Vækst kræver grønne løsninger

Den kendsgerning, at landene er unge økonomier, hjælper dem også et stykke på vej, mener Peter Neder- gaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

"Det er meget dynamiske lande, som er i en vækstfase, hvor de hele tiden foretager nye investeringer. Og når man investerer i ny teknologi, vil den ofte automatisk være mere energirigtig," siger han.

Han peger på, at landene nu blot mangler at lade resten af verden kigge sig i kortene. Især Kina nægter at indgå bindende aftaler om nedskæringer i landets energiforbrug, som kan kontrolleres af en uafhængig international instans.

"Hvis landene gør så meget for klimaet, burde det jo ikke være noget problem at åbne sine døre," siger Peter Nedergaard.

Klimamedarbejder i Verdensnaturfonden John Nordbo mener, at bolden ligger hos Vesten. Han peger på, at de rige lande har meget svært ved at anerkende, hvor store fremskridt der faktisk sker i de vækstlande.

"Det logiske ville være, at Vesten greb chancen for at lave nogle virkelig progressive aftaler, nu hvor det er åbenlyst, hvor stor interesse der er for klimaspørgsmålet i lande som Kina, Indien med flere. Men det er der ingen af de rige lande, der er villige til. De bliver bare ved med at kræve, at de andre skal flytte sig – selvom det er sket for længst."

Jens Ladefoged Mortensen, lektor i international politik ved Københavns Universitet, er lidt mere optimistisk. Han vurderer, at der tegner sig et nyt strategisk partnerskab mellem vækstlandene og EU, fordi begge parter kan se fordelen ved at udvikle grønne økonomier.

"Tiden er ikke til at lave aftaler om faste kvoter og nedskæringer, men man kan måske lave noget praktisk samarbejde, som får en effekt," siger han.

upoulsen@k.dk