Hvad er prisen for et menneskeliv?

I bogen beskrives, hvordan fiskernes gennemsnitspris pr. overskibet jøde var på mere end 20.000 nutidskroner. Det betød, at man med en større fiskekutter kunne tjene op mod en halv million på en enkelt transport. Her ses en familie, der venter på stranden på at komme til Sverige. -- Arkivfoto.

flexblock

Tema

Boganmeldelse

2. verdenskrig

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

CLaus Mechlenborg | 30. november 2010

Journalist Thomas Hjortsø har skrevet en interessant, men også temmelig ujævn og ufærdig bog om jødernes flugt under Besættelsen

Meget er blevet både skrevet og sagt om jødernes flugt fra nazisterne i oktober 1943. Vi er de senere år blevet klogere på tyskernes motiver, vi har fået flere og flere skriftlige vidnesbyrd fra flygtningene, og vi har fundet ud af, at mange jødiske børn slet ikke kom med til Sverige, men derimod blev efterladt i Danmark.

Sporadisk har historikere set mere kritisk og revisionistisk på hændelserne hine oktoberuger og endnu flere om Besættelsen generelt. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om danskerne nu også var så store helte, som de blev udskreget til i årene efter Besættelsen. For det var jo trods alt en tysker, der varskoede den jødiske menighed, og hvad med den store eksport til Tyskland? Var den mon skyld i, at krigen blev forlænget? Spørgsmålene om besættelsestiden er stadig mange, og svarene til diskussion.

I forlængelse af denne revisionistiske historieskrivning kommer nu journalisten Thomas Hjortsøs bog "Den dyre flugt". I bogen forfølger Hjortsø de mange penge, der blev brugt for at bringe jøderne i sikkerhed på den anden side af Øresund. Og det var ikke småpenge, der skiftede hænder. Omtrent 250 millioner nutidskroner anslår Hjortsø.

Annonce

En stor del af de penge gik til fiskerne, analyserer forfatteren sig frem til. Der er intet nyt i, at fiskerne tog sig godt betalt. Det har man sådan set vidst siden den første sejlads. Det samlede beløbs størrelse er for de indviede heller ikke overraskende. Det forbløffende ved hele sagen er de fiskere, som tydeligvis tjente store summer på transporterne. Der var tale om en gennemsnitspris på mere end 20.000 nutidskroner, og det betød, at man med en større fiskekutter kunne tjene op mod en halv million på en enkelt transport.

Der er også eksempler på familier, som har betalt ganske uhyrlige beløb - hundredtusindvis af nutidskroner - for blot fire personer. I de første dage var der ikke mange fiskere til at sejle, men efterhånden som der kom flere fiskere, faldt prisen markant, skriver Hjortsø.

Thomas Hjortsø går journalistisk til værks i sin undersøgelse. Han har interviewet flygtninge og modstandsfolk, og det store scoop er, at han har fundet frem til en fisker, som rent faktisk gerne vil udtale sig.

Langt de fleste fiskere er naturligvis ikke længere i live, og kun meget få har villet sige noget om transporten og de mange penge. Som forfatteren gør opmærksom på, fordi fiskerne frygtede en efterregning fra Skat lige så meget, som de frygtede løftede pegefingre.

I løbet af bogen opruller Hjortsø ganske fint historien om flugten. Der bliver fortalt om de afgørende begivenheder op til flugten, og disse bliver krydret med personlige beretninger fra vidner, som på trods af alderdommen kan huske de afgørende dage. Jøderne bliver gjort til ofre for ågerkarle, og nogle fiskere bliver gjort til skurke. Heltene i bogen er modstandsbevægelsen og de fiskere, der sejlede for småpenge. Men Hjortsø husker også at fortælle, at ingen jøder blev efterladt, omend han også har fundet eksempler på aldeles brodne kar blandt fiskerne.

Sandheden om flugten skal frem i lyset. Der er ingen grund til tabuisering, men det er vigtigt at have nuancerne med, og de er ikke rigtig til stede i bogen. Ærindet er at vise nogle fiskeres mangel på storsind. Alt for ukritisk benytter Hjortsø kilder, som belyser, at det ikke var farligt for fiskerne at transportere jøder til Sverige. Alt er relativt. Ved at have inddraget anden litteratur, der omhandler sænkninger i danske farvande, kunne Hjortsø have læst sig frem til, at 31 fiskekuttere sank, efter at de var stødt på miner alene i 1943. Mange fiskeres liv gik derved tabt. Risikoen var reel og til at tage at føle på i alle fiskerlejerne. Som modstandsmanden Jørgen Kieler beretter om i bogen, vidste man, at mennesker blev straffet med døden, hvis de hjalp flygtende jøder.

I det hele taget kommer bogen til at virke ufærdig. Hjortsø har villet for meget. Lidt om antisemitisme, lidt om hjemkomsten og så videre. Det er sådan set fint nok, men man sidder alligevel tilbage med en følelse af, at emnerne ikke får den opmærksomhed, de fortjener. Al den nødvendige litteratur er slet ikke inddraget i tilstrækkeligt omfang.

Stilen er den journalistisk undersøgende - ikke den historieanalytiske. Det er ærgerligt, for bogen er både interessant og nødvendig, hvis man vil forstå omfanget af jødernes flugt. Det skal også nævnes, at denne anmelders udgave er støvsuget for fotografier. Kun billedteksterne står på de tomme sider. En klar fejl, som købere skal være opmærksomme på.

Hvis man anlægger et mere materialistisk historiesyn, så handlede det vel i bund og grund om, at arbejderklassen fik mulighed for at få deres bid af kagen. De blev for en kort bemærkning budt indenfor, og ganske opportunistisk sagde de ja tak. Er det usympatisk? Tja, men trods alt menneskeligt, når der nu bliver viftet med pengesedler foran næsen på en. De så velsagtens en mulighed for endelig at vinde i lotteriet, efter at de i årevis havde kæmpet for dagen og vejen. Kan man fortænke dem i at handle til egen vinding?

Og når det er sagt, bør det aldrig blive underkendt, at de gjorde det rigtige. De reddede menneskeliv, og selvom historikere nu har fundet beviser for, at redningsaktionen var relativt ufarlig, bør det ikke rokke ved, at der blev løbet en risiko. Fiskerne kunne ikke, i hvert fald i begyndelsen, hvor prisen for en overfart var højest, ane, om tyskerne ville se halvvejs igennem fingrene med flugten. Dertil kommer minerne. Fiskere døde også i forbindelse med flugten.

Besættelsen handlede om ren og skær overlevelse for de fleste. Langtfra alle var unge idealister. Når der kunne tjenes penge, gjorde man det med en selvfølgelighed. Ingen sætter vel heller spørgsmålstegn ved de penge, taxichaufførerne tjente ved at køre med jøder til havnene? En psykologisk teoretisk ramme ville have klædt bogen.

Lad os heller ikke glemme alle de andre. Det mere ubestemmelige netværk. Modstandsfolkene, værterne, som åbnede deres hjem for flygtningene, og de mange andre, som fulgte jøderne det sidste stykke vej til Sverige. Fiskernes rolle er central og lad nu være med at forfølge de mange, som ikke nødvendigvis scorede den store gevinst. Lad dem hvile i fred, også selvom et par pengegriske fiskere dermed går fri. Som mange overlevende heldigvis også siger i bogen, var der tale om den største humanistiske aktion i Danmarks historie. Prisen var høj, men deres liv var prisen værd.

kultur@k.dk

Thomas Hjortsø: Den dyre flugt. Pengenes strøm under redningen af de danske jøder i 1943. 286 sider. 249 kroner. People's Press.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock