Inge Lise Pedersen |
29. november 2010
Nøgleordet i overenskomstforhandlingerne er forenkling, og her er landsforeningen nyttig, skriver Inge Lise Pedersen fra Landsforeningen af Menighedsråd
JENS SMEDEGAARD Andersen insisterer i Kristeligt Dagblad den 17. november fortsat på en forsimplet opfattelse af, hvorfor menighedsrådene i dag nogle steder vånder sig ved store mængder administrative opgaver.
Han mener, at det alt sammen kan tilskrives Landsforeningen af Menighedsråd, for uden den ville Kirkeministeriet aldrig finde på at bebyrde menighedsrådene med administrative opgaver.
Som min sekretariatschef Ole Wind i Kristeligt Dagblad den 15. november udtalte, er Landsforeningen en slagkraftig organisation. Men at vi lige frem skulle være det stempel, der gør det muligt for Folketinget at vedtage love og regler, som betyder nye opgaver lokalt i menighedsrådene, er at overvurdere foreningens betydning.
Vi forhandler med Kirkeministeriet og gør vores indflydelse gældende, når og hvor vi kan. Jeg mener, at vi ville varetage vores medlemmers interesser meget skidt, hvis vi blev hjemme og sad på hænderne i stedet. Vi søger aktivt at få indflydelse ved at gå i dialog med dem, hvis beslutninger i sidste ende skal omsættes til lokal virkelighed af menighedsrådene. Det mener jeg må være en af vores kerneopgaver.
De opgaver, som vores medlemmer igennem en lang årrække har givet os, har blandt andet handlet om at øge menighedsrådenes kompetencer.
Vi er gået fra at varetage cigarkasser til at forvalte en stor del af kirkeskatten, og med det ansvar følger en række opgaver og pligter. Ikke mindst når man som menighedsrådene er en del af den offentlige forvaltning, og det er menighedsrådene jo, så længe folkekirken er knyttet så tæt til staten.
Ud over den øgede kompetence, som menighedsrådene selv har ønsket, er der kommet en god portion administration, især når det gælder personale. Reglerne kan være komplicerede, det kan vi godt blive enige om, og derfor sker der også mange steder en professionalisering af administrative opgaver, og det kan være fuldt berettiget.
Vi har imidlertid i Landsforeningen ikke tænkt os at sidde stiltiende og overhøre vores medlemmers bekymringer. Det er derfor, at vores nøgleord i overenskomstforhandlingerne er lige til: Forenkling! Og det er netop i dens slags forhandlinger, at menighedsrådene drager stor fordel af at stå sammen i Landsforeningen.
Inge Lise Pedersen,
Landsforeningen af Menighedsråd,
Damvej 17-19,
Sabro