, de har det til fælles er "urenhed". Den, som berører den urene bliver selv uren. Især den "vantro" danske kvinde er kilde til urenhed. Den fromme må ikke give hende hånden. Mennesket er således delt i flere kategorier. Urene er ikke kun hund og svin, hare og kanin, men også skæg, hud, negle og hud fra ikkemuslimer. Derfor er også tallerkener, knive og skærebrætter, som uren mad har berørt, urent være det sig rejer, pølse eller frikadeller. Danske institutioner, som har givet efter på dette punkt har kastet enhver form for dansk kultur på porten og dermed indirekte accepteret et apartheidsystem, hvor nogle per definition er mere værd end andre. Her kan selv børn være urene. "Det seksuelt umodne barn er uren, medmindre en af hans forfædre er muslimer" (Fra "De islamiske principper").


Jeg er nysgerrig af natur og sætter mig gerne ind i ting jeg ikke forstår, som fx. hvorfor én bestemt religion kan skabe så meget splid og fanatisme i verden.

Svaret er ganske enkelt at islam ikke kun er en religion, men en hel ideologi. Den er en “alt i én”. En 1400 år gammel grundlov, baseret på en voldelig stammekultur, hvor den stærke dominerer den svage og manden dominerer kvinden. Når andre religioner efterlader frihed til individualisme – gør islam det ikke! En rigtig muslim behøver aldrig være i tvivl, han skal bare kende sin koran, deri ligger svaret – den eneste sandhed. Den er i bydeform, og dér hvor der evt. er modsætninger mellem to påbud – gælder det sidst skrevne iflg. نسخ / abrogation eller ophævelse.

Så når Koranen netop i de senere “Medina vers” er ekstra brutal og krigerisk, kan man ikke bruge de første fredeligere vers, som undskyldning for at se bort fra de sidste.

Sådan som jeg forstår debatten,drejer det sig om at en beklædning,som udlægges som en religiøs bekendelse / provokation, ikke må bæres af offentligt ansatte. Antageligt gerne i det private.

Så tales der om, at kors heller ikke må bæres. Der er også religiøse hovedpåklædninger for mænd. Må de heller ikke bæres? Hvad med det lille mærke, som fortæller, at man er for Danmarks krige? Så er der foreningsmærker og T-shirts med diverse påskrifter.

Hvor vil man trække grænsen for påklædning, nu hvor så mange er sarte over at se andres holdninger i påklædningen. Klæder skaber folk, siger man. Hvor neutrale skal vi være. Og hvad så med det vi siger!! og den holdning, som vi viser over for andre mennesker.
Hvis den pågældende sygeplejerske havde været neutralt påklædt - og havde udført sit arbejde på den patient, som ikke ville se et tørklæde - og derefter fortalte om sin religiøse opfattelse - hvad ville patienten så gøre? Få behandlingen ført tilbage?
Jamen, vil nogle sige, det er jo kvindeundertrykkende med tørklæde! Ja, så må man jo sige, at den pågældende patient har fået en stor sejr. Hun må have heltestatus!! Tænk, at der kan bruges så megen energi på et lille problem, når man i øvrigt ser, hvad der ligger lige for vore fødder.
Søren Hansen

Jeg er meget enig med Søren Hansen i denne debat. Der er tale om et skinproblem. Jeg har i hvert fald meget svært ved at se, at der er noget problem i at bære tørklæde, kors, kipa, Davidsstjerne m.m. i det offentlige rum. Lad os i stedet iagttge faligheden og medmenneskeligheden og den kan vi finde på tværs af religioner og holdninger.

Bjarne Nederby Jessen

Ja, men et hospital er ikke "det offentlige rum". Patienten har jo ikke mulighed for bare at gå.
For år tilbage blev der lukket for, at sognepræsten på hospitalet kunne få at vide, hvem af hans/hendes sognebørn, der var indlagt. Af hensyn til patienten måtte denne "religiøse person" ikke komme, med mindre patienten selv bad om det. Selv om præsten kom "i civil" og kun var en venlighed, som evt. kunne være et tilbud.
Nu er hensynet til patienten så uvæsentlig at en "religiøs person" blandt personalet uopfordret kan demonstrere sin tro via sin påklædning for alle, døgnet rundt...
Når det altså er islam, det handler om.

>>Et smykke, sygeplejersker bærer, er deres sygeplejerske emblem. Et emblem, der dagligt kan sættes på en ren uniform. Altså et smykke der kan renholdes, som ikke er i vejen under arbejdet, næppe udgør en smitterisiko.<<

Det smykke du omtaler er formentlig 'Sygeplejenålen', det er ikke et emblem der bekræfter deres uddannelse som sygeplejerske, men et fagpolitisk emblem der bekræfter deres medlemskab af Dansk Sygeplejeråd (DSR) som er sygeplejeskernes faglige organisation.

Tidligere var sygeplejenålen et bevis på bestået eksamen, men efter at uddannelsen blev statsautoriseret betyder nålen blot medlem af DSR.

Mvh