Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen EU's afdæmpede præsident til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU’s afdæmpede præsident

Efter et år som formand for Det Europæiske Råd varierer Herman Van Rompuys skudsmål kraftigt, alt efter hvem man spørger. --

- Thierry Suzan/EPA/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Det er nu et år siden, Herman Van Rompuy blev den første formand for Det Europæiske Råd. Et år, der har kastet unionen ud i krise på krise, samtidig med at den belgiske politiker har skullet opfinde sin egen stilling

For et år siden var det de færreste af de 500 millioner EU-borgere, der vidste, hvem Herman Van Rompuy var – og sådan er det mere eller mindre endnu. Når så få er på fornavn med formanden for Det Europæiske Råd, så handler det måske om, at den afdæmpede 63-årige belgier så tydeligt foretrækker bagscenen frem for rampelyset.

Eller fordi der stadig ikke rigtig er nogen, der ved, hvad man skal stille op med den funktion, der blev skabt med Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december sidste år, og som i daglig Bruxelles-jargon gik under titlen "præsidenten".

Hotshots som den tidligere britiske premierminister Tony Blair var blevet tippet til posten. I stedet faldt valget på den mest anonyme fællesnævner, som de andre EU-ledere kunne blive enige om. Den siddende belgiske statsminister, der trak overskrifter som Herman Hvem?, Rompy-Pompy og Haiku-Herman på grund af hans forkærlighed for den korte japanske digtform, som han udgiver både på sin personlige blog og i bogform.

Annonce
Hans første år på pinden har været lidt af et annus horribilis for EU-samarbejdet, der stadig er i gang med at rode sig ud af en situation, der truer lande med statsbankerot og eurozonen med at knække midt over. Samtidig har Herman Achille Van Rompuy, som hans fulde navn lyder, selv skullet finde ud af at få noget meningsfuldt ud af en jobbeskrivelse, der lyder på, at han skal sidde for bordenden, når EU?s stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles, men ikke så frygtelig meget mere.

Hans skudsmål i Bruxelles efter det første år varierer da også kraftigt, efter hvem man spørger. Nogle beskylder ham for at være lidet mere end en sekretær for de 27 regeringschefer, og en notorisk vred britisk EU-parlamentariker har sagt, at han har lige så meget personlighed som en fugtig karklud. Mens andre holder på, at Van Rompuys underspillede facon født ud af mange års konsensuspolitik i landet, der er kendt for altid at finde frem til et "compromis à la belge", der kan samle ellers rygende uenige parter omkring det mindst ringe resultat, er som skabt til at finde enighed i en union af 27 meget forskellige lande.

I det private er han gift og far til fire voksne børn. Han er af flamsk familie, men født og opvokset i det fransktalende Bruxelles. Og som klassisk tegn på, at han omfavner alle dele af det splittede land, har han det med at skifte mellem fransk, hollandsk og engelsk under sine offentlige optrædener. Og han joker med, at familiens tosprogede hund både går under sit franske navn, Louis, og det hollandske Lodewijk.

Van Rompuy er kendt for at være meget troende katolik og holder af at tilbringe tid i et kloster i det flamske Affligem. Han er alle dage blevet anset for at være moralens vogter i Belgiens politiske liv og har sammen med sin bror, Erik Van Rompuy, der også er aktiv i det kristendemokratiske CD&V, optrådt på forsiden af et belgisk magasin under overskriften "Flanderens samvittighed".

Hans kristne ståsted betyder også, at han i sit tidligere politiske liv klart har taget afstand fra et tyrkisk medlemskab af unionen, som han mener vil underminere de universelle europæiske værdier med rod i kristendommen. Med sædvanlig underspillethed har han dog afvist kritikken af det udsagn med, at det ikke er op til ham, hvem der skal med i unionen.

"Min holdning er ikke relevant," var hans svar.

Spørgsmålet, om han selv er det, blafrer stadig lidt i vinden.

albrechtsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​