Kina og USA sætter klimatopmøde skakmat

Problemet, der stod tilbage i København – og stadig står tilbage – er, at landene ikke kunne enes om, hvor meget de hver især skal spare på deres energi for at begrænse udslippet af kuldioxid, CO2, tilstrækkelig meget til at holde stigningen under de to grader.

Hovedårsagen er nu, som sidste år, at Kina og USA på hver deres måde blokerer for et egentligt gennembrud i forhandlingerne, fordi de ikke indbyrdes vil give hinanden de indrømmelser, som modparten ønsker. De to lande er verdens største udledere af kuldioxid med henholdsvis 22 og 20 procent af den samlede globale udledning, og på godt og ondt er deres positioner derfor afgørende for, hvor effektiv en løsning FN kan nå.

USA vil ikke love at skære kraftigt ned i sit CO2-udslip, medmindre Kina også forpligter sig til bindende nedskæringer og lover at lade sit CO2-udslip kontrollere af en international instans. Kina på sin side nægter pure nogen form for internationalt tilsyn, hvis ikke USA tager sit historiske ansvar for den globale opvarmning på sig og går forrest i kampen mod klimaændringerne.

"Kina har klart meldt ud, at hvis USA ikke vil rykke sig, vil Kina heller ikke," siger Jørgen Delman, professor i Kina-studier ved Københavns Universitet.

Han pointerer, at Kinas holdning ikke betyder, at man tager let på klimaforandringerne. I modsætning til USA, hvor både mange politikere og mange almindelige indbyggere er stærkt skeptiske over for, om det med klimaforandringerne har noget på sig, er der ingen tvivl om, at den globale opvarmning bliver taget meget alvorligt i Kina. Landet oplever allerede, hvordan klimaet har ændret sig – der er voldsomme tørkeperioder og ekstreme oversvømmelser, forhold, som politikerne er meget opmærksomme på. Men indgreb skal ske på Kinas præmisser og i Kinas eget tempo.

"Der sidder en meget beslutsom ledelse i Beijing, som med vold og magt vil have gjort noget ved energiforbruget. Derfor har man også lagt nogle meget ambitiøse klimamål ind i den nyeste femårsplan. Men Kina ønsker selv at bestemme takten, fordi det er afgørende for den politiske top, at energieffktiviseringen sker samtidig med, at man opretholder en høj økonomisk vækst. Der er en overbevisning om, at hvis man ikke fortsætter med at afvikle fattigdommen, vil det føre til social uro," siger Jørgen Delman.

For Kina er udfordringen derfor på en gang at sikre vækst og klima, og landets ledelse har mange strategier i spil for at løse dilemmaet. En af dem er, at man ser store muligheder for at skabe vækst gennem en grøn omstilling af økonomien, hvor Kina bliver førende inden for klimavenlig teknologi. En anden, at lokale embedsmænd bliver hurtigere forfremmet, hvis de opnår gode resultater med energibesparelser.

Tilbage står dog, at uanset hvor meget Kina har tænkt sig at gøre frivilligt og under alle omstændigheder, agter det store land ikke at forpligte sig til noget som helst på klimatopmødet i Mexico, medmindre USA også er indstillet på at levere indrømmelser, vurderer Jørgen Delman. Det er USA og de øvrige industrialiserede lande, der er hovedansvarlige for den globale opvarmning, så det må også være dem, der tager teten, mener kineserne.

"Kina er i en position, hvor det kan klare sig selv, og det mener ikke, at der er nogen, der skal blande sig i dets indre anliggender. Samtidig føler man sig som jævnbyrdig med USA og finder sig ikke i at blive talt ned til eller bosset rundt med."

På den amerikanske side af bordet sidder til gengæld en forhandlingsdelegation, som i endnu mindre grad end sidste år har mulighed give Kina indrømmelser. Da Barack Obama forlængede sit ophold i København og sad i intense drøftelser ved et bordhjørne natten igennem, kom der i sidste ende alligevel ikke rigtig noget ud af det, fordi den amerikanske præsident vidste, at han havde begrænset opbakning til en klimaaftale hjemme i USA. Den opbakning er blevet yderligere udhulet i forbindelse med det amerikanske midtvejsvalg, som på en gang var en politisk lussing til Obama og betød, at der kom flere erklærede klimaskeptikere i Kongressen.

"Det er meget svært at sige lige nu, hvad Obama kan få igennem Kongressen, fordi der er så stor usikkerhed efter midtvejsvalget. Og da Kina ikke vil forpligte sig, før USA gør det, kommer der næppe noget gennembrud i Mexico," mener Morten Ougaard, professor i amerikansk politik og globalisering ved Handelshøjskolen, CBS, i København.

Det, der formentlig vil ske i Cancun, vurderer han, er, at landene forsøger at komme så langt som muligt i de tekniske komitéer – hvor deltagerne blandt andet kan diskutere teknologioverførsel til u-landene og den slags – mens USA og Kina overlader det til embedsmændene at føle hinanden på tænderne.

"Der vil være nogle hypotetiske drøftelser, hvor man taler om, ?hvad nu, hvis vi gør sådan, kan I så gøre sådan? – eller hvis man forestiller sig dit, kunne I så gøre dat??," siger Morten Ougaard.

Det er ikke til at få øje på mange halmstrå, som kan trække et gedigent resultat hjem i Cancun, men Mattias Söderberg, klimamedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp, peger på, at et af dem kunne være en EU-Kina-akse. Hans spinkle håb bygger på udtalelser fra Kinas chefforhandler, Xie Zhenhua, som forleden sagde, at man ikke kan vente længere på USA.

"Vi håber, at Kina vil bevæge sig, hvis EU er parat til en seriøs aftale, også selvom det bliver uden USA. Kina har et meget stort problem med klimaforandringer, så der er ingen tvivl om, at landet er opsat på at gribe ind over for den globale opvarmning. Og måske kan det være tillokkende, at det så bliver USA, der igen (landet skrev heller ikke under på Kyoto-protokollen) står tilbage som den ?slemme dreng? i klassen," siger Mattias Söderberg.

Som dog også må medgive, at det er svært at bevare optimismen, når man ser på de udmeldinger, der indtil nu er kommet fra de førende landes forhandlere.

"Men vi er jo nødt til at tro på, at der vil ske noget," som han siger.

upoulsen@k.dk

international debat side 15