Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Storpolitiske lækkerier til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storpolitiske lækkerier

Kommenter Hold mig opdateret

Hvad gemmer sig bag navnet WikiLeaks, som er blevet berømt og berygtet for sine lækager? Lektor Johannes Nørregaard Frandsen giver en forklaring

Navnet WikiLeaks er i alle nyhedsmedier. I hundredetusindvis af dokumenter fra det globale, storpolitiske diplomati lækkes, så journalister i enormt antal kan kaste sig over hidtil fortroligt og hemmeligholdt stof. Det er australieren Julian Assange, der med det formål at skabe større åbenhed om USA's udenrigspolitik, har udviklet netværk og teknik til lækager i megaformat. Det systematiske lækkeri af dokumenter sker på hjemmesiden WikiLeaks.

Wiki er det moderne ord og navn for en hjemmeside, hvor man ved hjælp af en browser kan oprette og vedligeholde webdokumenter og websider. En wiki kan bruges af mange samtidig og i dette tilfælde altså til at samle og distribuere dokumenter, der er lækket fra primært amerikansk diplomati. Det engelske to leak betyder at lække, så heraf navnet WikiLeaks.

Mens ordet wiki endnu ikke er optaget i danske ordbøger, så er en browser ankommet og optaget. Det dateres i dansk brug fra 1993 og kommer som de fleste computerrelaterede ord fra engelsk, hvor browser er en afledning af verbet to browse, der betyder at græsse, hvis man er en hest, nippe til noget eller at gennemblade for eksempel en bog.

I dag betyder browser et edb-program, som anvendes til at orientere sig eller sortere i større datamængder, for eksempel hjemmesider på internettet.

Annonce
Alle disse moderne, nyorienterende ord som web, browser, wiki med videre trives side om side med de gamle, for lækage eller læk, der nu blot i globalt computersprog hedder leaks, er gode gamle ord. Når noget springer læk, så går der hul. Ordet er kommet ind i dansk ad søvejen så at sige, for det kommer af det nederlandske lek, der betyder utæt, og det kom til Danmark i renæssancen sammen med de nederlandske flådefartøjer og med den påvirkning, der i øvrigt på Christian IV?s tid kom fra Holland.

Ordet lækage er et gedigent dansk ord i dag, som egentlig lyder lidt fremmedartet. Det er jo ikke navnet på en konditors bagværk, men udtales med det, der hedder en fransk afledningsendelse eller sagt på en anden måde: hvislende.

Ordet lækage, fra nederlandsk lekkage, har indtil for nylig været primært knyttet til skibs- og søfartssprog. Skibe kunne have en lækage, mens det ville være mere kluntet at sige, at en tønde på land kunne have en lækage. Den var der bare hul i!

I dag er ordet dog gået i land, eller måske i luften, og i høj grad blevet journalist- og politikersprog, hvis det da ikke snarere er en slags spionsprog. Lækager er spændende, som spindoktorer er det. Politik opfattes i højere og højere grad som en gigantisk kriminalroman med helte og skurke, lækager og spin, taktik og strategi, mens politikkens grundkerner i værdier og ideologi er langt væk, ja, næsten sprunget læk! Da politik blev en spionroman, opstod behovet for nye ord og ordbilleder, herunder sømandssprog, sportsudtryk, krigsudtryk med videre.

WikiLeaks er en fantastisk teknologi, der gør lækager i stor stil mulige. Om international politik flyder værre eller bedre af det, vil jeg overlade til andre at afgøre, men i navnet krydses et gammelt søfartsudtryk med supermoderne it-sprog. Det er da et sprogligt lækkeri.

sprog@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​