Præster har udsigt til flere konflikter

Præstestanden kan forvente at få flere klagesager fremover.

"Vi lever i et samfund præget af stor klagelyst, og det rammer også præsterne, som skal balancere mellem opfyldelsen af individuelle krav fra folk og hensynet til menighedsfællesskabet," forklarer retsteolog og ekspert i kirkeret Kristine Garde.

Samtidig spiller det i høj grad ind, at nutidens menighedsråd er blevet mere "myndige", og at der med de seneste tiltag i menighedsrådsloven i dag stilles større krav til dem om at få det kirkelige liv i sognene til at fungere.

"Formålsparagraffen i menighedsrådsloven understreger nødvendigheden af, at menighedsrådet lægger mere vægt på et velfungerede samarbejde med præsten om sognets kirkelige profil, " anfører Kristine Garde.

Ifølge en opgørelse over de præstesager, Kristeligt Dagblad har kendskab til, er 15 præster i folkekirken blevet fyret i årene fra 1932 til nu.

"Antallet understreger, hvor forholdsvis sjældent man griber til den løsning. Til gengæld får sagerne ofte en kolossal omtale, når de finder sted," kommenterer kirkeretsekspert, tidligere lektor Jørgen Stenbæk.

Dette har i høj grad været tilfældet for de fire præstesager, hvis hovedpersoner, Kristeligt Dagblad har talt med i serien "Hvor blev de af?" om livet efter konflikten. Den ene af sagerne endte med, at præsten - Tom Møller Jensen - selv valgte at gå, mens de tre øvrige resulterede i fyringer: Inge-Lise Wagner i 1988, Kjeld Burgby i 1992 og Bent Feldbæk i 1996.