Storpolitiske lækkerier

Navnet WikiLeaks er i alle nyhedsmedier. I hundredetusindvis af dokumenter fra det globale, storpolitiske diplomati lækkes, så journalister i enormt antal kan kaste sig over hidtil fortroligt og hemmeligholdt stof. Det er australieren Julian Assange, der med det formål at skabe større åbenhed om USA's udenrigspolitik, har udviklet netværk og teknik til lækager i megaformat. Det systematiske lækkeri af dokumenter sker på hjemmesiden WikiLeaks.

Wiki er det moderne ord og navn for en hjemmeside, hvor man ved hjælp af en browser kan oprette og vedligeholde webdokumenter og websider. En wiki kan bruges af mange samtidig og i dette tilfælde altså til at samle og distribuere dokumenter, der er lækket fra primært amerikansk diplomati. Det engelske to leak betyder at lække, så heraf navnet WikiLeaks.

Mens ordet wiki endnu ikke er optaget i danske ordbøger, så er en browser ankommet og optaget. Det dateres i dansk brug fra 1993 og kommer som de fleste computerrelaterede ord fra engelsk, hvor browser er en afledning af verbet to browse, der betyder at græsse, hvis man er en hest, nippe til noget eller at gennemblade for eksempel en bog.

I dag betyder browser et edb-program, som anvendes til at orientere sig eller sortere i større datamængder, for eksempel hjemmesider på internettet.

Alle disse moderne, nyorienterende ord som web, browser, wiki med videre trives side om side med de gamle, for lækage eller læk, der nu blot i globalt computersprog hedder leaks, er gode gamle ord. Når noget springer læk, så går der hul. Ordet er kommet ind i dansk ad søvejen så at sige, for det kommer af det nederlandske lek, der betyder utæt, og det kom til Danmark i renæssancen sammen med de nederlandske flådefartøjer og med den påvirkning, der i øvrigt på Christian IV?s tid kom fra Holland.