Nye pensionsregler rammer psykisk syge

Allerede inden regeringen i dag præsenterer sit forslag om strammere regler for førtidspension, lyder der kritik. Ændringerne risikerer at forværre livet for det stigende antal unge, som tildeles en førtidspension, fordi de er psykisk syge, siger Lægeforeningen og Rådet for Socialt Udsatte.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) lægger med udspillet op til en reform af førtidspensionen og mulighederne for at få et fleksjob. Dermed følger regeringen Arbejdsmarkedskommissionens forslag om, at unge under 40 år med nedsat arbejdsevne skal ind i et udviklingsforløb, der skal afklare, om de i stedet kan klare et almindeligt job eller et fleksjob. Kun hvis der ikke er andre muligheder, skal de have førtidspension.

De nye udviklingsforløb skal bremse tilgangen til førtidspension, som sammen med fleksjobordningen er langt mere populær, end partierne bag førtidspensionsreformen fra 1993 nogensinde havde forestillet sig. Blandt andet har det vist sig, at overraskende mange unge med en psykisk lidelse som hoveddiagnose ender på førtidspension.

Men den gruppe hjælpes ikke ved at fjerne førtidspensionen, advarer Lægeforeningen. Deres depressioner, angst og psykoser forsvinder kun, hvis de sikres behandling, og det kan de psykiatriske afdelinger med lange ventelister ikke levere i dag.

"Det skal der rettes op på, og det kræver ressourcer. Ellers kan jeg ikke se, hvordan de yngste førtidspensionister skal kunne komme tilbage i arbejde," siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.

Foruden lange ventelister peger han på, at de psykiatriske afdelinger ofte må udskrive patienterne, før de er klar til det.

Også i Rådet for Socialt Udsatte er formand Jann Sjursen bekymret på vegne af de mest sårbare, herunder de psykisk syges:

"For dem er det meget vigtigt at få ro omkring deres situation. Når der i stedet skabes usikkerhed om deres forsørgelsesgrundlag, risikerer deres liv at gå i baglås," siger Jann Sjursen.

Rådet ser hellere, at både personer under og over 40 år kommer på en femårig rehabiliteringsydelse, hvis kommunerne ikke skønner, at deres situation er så alvorlig, at de skal have en førtidspension.

"Det vil give mulighed for at få afprøvet, om det er muligt at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Fem år er tilstrækkelig tid til, at folk ikke bliver stressede over, om de kvalificerer sig til den ene eller den anden ydelse," siger Jann Sjursen.

/ritzau/