|
5. maj 2006
Danskerne har fået øjnene op for religion i det offentlige rum, og religion som samtaleemne er blevet et hit, vurderer eksperter
Af Silke Bock
Danskerne taler langt mere om religion i dag, end de gjorde for 20-30 år siden. Dengang var der en blufærdighed i forhold til religion, som nu er væk. Det vurderer lektor i religionsociologi, Morten Warmind, Københavns Universitet, som får opbakning til synspunktet fra flere sider.
– Der er langt mere tale om religiøse emner nu end tidligere. Vi troede, at vi var ved at bevæge os ind i en ikke-religiøs tidsalder, men vi er blevet klogere. Religion er blevet et offentligt anliggende, fordi religion er med til at stabilisere et samfund, siger Povl Götke, lektor i kristendom ved Syddansk Universitet i Odense. Han henviser blandt andre til statsledere som Tony Blair, George Bush og Vladimir Putin, der åbent bekender sig til deres tro. Det gør de ifølge Povl Götke, fordi de vil knytte deres politiske projekt sammen med en religiøsitet.
– Desuden har vi i en tid ikke haft blik for at se kristendommen i Danmark, fordi den er overalt, men i mødet med islam bliver religion mere synlig, fordi islam stikker ud, siger han.
Peter Damgaard-Hansen er psykolog og indehaver af Center for Integreret Psykologi. Han har ofte beskæftiget sig med religiøsitet hos sine patienter og mener, at det i dag er blevet et modefænomen at tale om religion.
– I gamle dage diskuterede man marxisme og socialisme, og i dag diskuterer man religion. Det er der to grunde til: Dels kan man føle, at man er engageret i åndelige spørgsmål, og samtidig kan man undgå et personligt engagement, der kræver, at man bekender sig til en religion, siger han.
Dermed betyder danskernes lyst til at diskutere det religiøse ifølge Peter Dam- gaard-Hansen ikke, at den inderste, personlige tro bliver udleveret ved middagsselskaber.
– Når man intellektualiserer religiøse spørgsmål, skaber man samtidig afstand. De inderste trosspørgsmål, tror jeg stadig, der er blufærdighed omkring, siger han.
bock@kristeligt-dagblad.dk