Med Sigurd Barrett er det ikke kun fest og ballade, for der er tanker bag galskaben. Det kan man forvisse sig om i bogen "Vores børn skal have det bedste", som han har skrevet i forbindelse med modtagelsen af DR?s Rosenkjærpris i 2009. --
- Malene Korsgaard Lauritsen.
Birgitte Stoklund Larsen |
2. december 2010
Sigurd Barrett vil have forældre til at arbejde med på børnenes - og familiens - kulturelle dannelse
Der er næppe mange børn i Danmark, der ikke kender Sigurd Barrett, manden bag "Sigurds Bjørnetime", "Sigurd og Symfoniorkestret" med mere. De både kender og elsker ham.
Og mange forældre og bedsteforældre gør sikkert det samme - men det rødternede jakkesæt sidder ikke på en mand, der kun er fest og ballade, der er tanker bag galskaben. Det kan man forvisse sig om i bogen "Vores børn skal have det bedste", som Sigurd Barrett har skrevet i forbindelse med modtagelsen af DR's Rosenkjærpris i 2009.
Der er mange bøger, der kunne bære denne titel - ja, faktisk er der vel ikke den bog om børn og børneopdragelse, hvor forfatteren ikke vil det sådan: "Vores børn skal have det bedste". Det enestående ved Sigurd Barretts bog er, at den handler om kultur, om ånd og dannelse. Og sådan en bog er der brug for. Lige så bevidste mange forældre er om, hvad deres børn skal spise - lige så bevidstløse er de/vi, når det gælder børns kulturelle og åndelige dannelse i familien. Devisen er, at bare der er ro på bagsædet, så er det godt. Det er det ikke, siger Sigurd – og han har jo ret.
Sigurd Barrett er far til fem og indehaver af et fjernsyn, der står i gangen, men hives ind i stuen, hvis der er nogen, der virkelig vil se et eller andet. Sigurd - vi har været på fornavn med ham siden Bjørnetimen, så hvorfor ikke også nu? - har i det hele taget et skeptisk øje i forhold til det, man kunne kalde "elektronisk opdragelse". Idealet er offline og til gengæld nærvær og ingen mobilsnak, når der er børn i farvandet. Og han er fuld af gode ideer og råd til, hvordan man kan gøre en indsats for at højne familiens kulturelle niveau - til glæde for både børn og voksne.
En smal sag, kunne man mene, for en konservatorieuddannet formidler af Guds nåde - men hvad med os andre? Sigurd lader det ikke blive ved musikken, men prøver sin egen medicin og tager familien med på Nationalmuseet. Succes! Det lykkes ham faktisk at slippe af sted med at give nogle tips, så man ser det for sig, dannelsen derhjemme, uden at familiens voksne reduceres til stuepædagoger efter SFO-lukketid. Forældre er forældre, og det får de lov at blive ved med at være hos Sigurd. Han falder aldrig rigtigt i suppen af bedreviden, fordi han hele tiden ærligt medreflekterer, hvad han selv gør og ikke gør.
Et særligt afsnit handler om tro. Sigurd er vokset op med sang og musik og et fadervor ved godnattid, men at andre ikke har et helt så naturligt forhold til det med Gud fandt han ud af i forbindelse med et interview i en af formiddagsaviserne, hvor det blev slået stort op, at Sigurd tror på Gud - som om det var noget meget eksotisk. Siden har Sigurd fortalt bibelhistorier i bogform og i den forbindelse tænkt også voksent om troen - så det er oplagt og velanbragt i sammenhængen med et kapitel også om børn og tro.
Så altså: Giv denne bog til forældre, der vil deres børn det bedste, og som ikke bare vil have ro på bagsædet, men gerne vil indtage verden og kulturen sammen med deres børn.
kultur@k.dkSigurd Barrett: Vores børn skal have det bedste. En bog om at opleve sammen med børn. 208 sider. 250 kroner. Politikens Forlag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad