Løftet fra København

Vi har præsenteret AGF's konklusioner for FN's generalsekretær. Her er nogle af de vigtigste budskaber:

For det første er en CO2-afgift på omkring 20-25 dollar pr. ton fra 2020 afgørende for at skaffe så stor en klima-finansiering. CO2-afgifterne udvider potentialet for både offentlig og privat finansiering ved at forhøje de offentlige indtægter og skabe efterspørgsel på udledningsreduktioner hos den private sektor.

For det andet kan nye offentlige mekanismer mobilisere mange milliarder dollar om året. Det vil være et vigtigt skridt i retning af målet på 100 milliarder dollar. Nogle eksempler er auktioner over udledningskvoter, CO2-afgifter og prissættelse af udledningen fra international transport. Politiske instrumenter baseret på en afgift på CO2 er særligt attraktive, fordi de forhøjer indtægten fra tilpasning til klimaforandringerne i u-landene, samtidig med at de skaber incitamenter til reduktioner i i-landene.

For det tredje er det essentielt at skaffe pengestrømme fra private internationale investeringer. Det bliver den private sektor, som kommer til at finansiere det meste af den bæredygtige lav-CO2-vækst. Offentlige midler bør bidrage til at give de klimavenlige private investeringer et løft. De multilaterale udviklingsbanker kan i nært samarbejde med FN-systemet spille en betydelig rolle i den sammenhæng.

Adskillige initiativer til finansiering af tilpasning og reduktion i i-landene kan sættes i gang forholdsvis hurtigt. Vi er nødt til at gøre fremskridt i etableringen af Den Grønne Klimafond fra Københavns-mødet.

At sikre økonomisk vækst og at forholde sig til klimaforandringerne behøver ikke at stå i modstrid til hinanden. De kan og bør gå hånd i hånd. Det, vi har brug for, er klimahårdfør, CO2-lav vækst. Nu er det op til regeringer, internationale institutioner og den private sektor at trække på vores analyse til gavn for klimahandling.

Meles Zenawi er Etiopiens premierminister. Jens Stoltenberg er Norges statsminister.

© PROJECT SYNDICATE 2010

Oversat af Sara Høyrup