En flok ældre herrer står på to geledder. De har uniformer på, der viser, at de repræsenterer såvel hæren, som flyvevåbnet og flåden. På kommando sætter de i march fra vagtens kontor ved indgangen til Mindelunden i København og marcherer i takt hen til Store Gravfelt, hvor de lægger kranse ned. Trompetisten blæser en fanfare, og de ældre herrer tager kasketterne af de bare isser.
Befrielsen bliver hvert år markeret i Mindelunden, og interessen er voksende. Hvert år kommer der flere og flere mennesker for at markere de dage i maj, hvor Danmark blev frit efter fem års tysk besættelse. I torsdags, den 4. maj, deltog omkring 10.000 mennesker ved højtideligheden ved Store Gravfelt, hvor undervisnings- og kirkeminister Bertel Haarder (V) talte. Her var gamle modstandsfolk, politikere fra flere partier og almindelige danske familier i alle aldre, nogle med børn.
– Der er en øget bevidsthed omkring krigen og en større historisk interesse. Vi får flere og flere rundvisninger af skoleklasser og foreninger, siger Adam Vinten, der er vagt i Mindelunden.
I går var det så den 5. maj, og også her havde mange valgt at ligge turen forbi Mindelunden, hvor kendte personer som Kim Malthe-Bruun, Citronen og Flammen ligger begravet. Da de ældre soldater tager opstilling ved Store Gravfelt, trækker flokken af skoleelever, der er på besøg med deres lærere, hurtigt til side og lytter tavst. Her er ingen pjank eller mobiltelefoner, der ringer.
– Jeg forstår det ikke helt, men da trompeten spillede, syntes jeg, at det var trist og sørgeligt og blev lidt ked af det, siger en pige fra 6. klasse fra Dyssegårdsskolen, der ligger i nærheden, efter ceremonien.
Børnene i 6. C lærer i øjeblikket om Anden Verdenskrig i dansk. Flere af dem har desuden hørt om krigen fra deres bedsteforældre, og de synes, at det er spændene, men også uhyggeligt.
– Flere af dem, der ligger i gravfeltet, døde jo lige før, at krigen var forbi. Det er trist. Jeg tænker også, at det ikke må ske igen. Min far siger, at hvis der bliver en tredje verdenskrig, kommer den til at handle om olie, siger en anden af pigerne.
På græsplænen har 78-årige Henning Nielsen hevet kasketten af hovedet i respekt for de døde. Selv var han bare en stor dreng under krigen. Han var arbejdsdreng hos et bilværksted, indtil det blev sprunget i luften af sabotører. Men en af hans kammerater ligger i gravfeltet – han blev skudt af tyskerne i en godsvogn, der var ved at transportere ham til en koncentrationslejr.
– Jeg kommer altid i Mindelunden enten den 4. eller 5. maj af respekt for de gutter, der ligger derovre. De var med til, at vi reddede vores ansigt udadtil og vores ære, for de andre lande syntes jo, at vi var noget hurtige til at overgive os, siger Henning Nielsen.
I dagens anledning har han sit pæne tøj på, og har også fundet sin Christian den tiende medalje frem, som han og andre gik med under krigen for at genere tyskerne.
– Jeg er forbavset over, at der kommer så mange unge herud, men det er kun positivt, for de har godt af at vide, hvad de kommer af, siger Henning Nielsen, der nu alligevel tror, at nogle af traditionerne vil gå i glemmebogen i takt med, at der bliver færre, der selv har oplevet krigen. Og sandt er det da også, at de 30 mænd, der i år deltog i ceremonien fra gruppen Holger Danske, besluttede, at nu er det slut. De føler sig gamle og ønsker ikke længere at møde op i samlet flok i Mindelunden.
En anden trofast besøgende er Ida Ott Goren, der bor i nærheden. Også hun kommer altid i Mindelunden på befrielsesdagen og mindes den dag i 1945, hvor hun som gymnasiepige i 2. g oplevede krigens slutning.
– Vi har grund til at sige tak, for uden de mænd, der ligger her, havde vi andre ikke været her i dag, siger hun, før stemmen knækker.
Efter krigen mødte hun sin mand, som havde været frihedskæmper og siddet i Frøslevlejren under den sidste del af krigen.
– Jeg har levet med historien og har en klar erindring om det hele. Så sent som i går skrev jeg noget ned til mit barnebarn om det. Det er godt, at de unge ved noget om krigen, for det er vigtigt, at de får øjnene op for vores historie, siger Ida Ott Goren.
Det er 61 år siden, at Danmark blev befriet, mange fra dengang er døde, men interessen for historien lever.