Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Sudans kristne får en særlig juletid til din ven.
Sudans kristne får en særlig juletid
Der er valg undervejs i Sudan. Og det kan betyde bedre tider for landets kristne.
- REUTERS/Mohamed Nureldin Abdallah/Scanpix.
Landet Sudan står over for en folkeafstemning, der kan betyde omdannelse af landets sydlige del til en ny stat med religionsfrihed og dermed bedre kår for landets hårdt plagede kristne mindretal
Danske kirker gør i denne advents- og juletid klar til den store julefejring, hvor der vil blive sunget om "fred på jord, fryd på jord – Jesusbarnet blandt os bor". I andre lande synger man ikke Ingemann, og det er heller ikke just ydre fred og fryd, alle verdens kristne oplever.
Den seneste tid har som omtalt her i avisen bragt mange meldinger om forfølgelser af kristne, sådan som det foregår i over 100 af verdens lande. En konference om emnet fandt sted i Europa-Parlamentet i oktober. Senest har medierne fortalt om massakren på en menighed i Bagdad og om en dødsdømt kristen kvinde i Pakistan. I landet Sudan er der i årevis foregået grove overgreb på det kristne mindretal, men netop nu er der tegn på, at det lysner.
Annonce
Sudan har traditionelt ikke fået særlig megen opmærksomhed i Danmark, selvom det er Afrikas største land i udstrækning. Vi har ikke haft missionærer der; selv Sudanmissionen, som i dag hedder "Mission Afrika", har trods navnet aldrig arbejdet der. Den humanitære katastrofe i landet blev i 2009 i danske medier også kun omtalt 98 gange, mens Robinson-ekspeditionen blev omtalt 4372 gange. De mange, der i 2010 har set Susanne Biers film "Hævnen", har dog fået et rystende indtryk af forholdene dernede. Faktisk arbejder en del danske nødhjælpsorganisationer i Sudan: Folkekirkens Nødhjælp gør en indsats for at skaffe hjælp til de akut trængende, rydde miner og arbejde for varig fred og retfærdighed. En række andre kirkelige og humanitære organisationer fra Adventistkirkens nødhjælpsarbejde over Læger uden Grænser til Røde Kors er på tilsvarende måder aktive.
Den seneste tid har som omtalt her i avisen bragt mange meldinger om forfølgelser af kristne, sådan som det foregår i over 100 af verdens lande. En konference om emnet fandt sted i Europa-Parlamentet i oktober. Senest har medierne fortalt om massakren på en menighed i Bagdad og om en dødsdømt kristen kvinde i Pakistan. I landet Sudan er der i årevis foregået grove overgreb på det kristne mindretal, men netop nu er der tegn på, at det lysner.
Forsøgene på islamisering af Sudan bærer en stor del af skylden for årtiers borgerkrige, folkemord og hungersnød. Sudan er præget af den samme opdeling som andre afrikanske lande: et arabisk-muslimsk domineret nord og en sort befolkning i syd præget af kristendom eller traditionel afrikansk religion. Af de 41 millioner sudanesere lever 80 procent i nord. I religiøs henseende er det svært at få overblik.
Det amerikanske udenrigsministerium anslår, at 60 procent tilhører islam, der dominerer i nord, 10 procent praktiserer traditionel religion, mens cirka 5 procent er kristne. De sidste 25 procent anslås at praktisere en blanding af islam og kristendom samt forskellige lokale religioner. Det giver en usikkerhed, hvorfor man kan se andre statistikker tale om 17 procent eller 23 procent kristne i landet. Landets to dominerende kristne konfessioner hævder selv, at 6 millioner skal være døbte katolikker, og at 5 millioner døbte skal være døbt i den anglikanske kirke.
I disse dage gør Sydsudans befolkning sig klar til den folkeafstemning om selvstændighed, der blev stillet i udsigt for den sydlige del af landet ved våbenhvilen i 2005. Måske opstår et nyt land på verdenskortet. Hvis ellers afstemningen bliver afholdt og respekteret. Det er ingen selvfølge, for man strides blandt andet om det olierige Abyei-område.
Det forventes, at Sydsudan vil gå ind for uafhængighed, og at det nye land vil blive en sekular statsdannelse med religionsfrihed. Befrielsesbevægelsen i syd får ikke kun støtte fra kristne, men også fra muslimske oppositionsgrupper.
I resten af verden har politiske og kirkelige ledere øjnene rettet mod Sudan. På det nylige topmøde drøftede Nato og EU forholdene i Sudan. USA prøver med en gulerod: Hvis Khartoum anerkender afstemningen, vil Sudan blive slettet fra dets terrorliste.
Romersk-katolske biskop-per i Afrika har opfordret til 101 dages bøn frem mod afstemningen i januar. Kirkernes Verdensråd arbejder ad diplomatisk vej for at sikre afstemningen og fredelig sameksistens bagefter. Evangelisk Alliance, der repræsenterer konservativt-evangelikale kristne, har på verdensplan udråbt 5. decem- ber til en bededag for Sudan.
I årevis har det givet mest mening for de kristne i Sudan at synge med Hostrup om "julebudet til dem, der græde?". Måske vil den kommende tids begivenheder lægge grunden til, at de engang også vil kunne synge som vi om "fred på jord, fryd på jord".
kirke@k.dk
Kristeligt Dagblad bringer hver uge en aktuel analyse af tendenser og begivenheder i troens og kirkens verden. Kurt E. Larsen er ph.d. og lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Århus.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
