Kun få tyskere har hidtil hørt om Timo Kahlen, men nu kan kunstneren takke en rengøringskone for, at han er ved at blive rigtig berømt.
Maria Wisgickl er en kvinde, der gør sit arbejde grundigt. Da hun for nylig opdagede et par døde gedehamse, som lå på en højttaler i det museum, hvor hun gør rent, tog hun resolut en støvsuger og sugede insekterne væk.
Og dermed var skaden sket!
Gedehamsene var nemlig del af et kunstværk, som kunstneren Timo Kahlen havde lavet.
Nu har tysk presse kastet sig over udstillingen, og historien om den overivrige rengøringskone er med lynets hast blevet udbredt over hele landet.
Timo Kahlen er overrasket over den voldsomme medieinteresse.
"Man kan åbenbart også gøre en gedehams til en elefant," siger han til avisen Süddeutsche Zeitung.
Den 44-årige kunstner arbejder med medier, som man ikke kan tage og føle på, for eksempel damp, vand og stråler. Hans udstilling finder sted i Luftmuseet i den sydtyske by Amberg, og det pågældende kunstværk har titlen "Dans for insekter".
Gedehamsene lå på en væltet højttalers tynde stof, netop dér, hvor lyden kommer ud. Når højttalerne blev tændt, bevægede insekterne sig, som om de dansede til musikken. Kunstværket skulle formidle indtrykket af, at det er muligt at skabe et væsen, der ser ud til at overskride linjen mellem liv og død.
Det har været svært for kunstneren at finde nye gedehamse, for de lever ikke på denne tid af året, og derudover er dyrene fredede og må ikke slås ihjel.
"Jeg ville heller aldrig dræbe dyr for kunstens skyld," siger Timo Kahlen.
Han har prøvet at erstatte gedehamsene med fluer, men fluerne mangler den særlige klang, som gedehamsenes panser gav på højttalerne.
Sagen minder for øvrigt om en næsten 40 år gammel begivenhed: I 1973 havde kunstneren Joseph Beuys, der var kendt for sine socialfilosofiske værker, udstillet et badekar i byen Wuppertal. To kvinder rengjorde en dag det tilsyneladende beskidte kar, hvorefter kunstneren blev så krænket, at Wuppertal kommune måtte betale 150.000 kroner i erstatning.
Men Timo Kahlen drømmer ikke om at reagere så voldsomt. Tværtimod tager han tabet af gedehamsene med humor.
"Det er en lille, sød historie, som viser, hvor forskelligt folk reagerer på kunst, og det er jo også interessant for mig som kunstner at opleve," siger han.
Historien ender da også godt. Det er nemlig lykkedes museets direktør at finde et par døde gedehamse, og for en sikkerheds skyld er rengøringskonen blevet informeret herom.
dachs@k.dk