Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kirkelukninger er nødvendige til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkelukninger er nødvendige

Brorsons Kirke på Nørrebro er en af de kirker, der er lukningstruet

- Leif Tuxen

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Det er fantasiløst at lade kirkerne fortsætte, som om alt var uforandret, skriver Inge Lise Pedersen, formand for stiftsrådet i København og for Landsforeningen af Menighedsråd

JAN LINDHARDT mener i sin klumme, "Kirkeligt set", fredag den 26. november, at det er udtryk for fantasiløshed, når man vil lukke kirker i København. I stedet skal vi tænke stort og arrangere gadefester over de kirkelige højtider.

LÆS OGSÅ: Fantasiløse kirkelukninger

Det er muligvis også et udtryk for min fantasiløshed, men jeg vil alligevel nævne, at befolkningstallet (altså ikke medlemstallet) i København er gået ned med 297.000 siden 1950?erne, og at der desuden er sket ændringer i befolkningssammensætningen der betyder, at selv uden udmeldelser og vigende dåbsprocent ville der være cirka 400.000 færre folkekirkemedlemmer, end der var i 1950?erne.

I den tid er der lukket to kirker (Christiansborg Slotskirke og Sjælør Kirke). Jamen pastoraterne er jo på 5000 i snit. Jo tak, men otte pastorater har under 2000 medlemmer, og flere af pastoraterne har to kirker, to af dem endda tre kirker i brug. Antallet af kirker er altså betydeligt større end antallet af pastorater.

Annonce
Og så er de meget skævt fordelt. På Vesterbro er der således otte kirker til 22.000 medlemmer. Jeg synes, det er fantasiløst at fortsætte, som om alt var uforandret. Og hvor skal vi få pengene fra til alle de fantasifulde initiativer?

Højere kirkeskat, foreslås det. Igen kommer min fantasi til kort. Jeg kan nemlig ikke forestille mig, at man vil acceptere en væsentlig stigning i kirkeskatten, når vi samtidig må fortælle at den skal gå til at finansiere, at alle kirker fortsat holdes i fuld sognekirkelig drift, også de steder, hvor personalet er større end menigheden.

I 2009 KOSTEDE det allerbilligste af de små sogne 2,3 milloner kroner i driftsudgifter (hvortil kommer præsteløn og anlægsudgifter), og typisk ligger driftsbudgettet på cirka tre millioner kroner pr. kirke. Det er immervæk en klat penge, hvis søndagsmenigheden kan tælles på én hånd. Er det overhovedet ansvarlig økonomiforvaltning at opretholde en sådan enhed år ud og år ind?

For at kunne tænke stort må der frigøres ressourcer, hvad enten der skal laves gadefester eller satses massivt på at opbygge relationer til de "passive medlemmer af foreningen", når nu undersøgelser i vore nabolande viser, at den mest afgørende enkeltfaktor for et positivt forhold til tro og kirke er netop relationer, ikke gudstjenesteantal.

KIRKELUKNING er ikke udtryk for, at aktivitetsniveauet daler, men derimod for en bevidsthed om, at folkekirken skal være til stede på andre måder end som et sted, hvor der er gudstjeneste søndag formiddag, og det kræver, at der kan flyttes ressourcer.

Og jeg kan i øvrigt hilse fra stiftsrådet og sige til alle de velmenende kommentatorer til den københavnske situation, at vi hellere end gerne vil tale om indhold i stedet for strukturer, men det forudsætter, at der hos de besluttende myndigheder er vilje til at støtte de nødvendige strukturændringer.

Som det er for tiden, betyder en uhensigtsmæssig sognestruktur i København, at ressourcerne bindes til at opretholde et gudstjenesteberedskab, som er dimensioneret til op mod en halv millon flere folkekirkemedlemmer, end vi har i dag.

Inge Lise Pedersen er formand for stiftsrådet i København og for Landsforeningen af Menighedsråd
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Den låste dør!

nobody knew, publiceret d.02/12 11:15 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkelukninger er nødvendige
Vi taler om helligdomme og Utterslev kirke var på frimærkerne!
Del Link

Den låste dør!

nobody knew, publiceret d.02/12 11:15 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkelukninger er nødvendige
Vi taler om helligdomme og Utterslev kirke var på frimærkerne!
Del Link

Åbn hellere nogle flere kirker

Tænk nu efter, publiceret d.02/12 22:45 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirkelukninger er nødvendige
det er nok på høje tid at få kirkerne fyldt op.

Det ser ikke ud til at vi klarer det så godt uden,
vi hører at der er er mange fattige der kommer ud af vores samfund,
vi hører at der er mange der mister under finanskrisen
vi hører at der er mange der ikke tør forlade døren ulåst mere
og sådan kunne listen blive ved................

Vejen sandheden og livet er og bliver Jesus, der er ikke andre veje.

hav en rigtig god dag........................
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​