Forventningens glæde er knyttet til traditionerne

"Vi ville gerne tilbage til Jylland, men til en anden egn. Og jeg havde lyst til at blive landpræst efter mange år i store og nye bysogne. Her er præstearbejdet allround," siger Anne Margrethe Hvas, og Folmer Raabjerg Hvas fortsætter:

"Jeg skulle modnes til ikke at have butik, for jeg var utrolig glad for både den og livet i København. Men jeg savnede også forandring. Før arbejdede jeg konstant, så det at flytte hertil handlede også om at være mere sammen med vores børn. På den måde er det et privilegium at kunne gøre noget andet."

Præstegårdens hovedhus er meget stort. Familien råder over en mindre del, og det er også indrettet med konfirmandstue og præstekontor, fordi der ingen sognegård hører til sognene. I staldbygningen bor to katte, der er ansat til at fange mus.

Dertil kommer tre tønder land med mark og skov og en 5000 kvadratmeter stor have med to flere hundrede år gamle takstræer og en lige så gammel kæmpe blodbøg som hovedattraktionerne. Her er også en køkkenhave, som husets herre dyrker, og frugttræer og bærbuske. De sidste leverer grundlaget til en lokal tradition, som parret har taget til sig: rumtopf, som består af sæsonens jordbær, hindbær, ribs, solbær, stikkelsbær og brombær, der efterhånden, som de bliver plukket, kommes ned i en høj glaseret lerkrukke, tilsættes sukker og overhældes med 54 procent stærk rom. Et mørkt og koldt sted skal drikken stå og lagre, indtil den er klar til servering 1. søndag i advent.

"Når folk kommer her i huset i adventstiden, får de altid et lille glas. Er det koldt udenfor, varmer det godt," siger Anne Margrethe Hvas.

Og nu kommer hendes mand ind i køkkenet, hvor vi sidder med kaffe og hjemmelavede tørrede æbleringe, med rumtopf-krukken og linder lidt på låget. At dømme efter duften er det stærke sager.

Advent kommer af det latinske 'adventus', der betyder ankomsten, eller han kommer. Den tekst, der skal læses i kirken i år 1. søndag i advent, der også er begyndelsen på det nye kirkeår, er fra Matthæus-evangeliet i Det Nye Testamente: indtoget i Jerusalem. Samme tekst, som bliver læst palmesøndag en uge før påske næste år.

"Det er ren foræring til en præst, fordi den er med til at sætte julen i det rette perspektiv. For før jul kommer påske, der er korsfæstelsen og fejringen af Jesu opstandelse. Så når vi fejrer jul, gør vi det i lyset af påsken. Det giver mulighed for at få flyttet fokus fra alt for megen hyggenygge og få fortalt, hvad det vil sige, at Gud blev menneske."

Adventstidens liturgiske farve er lilla, som symboliserer eftertænksomhed og bod.

"Ligesom vi synes, at der skal gøres rent og pyntes ekstra op til jul, er der i teksterne i tiden frem til jul også en opfordring til at tænke: 'Hvordan lever jeg?' Det er en form for rengøring af ens livsværdier og tanker, så man er klar til igen at modtage, at Gud kommer til mig. På den måde kan man bruge advent til at forberede sig på, at Gud kommer ind i ens liv på en ny og anden måde. Derfor bliver mange overraskede, når de kommer i kirken adventssøndag. Det er overraskende adventstekster. For indtoget i Jerusalem betyder korsfæstelse, og det er der ikke megen julehygge over."

"Så for os er advent en forberedelsestid. Det er advent og ikke jul. Vores jul begynder den 24. december, og så holder vi jul hele julen, og juletræet står til helligtrekonger den 6. januar," siger Anne Margrethe Hvas.

Derfor er det også først nu i disse dage, at advent holder sit indtog i præstegården med de traditioner, som holdes i hævd i familien. Som adventskransen, de selv binder. Lysene er hvide, og båndene skal være lilla.

Julekrybben i vinduet i stalden bliver sat op, og julestjernen, der hænger over den, bliver tilsluttet en timer, så pæren inde i den automatisk tænder, når mørket sænker sig. Og fra loftet bæres kasser ned med noget af den pynt, der hører advent til. De røde hjerter af stof, der skal op i præstegårdens vinduer, og alle de andre julekrybber, som husets frue samler på.

"Jeg har nok 20 i alt, og nogle af dem bliver altid sat op. Det, der er så fascinerende, er, at hver krybbe fortæller juleevangeliet via de mennesker, der har lavet den. Jeg købte engang en i Italien, der var lavet af folk fra Latinamerika. Den fortæller, at det, at Jesus blev født som menneske ind i verden, også kan omfatte en gris i stalden. Det er lidt sjovt."

En anden af krybberne består af fingerdukker, som præsten bruger, når hun fortæller juleevangeliet til børn. Et år fandt hun en legetøjskrybbe i plastic, som er en af dem, børnene godt må røre ved. Andre må ikke, som den Anne Margrethe Hvas købte, da hun i slutningen af 1980'erne var hjælpepræst i Den Danske Sømandskirke i New York. Figurerne er i brændt ler og skabt af en keramiker, der er gift med Anne Margrethe Hvas' religionspædagogiskevejleder i tiden i USA.

"For mig er krybberne også det at få fortalt julehistorierne som andet end julepynt," siger hun, der også har indført en tradition med julekrybbespil for børnehavebørn i kirkerne i Ketting og Asserballe. Her er både præst, graver, organist, menighedsrådsformand og andre frivillige klædt ud som Jomfru Maria, Josef og Helligtrekonger, der bliver sunget 'Dejlig er den himmel blå', og juleevangeliet bliver fortalt.

