Vi skal alle dø - så lad os gøre det ordentligt

Vi har næsten alle oplevet den, døden. Et familiemedlem, en ven eller en bekendt er gået bort. Men dybest set ved vi ikke ret meget om perioden op til døden og de aspekter af døden, som ikke er fysiologiske. Hvordan ændrer eksempelvis identiteten sig hos personer, der forbereder sig på at dø? Og hvordan tager vi bedst hånd om døende, som kræver pleje og vores tilstedeværelse?

SE TEMA:Døden

Spørgsmål som disse forsøger nordiske forskere og praktikere inden for dødssfæren i disse dage at besvare på en konference om døden. Fra i onsdags og til og med i dag står Aalborg Universitet for arrangementet, som er den første konference af sin slags i nordisk sammenhæng. Konferencen er et samarbejde mellem de fire nordiske lande, hvorfra sociologer, præster, antropologer og psykologer deltager. Arrangør og professor Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet fortæller, at konferencen sigter mod at forbedre den generelle evne til at tale om døden.

"Med konferencen forventer vi ikke, at danskere og andre nordiske borgere fra i morgen får en bedre død. Men vi arbejder for en bevidsthedsændring, så måden at dø på over tid kan udvikle sig. Konferencen kan bruges til at forbedre vores evne til at tale om døden. Vi skal have lyst til at være der for den døende, hvilket lettere sker, når vi er bedre i stand til at tale om døden," siger han.

For døden vedkommer os alle, mener konferencens oplægsholdere. Heriblandt lektor Anna Whitaker fra Linköping University i Sverige. Hun fremhæver, at en undersøgelse for nylig viste, at 60 procent af Stockholms 1,1 million indbyggere inden for de seneste fem år havde mistet en, de var tæt på.