Nye tiltag skal beskytte svenske jøder

Det har betydet, at sager om tilråb som "jødehore, længe leve Hamas og heil Hitler" er blevet afvist. En hændelse i oktober, hvor 20 jødiske børn på lejrskole blev vækket om natten af en gruppe teenagere, som smed æg på huset og råbte "jødedjævle, I skal gasses", blev kategoriseret som drengestreger, fordi teenagerne var under den kriminelle lavalder.

At loven ikke er effektiv, medgiver politiet også. Skånes særlige koordinator for hadforbrydelser, Susanne Gosenius, er bekymret over, at den jødiske forsamling i Helsingborg finder det nødvendigt at have vagter på til deres gudstjenester, og at det bliver legitimt for nogen at lade Israels bombninger af palæstinensere gå ud over Malmøs jøder. Hun mener, at en del af løsningen ligger i bedre uddannelse for politiet.

"Politiet får ikke altid spurgt til den forulempedes religiøse baggrund, og derfor bliver forbrydelsen nogle gange anmeldt som regulær racisme. Vi skal blive bedre til at undersøge sagerne til bunds, så de hårdere straffe i loven om hadforbrydelser kan tages i brug."

Susanne Gosenius mener, at der gemmer sig mørketal i statistikkerne, for selvom antallet af antisemitiske episoder er faldet fra 81 sager i 2009 til 25 i 2010, kan det være et udtryk for, at mange sager bliver arkiveret forkert. Derfor bliver alle politibetjente i Skåne nu undervist i, hvordan hadforbrydelser skelnes fra andre forbrydelser.

29 procent af Malmøs indbyggere er født uden for Sverige, og byens udfordringer med antisemitisme har længe været et kendt problem. Björn Lagerbäck er dog stadig fortrøstningsfuld og tror, at der kan blive skabt forståelse mellem grupperne, eksempelvis mellem muslimer og jøder.

"Vi er 124 forskellige nationaliteter i Malmø, og vi bliver nødt til at få det til at fungere. For hvis ikke vi kan, hvem kan så?".

barslev@k.dk