Svigerdatter med kontaktproblemer

Kan vi gøre noget for at hjælpe hende? Vi er så bange for, at hendes måde at opføre sig på kan komme til at gå ud over barnet. Det går jo allerede ud over hendes forhold til os som bedsteforældre.

Venlig hilsen

Bedstemor

Kære Bedstemor

Tak for dit brev. Det er om noget en stor sorg at opleve, at man ikke kan opnå en god og afslappet kontakt med dem, man allerhelst vil have et godt forhold til. I dette tilfælde din svigerdatter. Selvom dit brev ikke er så langt, forstår vi alligevel, at du i dit liv i øvrigt har indgået i mange almindelige sammenhænge og haft forholdsvis ukomplicerede fællesskaber, men at du i dette tilfælde fornemmer, at det ikke bare handler om, at du skulle have sagt eller gjort noget specielt eller have været ganske anderledes. Det er helt naturligt, at man i første omgang vender tingene indad og tænker på, hvad det er, man skulle have gjort på en anden måde, men det er også godt, at den sunde del i dig ræsonnerer sig frem til, at der må være noget andet, der gør sig gældende.

Vi kan ikke umiddelbart sige, hvad det handler om, men måske har din svigerdatter et generelt socialt handicap, sådan at hun ikke er i stand til at knytte tætte kontakter og nære fællesskaber. Din søn antyder jo, at sådan er hun over for alle, og du skriver også, at hun ikke har nære veninder. I hvor stor grad der er tale om en egentlig personlighedsforstyrrelse, er vi ikke i stand til at svare på. Et forslag kunne være det, der hedder en skizoid personlighedsforstyrrelse, som blandt andet er kendetegnet ved, at man trækker sig fra følelsesmæssige kontakter med mennesker, fordi man har svært ved at udtrykke følelser og er ængstelig for afvisning. Sådanne mennesker er nok så indadvendte med dårlig situationsfornemmelse, og de har få eller ingen venner og vælger ofte et arbejde, hvor man kan arbejde med afgrænsede og isolerede opgaver.

Måske lider hun selv under det, eller også har hun ikke erfaring med andet og tror, at verden er skruet sammen på den måde, som hun tænker.

Imidlertid er det en smerte for jer som bedsteforældre, for det er ikke let at have et stort ønske om en normal god kontakt med en naturlig og afslappet atmosfære, hvor ens relation kan udvikles i, og så erfare mærkelige kontaktforstyrrelser, som let kan opleves som uhøflig afvisning. Men du kan efter al sandsynlighed ikke ændre tingenes tilstand. Og I må nok et godt stykke tid fremover opgive at have et afslappet og frit forhold til jeres svigerdatter. Selvfølgelig vil hendes væremåde påvirke jeres barnebarn, men han eller hun påvirkes også af sin far og sin vuggestue, som er ekstra vigtig for børn, der har forældre med sociale og personlige vanskeligheder, fordi sådanne problemer kan "fortyndes" ved god kontakt til pædagoger og de andre børn i institutionen.

Vi kender ikke jeres forhold til jeres søn, men hvis I har troen på, at relationen kan holde til det, så tal stille og omsorgsfuldt med ham om, hvordan det går for ham og dem, og om I mon kan gøre noget, fordi I bekymrer jer for jeres svigerdatter, om hun mon har det så godt, som hun kunne have det, eller om I kan aflaste dem på en eller anden vis. Men I må bruge visdom og snilde, hvis jeres søn let går i forsvar eller føler sig truet. På den anden side er det også synd for både ham og barnet og jer, hvis der ikke er nogen, der tør give moderens meget specielle adfærd et sprog. Ville der mon være andre, der lettere kunne snakke med jeres søn om det? Forældre er nogle gange både de bedste og de værste at få "sandheder" fra.

Hvis der ikke er en vej at gå, så må I tie og tåle og være der for dem i det omfang, det lader sig gøre. Pas gerne hunden, for kæledyr er gode kontaktpunkter for mennesker, og en dag kommer jeres barnebarn sikkert mere med, og relationen til ham eller hende kan vokse ad den vej.

I har sikkert selv et behov for at dele jeres smerte med nogen, der forstår det, så det ikke kommer til at fylde så meget, og sådan at I ikke bliver draget ned alle sammen af en person, der har problemer med nærhed og kontakt. Heldigvis ser det ud til, at I har gode venner og anden familie. Nogle af dem vil sikkert lægge ører til jer.

I ønskes alt godt, og I er velkomne til at skrive igen.

Mange hilsener