Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Historiske fordomme om Tyskland fastholdes til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historiske fordomme om Tyskland fastholdes

Spørgsmålet er fortsat, hvordan Peter Buhrmann bidrager til at nedbryde fordommene om Tyskland, når han i kronikken lader os forstå, at Weimarrepublikken helt igennem var præget af krigsånd og dermed en krigsfase mere i tysk historie, skriver Knud Torm.

- Scanpix

Emneord for denne artikel

Tyskland | Weimarrepublikken | Knud Torm | Peter Buhrmann
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Unuanceret at Weimarrepublikken kun var præget af krigsånd, skriver cand.mag. Knud Torm

FØRST TAK TIL Peter Buhrmann for hans svar på mit indlæg i avisen den 25. oktober. Dernæst vil jeg understrege, at det ikke er mig, der kalder tesen om årene 1914-1945 i Tyskland som én lang krig sær. Det er avisen, der har formuleret overskriften.

Jeg er også ganske klar over, at Buhrmann holder sig til en allerede eksisterende teori, for det skriver han jo selv i kronikken den 14. oktober. Men mit spørgsmål om, hvorfor han synes, det er positivt at tilslutte sig en teori, som stiller Weimarrepublikken i et unødigt dårligt lys, forbliver ubesvaret. Altså nok engang: Hvorfor slutte sig til sådan en tese? Hvad nytter den?

Jeg kunne også godt tænke mig at få at vide, hvad min modparts præcise forståelse af begrebet ”autenticitet” er. Det skulle jeg straks have bedt om at få afklaret for at undgå misforståelser.

Men i kronikken forbinder han i hvert fald ordet krig med ordet autenticitet og to andre i sig selv positive ord: oplevelse og tilbud, idet han skriver om ”den autenticitetsoplevelse, som ene og alene krigen kan tilbyde”. I den ordsammenstilling får ordet krig jo også et positivt skær. Og denne opfattelse af disse plusbegrebers forbundethed i en krigssammenhæng projicerer Buhrmann for mig at se ind i romanen, når han skal fortolke den. Der er naturligvis vide rammer for litteraturfortolkning. En projicering har dog ikke ret meget med fortolkning at gøre.

Annonce
DET VISER OGSÅ hans læsning af den passus fra ”Intet nyt fra Vestfronten”, som han citerer i indlægget den 22. november, og som skulle rumme en ”autenticitetsoplevelse”. Erich Maria Remar-que skriver her om dyrets instinkt i soldaten. Det udlægger Buhrmann som en beskrivelse af, hvordan krigen rykker soldaten tilbage i tid til en ”autentisk eksistensform”.

Men forfatteren (eller rettere romanens jegfortæller) siger selv herom et andet sted, at soldaternes ”tilpasning (til krigen) dog kun er kunstig”, og kommer så med en sammenligning med buskmændenes tilværelse: ”I det ydre adskiller vi os i tilværelsesform næppe nok fra buskmændene; men mens disse stadig kan være sådan, fordi de netop er sådan og ved anspændelse af deres åndsevner i det højeste kan udvikle sig fremad, er det hos os omvendt; vore indre kræfter er ikke anspændt på et fremskridt, men på et tilbageskridt. Negrene er afspændte og følger deres natur, vi er anspændte til det yderste, og for os er det kunstigt.”

Det dyriske instinkt er i øvrigt heller ikke det heroiske (autentiske?) dræberinstinkt, men blot det antiheroiske overlevelsesinstinkt, som er årsagen til soldaternes sammenhold.

SPØRGSMÅLET ER fortsat, hvordan Buhrmann bidrager til at nedbryde fordommene om Tyskland, når han i kronikken lader os forstå, at Weimarrepublikken helt igennem var præget af krigsånd og dermed en krigsfase mere i tysk historie! Det synes jeg er udtryk for unuanceret tænkning på trods af intentionen om det modsatte. Var alle tyskere så bærere af denne krigsånd, altså også alle dem, der befandt sig på den politiske og apolitiske midte imellem de to radikale fløje?

Hvorfor vil han endvidere anfægte den gængse opfattelse af Remarque som en pacifistisk forfatter? Han bliver jo faktisk brugt rundt omkring i gymnasiet (måske også højskolen!), for at eleverne skal indse, at det ikke er alle tyskere, der er krigeriske eller synes, de er et herrefolk.

Jeg vil gerne som Peter Buhrmann øge danskernes interesse for Tyskland og det tyske sprog, så vi har et fælles udgangspunkt. Men for at ændre på tingenes tilstand må man i det mindste leve op til sine egne intentioner. Det synes jeg ikke, at min diskussionspartner gør i denne debat. 

Men læs selv – eller genlæs – bogen og døm! Den fås på biblioteket i dansk oversættelse ved Tom Kristensen.

Knud Torm, cand.mag.
Kongebakken 12, st. tv,
Roskilde
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​