Blandt andre traditioner i sognet er 1. søndag i advent, hvor byens juletræ tændes klokken 15.15, der bliver sunget julesange og spist æbleskiver, og så er der børnegudstjeneste, der handler om advent, i Ketting Kirke.

Familien følger også med i de svenske adventstraditioner. En weekend i december tilbringer de altid i deres lille sommerhus med koldt vand og udedas i Ystad. Her har de været med til Lucia-optog, været i kirker for at se deres julekrybbeopstilinger og besøgt julemarkeder. Og så finder de mos og kogler og køber sild og rødebedesalat med hjem.

Datoen den 21. december har en særlig betydning, for den dag i 1991 blev parret forlovet - på toppen af Rundetårn i København.

"Før i tiden markerede vi altid dagen med besøg i Rundetårn og middag på en restaurant bagefter. Nu tager vi til Flensborg, kigger på byen og går ud og spiser. I forbindelse med weekenden i Sverige eller forlovelsesturen køber vi altid et lille stykke julepynt, som bliver hængt på juletræet det år. Og det bliver pakket ned i en lille pose med en seddel, hvor vi har skrevet hvor og hvem, der har købt det," siger Folmer Raabjerg Hvas og fortsætter:

"Noget af det julepynt, vi har, stammer tilbage til mine bedsteforældre, andet er helt nyt. Et år fandt vi på at hænge ting på juletræet, der ikke hører til, som børnene skal finde. Engang var det Saras aflagte sut, et andet år hønseringe. Vi har meget skæg ud af det, men det bliver sværere og sværere at finde på, jo ældre børnene bliver."

Juletræet henter de selv ude i skoven, det kommer ikke ind i huset før den 23. december om eftermiddagen, og det er Folmers far, der skal sætte foden på.

"Det er vigtigt at give sine børn traditioner som denne, for man ved, at de vil give det videre til deres børn," siger han.

Andre aktiviteter, der ligger fast i adventstiden, er bagning af julekager som pebernødder og honninghjerter sammen med et vennepar. Dertil kommer fasters hvide marengskys med chokolade og Tove, som familien har kendt siden årene på Amager, bager finskbrød og sørger for hjemmelavet leverpostej.

"Jeg er vokset op i en stor familie, hvor hver en kvinde havde sin egen opskrift på småkager, der var helt unikke. Tit kunne der være 10 forskellige slags småkager til jul," siger Anne Margrethe Hvas.

Og så er der julebrevet, som parret har sendt til familie og venner hvert år siden forlovelsen.

"Det er vores årsdagsbog, hvor vi med tekst og billeder fortæller, hvad der er sket i årets løb. Vi sender omkring 100 breve af sted, i dag via mail, og også til venner i Polen, USA og Italien. Nogle af dem ser vi sjældent, men julebrevet betyder, at vi er opdaterede på hinanden, når vi mødes. De julekort og breve, vi selv modtager, læser vi i ro og mag i julen," siger Folmer Raabjerg Hvas.

Juleaften holdes med Tove og den nærmeste familie, og alle får en opgave efter devisen: 'Hvis man får lov at arbejde med, får man også en større glæde'. Så selv om der kan være juletravlhed i præstegården, ender det ikke med stress.

Julefrokost bliver der også holdt, men ikke før 1. juledag sammen med gode venner.

"Jeg synes, at tiden mellem jul og nytår, hvor vi er hjemme, er en særlig god tid. Det kan jeg virkelig godt lide," siger han, og hun supplerer:

"For mig er der en særlig god stemning. Der er gudstjenester, jeg skal holde, men man har resten af dagen for sig selv. Man kan godt sne inde, uden at der sker noget."

Den tekst, der læses i kirken 2. søndag i advent, er 'Formaning til årvågenhed' fra Lukasevangeliet:

"Tag jer I agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer", lyder de første ord i teksten. Anne Margrethe Hvas:

"Med udgangspunkt i den kan man spørge: Hvad er egentlig det væsentlige i livet? Og hvis jeg mener, at noget for mig er væsentligt, er det så det, jeg fokuserer på? En sådan refleksion er en mulighed for at komme tilbage på sporet og få en ny begyndelse. I adventstiden er der travlt både i kirken og hjemme, men ingen julestress. For det væsentlige er nærheden med Gud og hinanden, og den nærhed er vigtigere end syv forskellige slags hjemmebagte kager. Den dagligdags trummerum kan komme til at fylde meget, men når det kommer til stykket, er det ikke dér, livets mening er. Derfor er advent en oplagt tid til at få prioriteringslisten i ens liv på plads. For ofte er det, jeg vil, ikke det, jeg gør."

"Advents tekster er barske, for de fortæller, at der kommer en, der kan sætte os fri og ind i det rigtige. Derfor bliver advent også en festlighedens tid, hvor man glæder sig til, at Gud kommer ind i ens liv og til at blive rusket i, så man kan få det, man stræber efter ind på førstepladsen."

For Margrethe Hvas er det også vigtigt at have med, at traditionerne i advent og julen rækker videre end til samvær i egen familie.

"Det her handler ikke om familieidyl alene og nogle andre, der ikke kan være med. Så har man misforstået, hvad julen handler om. Kristendommen er større end vores interessefælleskaber og familier."

remar@k.dk