Ruslands kirke søger det hellige på Jorden

Det, der altid slår mig i mødet med de ortodokse, er denne trang til at søge det hellige. Det hellige er ikke (blot) i Himlen, men repræsenteret her på Jorden gennem billederne, de hellige genstande, den hellige præstestand. Og så er det en kirke, der har martyrer. En af dagene besøger vi Butovo. I et inferno af trafik og trafikpropper passerer vi uskønne boligkarréer og kommer gennem trøstesløse forstæder. Der kan være meget grimt i Moskva.

Butovo er et sted cirka 30 kilometer fra Moskvas centrum, hvor Stalin tidens regime havde sin udryddelseslejr. Her blev alle slags dissidenter bragt hen og henrettet. Man regner med cirka 40.000 fra 1937 til 1939.

I 1937 blev der ifølge officielle KGB-kilder henrettet 21.000, heraf mindst 1000 ortodokse præster og andre, der alene blev henrettet for at holde fast ved den ortodokse kristne tro. En enkelt af massegravene har været udgravet for at bidrage til dokumentationen af det skete, da benægtelserne har været massive, og de officielle arkiver ikke altid indeholder de rigtige oplysninger. Henrettelserne fortsatte indtil Stalins død i 1953.

Mange af dem, der her er blevet henrettet for deres tro, regnes nu for kirkens martyrer og helgener. På henrettelsespladsen blandt massegravene, der ses som forhøjninger i græsset, er der opført et uprætentiøst trækapel og et stykke derfra en stor ortodoks kirke indviet til de faldne martyrer. Vi vises rundt af Fader Kirill – stedets præst, hvis bedstefar var blandt de henrettede. Han fortæller om vanskelighederne ved at få sandheden for en dag. Det er først sket i 1990?erne efter sovjetkommunismens fald, og selv da var det ikke altid med hjælp fra det officielle styre. En egentlig sandheds- og forsoningsproces har aldrig været gennemført. Det passerede sidder som sår i folkesjælen.

Den næste dag besøger vi et par af den ny tids templer, de kæmpemæssige forretningskomplekser, der efter inspiration af de amerikanske Malls er skudt op flere steder.

Kontrasten kan ikke være større. Her ser vi forbrugskulturen for fuld udblæsning. Masser af dyre varer på hylderne. Det købedygtige publikum må jo være der, selvom der synes at være langt imellem kunderne. Drømmen om rigdom og forbrug er intakt, og den ny tids ikoner glimter i skæret fra halogenlamperne. Vi bekræftes atter en gang i, at Mammon er en stor Gud.

kirke@k.dk