Europæiske myndigheder tager ofte for let på gravskændinger og hærværk mod religiøse bygninger. Og det er en farlig tendens, som kan føre til øget konflikt mellem trossamfund og etniske grupper, advarer Europarådets menneskeretskommissær, Thomas Hammarberg:

"Visse lande betragter gravskændinger og hærværk som simple drengestreger, der ikke behøver at blive genstand for tilbundsgående efterforskning. Men de tager fejl. Selvom gerningsmændene kan være vanskelige at identificere, bør man ikke skabe det indtryk, at det er omkostningsfrit at begå den slags overgreb. Uden virkelig efterforskning og straf risikerer man at skabe spændinger og et klima af angst og hævngerrighed mellem forskellige trossamfund."

Anledningen er en stribe skændinger af jødiske, muslimske, ortodokse og katolske grave den seneste tid i flere europæiske lande, deriblandt Tjekkiet, Frankrig, Polen, Rusland og Tyrkiet.

Et af de mest markante tilfælde er hærværket mod den polske modstandskvinde Irena Sendlerowas grav i den polske hovedstad, Warszawa. Sendlerowa reddede 2550 børn fra den jødiske ghetto under Anden Verdenskrig, og hendes gravsten blev dækket med antisemitisk graffiti i juli. Måneden efter blev 10 gravsten ødelagt på en muslimsk gravplads i Komotini i det nordøstlige Grækenland. I oktober blev 76 gravsten vandaliseret på den græsk-ortodokse kirkegård på den tyrkiske ø Gökceada. Og i Frankrig er der en gravskænding næsten hver anden dag.

Også Danmark hjemsøges af hærværk på landets kirkegårde. Det seneste tilfælde af hærværk gik ud over Balle Kirkegård ved Silkeborg, hvor 50 gravsten blev væltet og to ødelagt.