Russiske kirkeåbninger som politisk projekt

Mens det faldende medlemstal i folkekirken betyder, at det ikke længere er rentabelt at drive en række københavnske kirker, oplever Rusland den omvendte situation. Her genåbnes kirkerne på stribe.

I sidste uge vedtog Føderationsrådet enstemmigt et storstilet lovprojekt, som tilbageleverer kirken alle dens ejendomme. Lederen af Moskva-patriarkatet, patriark Kirill, har allerede lykønsket de russiske politikere med deres "modige og retfærdige beslutning".

Men i andre dele af det russiske samfund har den nye lov vakt knap så stor begejstring og givet anledning til heftig debat. Det er der flere årsager til.

For det første giver det naturligvis uro, når staten med et pennestrøg forærer et kirkesamfund ejendomme, jorder og materielle værdier til et ukendt milliardbeløb. Det gør den ortodokse kirke til en økonomisk magtfaktor og vækker mistanke om en alliance mellem kirken og den politiske magt.

For det andet er der løbet meget vand i åen siden revolutionen i 1917: Mange kirker er revet ned, og mange kirkebygninger har i generationer været brugt til andre formål. Med udsigten til at kirken nu genvinder sine bygninger, vil disse andre formål ofte ophøre. Og hvor det forekommer retfærdigt, at kirker, der er lavet om til butikker eller kornlagre, får deres oprindelige formål tilbage, er det et mere kompliceret spørgsmål, hvis et kloster for eksempel er lavet om til en skole eller til et børnehjem. Hvad har den russiske befolkning mest brug for?

Det tredje problem er, at den ortodokse kirke i nogle tilfælde får overdraget bygninger, som historisk set har tilhørt andre konfessioner. I Kaliningrad-regionen i det vestlige Rusland har den lokale duma allerede i sidste måned vedtaget en lov om tilbagelevering af kirkeejendomme. Syv bygninger er i den forbindelse blevet tilbageleveret til den russisk-ortodokse kirke. Men da Kaliningrad udgjorde en del af Tyskland helt indtil 1945, har flere af bygningerne oprindeligt været protestantiske og katolske kirker.